Michelin 2019: Noma må nøjes med to stjerner i nye nordiske Michelin-guide!
Noma får to stjerner og Alouette i København én stjerne i den nye nordiske Michelin-guide. Selma i København og Moment på Djursland får hver en Bib Gourmand, mens Henne Kirkeby Kro får Michelins nye ”Welcome & Service 2019”-pris. Der er nu uddelt intet mindre end 35 stjerner til Danskerne – Desværre måtte Nordjylland anerkende, at de ikke leverede op til niveaet…
Michelin Guide Nordic Countries 2019 blev her til aften præsenteret i Musikhuset i Aarhus og her løftede direktør for Michelin Guide, Gwendal Poullennec, sløret for de nye stjernerestauranter i den 6. udgave af den nordiske hotel- og restaurantguide. Guiden, som dækker Danmark Færøerne, Island, Norge, Finland og Sverige, har i 2019-udgaven tre nye tostjernede restauranter: Noma i København under René Redzepis ledelse, Gastrologik i Stockholm under Jacob Holmström og Anton Bjuhr og KOKS på Færøerne, som kok Poul Andrias Zisca står bag. Vi stiller os dog undrende over, at Noma ikke høstede alle tre-stjerner på én gang – men fair nok, vi venter pænt til 2020 så…
De tre nye tostjernede restauranter, der umiddelbart syner meget forskellige – afsidigesliggende KOKS, underspillede,sofistikerede Gastrologik og Noma med sin Urban farming-stil – og alligevel bidrager til fortællingen om et kompromisløst ingrediensfokus og en uhyre præcis afspejling af årstidens råvarer. I tillæg til de to stjerner modtager Poul Andrias Zisca fra KOKS også titlen som ”Michelin Nordic Guide Young Chef 2019” for sin passion, kreativitet og høje tekniske niveau. Kæmpe tillykke til alle herfra!
Fire nye etstjernede restauranter
Guiden har også fire ny etstjernede restauranter. Alouette i København, Palace i Helsinki, Finland, samt FAGN og Credo begge fra Trondheim i Norge. Credo modtager også prisen “Michelin Nordic Guide Sustainability Award 2019” for indsatsen for at fremme økologi, kvalitetsfødevarer og bæredygtig produktion. ”Den 6. udgave af den nordiske guide føjer igen flere restauranter til. Vores inspektører finder fortsat spændende, nye restauranter, imens de følger udviklingen hos de etablerede køkkener tæt. Norden tilbyder noget unikt. Diversiteten og den ambitiøes udviklingen hos restauranterne gør de nordiske lande til noget helt særligt for madelskere i hele verden. Ikke nok med at kokkene fortsætter med at udvikle deres teknikker og evner. De viser også vejen til at reducere madspild samtidig med, at de fokuserer på lokale ingredienser og en mere plantebaseret kost,” siger Gwendal Poullennec.
Guiden byder også på en tredje, ny pris, ”Michelin Nordic Guide Welcome & Service”, der i 2019 tilfalder Henne Kirkeby Kro for den specielle imødekommenhed og entusiasme, gæsterne oplever her. En guide til alle madelskere Michelin Guide er en hjælp til alle gastronomiinteresserede. Guiden anbefaler de bedste steder at spise og overnatte på tværs af pris- og komfortniveauer. Først stjernerestauranterne, derefter Bib Gourmand restauranter og til sidst en lang række restauranter, som har fået Michelins tallerkensymbol (Michelin Plate) for deres gode madlavning. Bib Gourmand er Michelins symbol på kvalitetsmad til en skarp pris. Årets nordiske guide har tre nye Bib Gourmand restauranter. To i Danmark: Selma i København og Moment på Djursland samt Skál! i Reykjavik
på Island. Der er i alt 34 Bib Gourmand restauranter i guiden.
Overblik: Michelin Guide Nordic Countries 2019
Tre restauranter med tre stjerner
10 restauranter med to stjerner (tre nye)
51 restauranter med en stjerne (fire nye)
34 Bib Gourmand restauranter (tre nye)
Her spiser Gastromand i år: Alouette, Kokkeriet og Geranium og hvorfor så det? Vi vil gerne på Alouette som værende nyeste skud på stammen i Danmark. Vi vil besøge Kokkeriet fordi de som de eneste (med undtagelse af Noma’s grønsagsmenu) har en vegetar menu som Michelin-restaurant i Danmark og til sidst på Geranium fordi Familiefaren spiste med Rasmus for nylig og derfor mener han, at det er hans pligt at støtte vores eneste 3-stjernede restaurant…
Stort tillykke til alle fra Gastromand – I fortjener hver en stjerne og mere til!
Stik os en kommentar-
Det virker som om, at Michelin mener, at Danmark har nået max antal stjerner.. Så det er svært for nye restauranter at komme til, når de andre holder niveau/ikke lukker..
-
Det har vi også hørt Nikolaj – hvis det er sandt er det sgu sørgeligt for dem – Danmark sparke røv på restaurantsiden og der er mange som er oversete – tænker også Fyn er forbigået denne gang…
-
Kommentarer