5 ting du bør overveje, når du bygger nyt køkken
Det er nu ved at være nogle uger siden, at jeg fik taget det første spadestik til Operation Nyt Køkken til Familiefaren. Vi har nu fået truffet de endelige valg om både køkken og hvidevarer. Allerede nu er jeg blevet meget klogere på processen.
Heldigvis har vi en af de bedste køkkenkonsulenter i ryggen, og ja han fortjener faktisk en rose her i indlægget, Ove Poulsen eller “OP”, som jeg har valgt at kalde ham – synes det klinger lidt bedre. Det går også hurtigere at skrive “OP”, og som han selv siger – så er tid penge i sådan et projekt – ganske rigtigt. Men jeg må sige, at det er en dedikeret mand, som virkelig får os til at føle, at dette ikke bare er endnu et køkkenprojekt hos Invita, men noget helt specielt. Det lyder kliché-agtigt, men det passer skam.
I første indlæg om vores nye køkken fortalte jeg om de begynderfejl, som du skal undgå. Nu tænker du nok, at der i dit liv vil komme andre begivenheder som overgår et køkkenprojekt, men når man er Gastromand, så overgår intet denne prøvelse. Prøvelsen svarer faktisk lidt til den afsluttende prøve ved Jægerkorpset – og hvis nogen modargumenterer så svarer du bare: “Jamen det står der på Gastromand.dk!”. I dette indlæg kigger jeg på nogle af de valg vi har været igennem.
1. Materialevalg
Lad os starte med inventar, for det er nogenlunde nemt at gå til. Du skal gøre op med dig selv om du har tænkt dig at skifte køkkenet ud indenfor de næste 10 år eller ej? Hvis ikke så køber du massiv træ af den bedste kvalitet du kan få, hvis du alligevel skal udskifte, fordi du er typen som skal have nogle projekter at jonglere med, så kan du godt gå på kompromis her og spare lidt. For os faldt valget klart på det første.
2. Skuffer, skabe og tilbehør… You will be suprised!
I dag er en skuffe i et køkken jo ikke bare en skuffe. Et skab er heller ikke bare et skab. Mulighederne er faktisk uendelige og kan som alle andre valg virke ret uoverskuelige. For mit vedkommende blev det lidt for meget free-styling og skud fra hoften, og noget jeg tænkte “det finder vi lige ud af undervejs”. Dette er et af de områder, jeg har taget ved lære af. Inden du starter bør du gøre dig disse overvejelser:
- Antal skuffer til at dække bestik, tagtøj, poser/indpakning/viskestykker knive, krydderier?
- Antal hylder/skabe til at dække dine gadgets?
- Antal stikkontakter til dine gadgets?
Ja det kræver lidt forklaring. Punkt 1 er indlysende, men lav en oversigt, så du ved hvad du har brug for, mit bud er, at du kommer frem til, at du har brug for mere skuffeplads end du aner.
Punkt 2 er vigtigt, og faktisk et område, som Invita fandt en løsning på for mit vedkommende. Nu skal der jo ikke gå “Våben-kapløb ala Brødrene Price” i den, men jeg har alt for meget udstyr: Bamix, Teddy, Fritøsen, Actifry, Nespresso, Kaffemaskinen med automatiskkværn, Sage by Blumenthal, Juicepresseren og meget mere. Udfordringen er plads, så hvorfor ikke lave et skab, som passer til behovet med hærdet glas, lys og udtræk til el? Its gonna rock your world!
Punkt 3 kommer til at overraske dig meget – jeg talte mine stikkontakter sammen og vi på 12 i køkkenet. Jeg ved godt, at du bilder dig selv ind, at du jo bare lige kan skifte og flytte lidt rundt, men for mit vedkommende har det været en udfordring, at der aldrig var stik nok. Det endte så med, at jeg havde stikdåser liggende “gemt væk” bag nogle af mine gadgets, og det lignede ærlig talt lort!
