Nicolai Klingenberg og Champagnesablen, det ultimative GastroMand Gear
Undertegnede har fået et hedt ønske opfyldt og er i fødselsdagsgave blevet beriget med en Champagnesabel (tak drenge)! Den er så blæret, at jeg slet ikke kan få det ned på tilstrækkelig sigende skrift. Hvad gør man så, jo man kontakter selvfølgelig een der har modtaget præcis samme dejlige gadget, hvorfor vi endnu engang kan præsentere en kapacitet af en gæsteblogger.
Nicolai Klingenberg er velfunderet udi livsstil med dertilhørende fascination for det eksklusive, lækre, smukke og unikke – en fascination han har haft rig mulighed for at pleje i sine jobs. Senest som chefredaktør på BE Magazine, og nu som freelancer for blandt andet Børsen Pleasure, Aller, Euroman og på sin egen blog my-pleasure.dk , som han en dag håber på at kunne leve af. Nedenstående indlæg er venligst udlånt fra Nicolais blog.
Napoleon lad mig pop den for dig
Fascinationen for bobler er i den grad til stede, og om end det ikke er en daglig drikke, og selvom der for nylig er blevet skrevet en del om dem, der ynder at tage sig et glas eller en flaske af de liflige bobler, så er champagne ikke en dagligdagsdrik for mit vedkommende. Og tak til Nik & Jay for inspiration til indlæggets titel.
Man fristes til at skrive noget med, at Napoleons sabel hviler i en skede…
Jeg kan åbne øl med en lighter, knive, tandbørster og lignende, og selvom den nemmeste måde at åbne en flaske champagne ganske givet involverer hænderne og ikke andet, så findes der alternativer – som for eksempel en champagnesabel.
Ved juletid blev jeg begavet med en fornem kopi af en infanterisabel – og tak for det – fra Napoleons hær, og historien fortæller, at sablerne også tjente mere festlige formål end at nedstikke eller blot prikke til fjenden. Sablerne blev brugt til at sable champagneflasker, når der skulle festes i hæren.
Da festen sluttede grundet Napoleons nederlag i Waterloo – lur mig ikke om det var i juni 1815 – blev sablerne fordelt mellem sejrherrerne og dermed igen brugt som infanterisabel i den preussiske hær.
Længst væk er det Veuve Clicquot Ponsardin Rosé, i midten Dom Pérignon Vintage 1998 og nærmest er det også en Dom Pérignon Vintage 1998, men som Rosé.
I 1854, da hæren i vores eget Kongerige skulle ombevæbnes, blev sabelmodellen tildelt livgarden, som stadig har den i brug under betegnelsen M/1854. Da jeg blev erklæret delvist egnet i militæret grundet en, ifølge lægen, tendens til platfod (gud bedre det; personligt vil jeg mene, jeg har en svært atletisk fod med elegant svung), har jeg aldrig været i stand til føre en sabel i militærisk embede, men har nu til gengæld min egen, som dog kun må bruges til husholdningsbrug ifølge den medfølgende seddel. Om persillen skal hakkes med sablen, må tiden vise.
Uden futteral og klar til halshugning:
Du kan følge Nicolais færden på hans blog My-Pleasure.dk
PS. Husk at oprette dig som bruger på GastroMand og modtag vores ugentlige GastroMail ganske gratis – det tager ikke mere end 30 sekunder!
Stik os en kommentar
-
Der er jo ingen tvivl om, at sablen er ren lir, men det skal der altså også være plads til et par gange om året:)
-
Champagne sabler er cool, og overdådigt udstyr, bevares.
Jeg har faktisk en film hvor jeg åbner en champagne med en 3 armet lysestage!!!
Jo jo, og en italiensk producent af nogle af de fineste spumante (efter metodo traditionelle) Åbner en med en steak kniv! Sååååå altså infanteri sabel eller ej, det er spørgsmålet?!
Kommentarer