3. De alternative løsninger
Så kommer det sjoveste faktisk, for udover skuffer, skabe og el, så er der mulighed for noget fri leg. Invita har masser af muligheder, hvor du kan få installeret “display-skuffer” enten med glas og lys i fronten, så det bliver en slags “udstilling”, hvor du fx lægger dit eksemplar af Gastromand-kogebogen. Der er også mulighed for at lave åbne skrå hylder til samme formål. Som jeg ser det, så giver det dig mulighed for at lave noget andet lir end det “normale”, dog skal du være forberedt på, at ofre noget hyldeplads, men alt skal heller ikke være praktisk og fornuftigt vel? Det kunne du så kompensere for ved, at lave skuffer i soklen, som vi har valgt.
4. Bordpladen
Dette er faktisk det område, som jeg føler er det vanskeligste at overskue. Der er for mange valg og de enkelte valg har hver deres styrker. Så tillad mig, at give dig oversigten, som du forstår – vi bruger lige Ringenes Herre som metafor, så bliver det både lettere og sjovere – forestil dig du skal i krig og bordpladen er dine krigere. Vi starter fra bunden:
Laminat
Svarer lidt til, at du skal føre krig med Hobitterne i front, og ja de er småmænd charmerende, men for pokker – de når sgu ikke langt vel? Laminat er billig med en pris mellem 5.000-7.0000 for 3×1,2 meter og kan i teorien udskiftes, men den suger vand, slår sig og bliver skæv med tiden. Du siger til dig selv, at du udskifter den, men det sker aldrig, for det er besværligt og trættende – face it – det kommer ikke til at ske. Hvis du skal lave et budgetkøkken er det dog helt fint!
Stål
Så rykker vi lidt op i graderne – svarer lidt at vi rykker i krig med orkerne. De er mere standhaftige og kan holde til noget, men bliver også slået ned når de får lidt ridser. En stålbordplade er en smule dyrere end laminat og ligger omkring 12.000-13.000 for samme mål. Den er dog ret modtagelig overfor overfladeridser og ligner jo noget fra et slagtehus – ikke at det ikke kan være fedt med den rigtige rå indretning, men ret sterilt og virkelig hygiejnisk, lidt sprit over den, så kan du nemt partere en hel okse. Den kan holde til vand og kan du leve med ridser og småbuler, så holder den max!
Corian
Så sker der noget – alene sammensætning af “tri-hydrat-aluminium, pigmenter og akrylharpiks” lyder jo superfedt og kan få en hver Gastromand op af stolen. Når du så ovenikøbet kan læse om, at det kan modstå UV-stråler, syre og endda er skudsikkert så er der vel ikke så meget af diskuttere. Og så igen – det her svarer lidt til, at du har de der gående træer “Enter” som Pippen og Merry møder i “De To Tårne” med i kamp. De virker sådan set ret seje, men bukker forholdsvis nemt under alligevel og så er de sgu også lidt vakkelvorn ikke? Så igen vinder du nok ikke kampen i sidste ende. Corian var temmelig blæret for nogle år siden, og har bestemt også sine fordele, det er et stærkt materiale, skal ikke rigtig vedligeholdes og kan ret nemt repareres. Det skule eftersigende holde til 250 graders varme kortvarigt, men rygter og erfaring siger at det nærmere er omkring 100 grader. En 30 mm i 3×1,2 meter ligger på ca. 15.000 kr.
Granit og Komposit
Så går vi sgu i kamp med de tunge drenge – her svarer det til, at du har selveste Saruman og hans Uruk-hai Orker med i krig, altså de der Orker han selv har skabt og fremavlet til at dræbe mennesker – altså de bedste af de bedste. Så må du da nå langt i krigen ikke? Jo bestemt og du har også en chance for at vinde nu. Grunden til vi lige slår granit og komposit sammen er, at forskellen faktisk ikke er så stor igen. Granit er fra naturens side et stykke klippe, som er hugget ud og ser ud som det gør oprindeligt. Ulempen ved granit er, at det kan have et svagt punkt fra naturens side, som ingen kan forudse, og hvis du så taber noget på pladen præcis på dette sted, kan den briste. Komposit er granit som er knust og blandet med bindemiddel, som så ikke har dette svage punkt. Den tåler lige som granit høje temperaturer kortvarigt – op til 400 grader, men ikke gennem længere tid. For 30 mm 3×1,2 meter er prisen mellem 15.000-20.000 kr. afhængig af materiale valg.
Keramik
Som du nok ved, så er der One Ring To Rule Them All, og vedkommende som bærer den er usårlig. Så nu drager du i krig med Ringen! Vi taler her om materiale som brændes ved 1200 grader, altså samme temperatur som flydende lava, og hvem vil ikke have sådan noget i sit køkken? Det er hygiejnisk, kan tåle frost, åben ild, atomvåben, 800 graders varme og kan ikke ridses (alt var næsten sandt her). Det er også det dyreste materiale og kan svinge meget i pris, men du skal ca. give det dobbelt af granit og komposit.Jeg behøver ikke at nævne at Webmasteren naturligvis fik 6 meter keramik i sit køkken, vel?
Min lille gennemgang her er naturligvis helt subjektiv, og valg skal træffes ud fra budgetter og behov. Som den Gastromand jeg er, så vælger jeg enten at drage i krig med Saruman og hans Uruk-hai Orker eller Ringen – hvad jeg ender på må tiden vise, men reseachen er lavet. Til sidst, så synes jeg, at din bordplade og klinker (hvis du vælger klinker) bør matche hinanden i en eller anden forstand.
5. Gadgets
Jeg elsker ordet “Gadgets”. Hvis jeg kunne fylde mere ind i mit køkken, så gjorde jeg det, men da vores køkkenkonsulent Ove begyndte at småsvede og blev stakåndet efter mit 11. påfund, så tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte lytte bare lidt til ham.
Det er lykkes mig at begrænse mig til følgende: Quooker, Qooler, affaldskværn, vinkøleskab fra Liebherr, køleskab fra Liebherr, ovn fra De Dietrich, Intelligent Induktionskogeplade fra Witt, Lofthængt Emhætte fra Witt. Jeg gemmer de endelige begrundelser til jeg også får afprøvet funktionerne in real life. Jeg kunne naturligvis godt liste nogle af de features op, som de forskellige produkter har, men jeg synes det giver mere mening, at jeg afprøver dem.
Noget af det, som kommer til at bliver den første udfordring er, at forene Quooker og Qooler i samme rum. Dels skyldes det, at begge dele optager en del plads, men også det, at der skal tages hensyn til udluftning. Begge dele genererer noget overskudsvarme som skal væk fra selve køkkenet. Løsningen her bliver, at der i soklen kommer udluftning. Flere jeg har talt med, har undret sig en smule over Quooker og faktisk også over Qooler, jeg må sige, at jeg undrer mig over, at det ikke er standard i nye køkkener? Heldigvis lader det så også til, at i hvert fald Quooker er mere reglen end undtagelsen. For os har det været et must fordi det sparer plads og tid. Når jeg er på besøg hos Webmasteren ved jeg, at jeg som regel bliver sat til at vaske op, og så bruger jeg Quookeren til pander og gryder som lige skal have en tur.
Qooleren kan nok godt betragtes som en luksusgadget i køkkenet, men hvem vil ikke have evigt danskvand direkte fra hanen? Jeg glæder mig i hvert fald som en lille dreng glæder sig til juleaften til, at jeg kan trykke på knappen med brus. Begge produkter ligger ca. på 12.500 kr. afhængig af udgave og tilkøb.
Lad os lige sluttet dette indlæg med at beundre Webmasterens teknik med hammeren, det var et smukt syn, da han lagde vejen forbi byggeriet. Nu var det så ikke for at hjælpe men vist for at låne et kamera til hans tur på Musikkens Hus hvor Thorsten Schmidt gæstede for en enkelt aften. Men det er jo tanken der tæller…
Hvilke valg har du truffet, som var de bedste da du fik lavet køkken?
Stik os en kommentar-
Hej. Vi overvejer kraftigt en bordplade i keramik.. Hvordan er den at arbejde på? Den er jo sådan lidt ruflert i overfladen..
Vh. merete
-
Har du lavet en Update efter at have fået prøvet set hele igennem i så fald har jeg misset den. Jeg er selv igang med køkken og overvejer bare også en ovn fra de dietrich og ville bare hører om du stadig er glad for din? – er det værd at kæbe en dyrer model for flere indbyggede opskrifter eller bruger man dem alligevel ikke rigtig?
-
Hej Jonas – det kan du tro. Jeg bruger forsat ovnen og faktisk også opskrifterne, det lidt sjove er, at det mest er mine piger som bruger dem (8-9-11 år) – så når vi fx skal have kylling, så er det dem som står for det – eller hvis vi laver hjemmelavet pizza osv. Så jo det bliver brugt. Jeg bruger også meget funktionen med udskudt start og programmering af maden – fx at den skal starte 16.00 og varme noget i 2 timer på 180 grader – det er rart når man er væk og har en travl hverdag…
Ovnen holder endnu – i mit andet hjem har jeg denne ovn – https://gastromand.dk/weekendtest-topmodellen-fra-aegs-mastery-range/ priserne på begge kender jeg ikke idag, men Bosch koster nok omkring 20.000 kr. den er jeg også ret glad for, men jeg hælder mest til De Dietrich hvis jeg skal vælge selv om begge er gode.
Mht. til Bosch er der faktisk meget jeg ikke får brugt, alverdens funktioner, det gode ved den er god hastigheden og så “drejejhulet” – men fx damp kommer jeg nok aldrig rigtig til at lege med…
Sig til hvis der er flere spørgsmål Jonas…
-
-
Kort kommentar til en gammel artikel :)
Mht. bordplader findes der også bla. mærket “Silestone”: “Silestone er en toneangivende kvarts komposit, som har udviklet sig til den ubestridt førende på verdensmarkedet. Silestone føles og ser ud som natursten, men har en række fordele, som gør den til en overlegen bordplade. Silestone er ridsefast, pletbestandigt, hygiejnisk og nemt at vedligeholde.”Det lyder som et fint valg, bla. er det jo dejligt med hygiejniske produkter. Deres egen beskrivelse: “Silestone er det eneste mærke, der indeholder en unik antibakteriel formel udviklet af Cosentino, som er baseret på brugen af den seneste generations sølvioner for at forhindre udbredningen af bakterier.”
Fantastisk, det må være vældig udbredt på hospitaler osv. skulle man tro? Svaret er nej og årsagen er bakterierne ender med at udvikle resistens og resistente bakterier har du ikke lyst til have nogen steder, så hold jer langt fra den slags produkter.
-
Super godt indlæg, dog synes jeg at det mangler lidt i forhold til valg af f.eks. hvordan ens køkken skal indrettes. Dog fandt jeg denne og synes den beskriver det gangske udemærket.
http://videnindenom.dk/nyt-koekken-hvordan-finder-man-det-rigtige-koekken/-
Hej Lars – ja det er rigtigt, jeg var faktisk startet, men det blev for omfattende der var for mange muligheder – godt link ellers! Er du selv i gang med nyt køkken?
-
-
Hold da kæft en omgang salgsgas for invita. Flere af de påstande der angives, er direkte usande.
-
Resultatet taler vist for sig selv Lars: http://gastromand.dk/nyt-koekken-inspiration/ jeg kan kun berette, at jeg er meget tilfreds…
-
-
Ja, så kom dog med det :)
-
Hvornår forventes det at der er en update klar omkring projektet? :)
-
Hej Jan – det er tæt på, at være færdigt, men der mangler lidt el – sjovt de sidste småting faktisk tager længere tid end fx at bryde gulv op. Det skyldes nok, at man sætter tempoet lidt ned når de store udfordringer er overstået, men jeg forventer det bliver færdige indenfor en uge og så er det igang med indlæg. Jeg kan dog afsløre at det er blevet godt… Jeg troede ikke jeg ville blive så glad for min Qooler, men det er godt nok rart, hvis man lige har et 60’er skab, som man kan undvære, så er det en lækker luksus (og nej jeg fik ikke penge for at skrive dette :-)) ren interesse…
-
Ok, det vil jeg se frem til med spænding! – Er en glad amatør der søger lidt inspiration til køkken i vores kommende hjem, så suger til mig af alt der skrives :)
-
Jamen velkommen i klubben, vi er mange glade amatører her :-) Jeg er igang med at skrive på det, men skal lige have de sidste detaljer på plads inden billederne kan skydes…
-
-
-
Qooler: Den maskine som laver koldtvand med og uden brus.
Hvor meget strøm bruger den ?
Tar`den alt min plads under vasken ?-
Hej Rasmus – jeg kan skyde et billede af installationen og sende til dig (skriv lige til [email protected]), det kunne vi godt lige gøre som ekstra service :-) Men nej, ca. 1/3 af et 60’er skab. Den bruger lige nøjagtig 74 øre. inklusiv moms om dagen i standby, det er en A+ maskine og efter min reseach så er det rimelig lavt i forhold til hvad den kan producere af koldt vand i timen, en Quooker bruger til sammenligning 50 øre….
-
-
… men hvor vil du vaske dine bageplader og bradepande af? Det kræver en lang vask, og der har italienerne en smart løsning, jeg hælder til.
-
Hej Elsebeth – ja, det bliver også svært, jeg har desværre ikke den her store vask som Webmasteren har fået, pladsen var ikke til det – så det bliver noget med at være kvik med Quookeren og få den skoldet hurtigt af…
-
-
Vil lige slutte mig til kærligheden til laminat. Jeg er tvunget til at ændre mit sommerhuskøkken – det bliver med tårer, for min mormor fik det arkitekt-tegnet og snedkerbygget i 1966. Og laminatbordpladen er intakt, uden mærker, buler eller ridser.
Men dit nye køkken lyder til at blive top-lækkert :-)
-
Hej Mumi – jamen helt sikkert, det fungerer jo også glimrende, jeg er bare selv den type, som virkelig er hård ved mit køkkenbord, alt for hård, så det skal virkelig kunne tage nogle slag og ridser. Det burde jeg nok nævne. For alt i alt så går det jo fint med laminat så mange steder, nu sammenligner jeg det lidt med hobitterne i indlægget, hvor jeg nok glemmer lidt, at de jo får opgaven udført til sidst alligevel :-) tak for det, vi nærmer os sidste fase og selv installationen starter imorgen tidlig, så det bliver spændende!
-
-
Nu mangler der bare at staa “reklame” i bunden af artiklen. Jeg har ikke noget imod lidt omtale naar I faar et nyt apperat til proevning men det her ligner saa meget en gang reklame det er daeleme under jeres niveau.
Og ikke engang noget afprovet endnu men naermest foromtale af et koekken projekt… ordene kommer vist ufiltreret direkte fra OP.
Stram op! Eller vaer aerlig med hvad I laver…
-
Hej Spanioleren, tak for kritikken… Ja gid det var så vel, reklamer tjener man penge på, det er ikke tilfældet her, der er som jeg også nævner i første indlæg tale om et samarbejde, men for en god ordens skyld kan jeg da godt nævne det igen. Jeg har valgt at indgå et samarbejde med Invita og Witt, årsagen er at de kan forene netop den problemstilling jeg står med – hvordan skaber man et “Gastromand køkken hvor kvinden også er er tilfreds?”
Køkkenet bliver som sådan aldrig testet i et indlæg, lige pt. er der jo ikke andet i mit hjem end nylagte klinker og rå vægge der afventer installation,men de hårde hvidevarer gør såmænd senere. Formålet med indlæggene er jo at dokumentere og lave en guide hvor du undgår begynderfejl samt gennemgang af de valg du skal træffe. Hvis jeg undervejs også inspirerer nogle i form af mine valg er det i mine øjne helt fantastisk. Indlægget er jo mindst lige så relevante hvis du fjerner samtidige links til firmaer og produkter ?
-
Ha ha – så kom reklamen i TV – jeg håber da du får lidt for “samarbejdet…”. – samtidig håber jeg også at i fremover specifikt skriver når i får penge / foræret ting når i skriver anmeldelser – ellers ender det med at i bliver opfattet som “kupon-bladet” som jeg husker fra min barndom hvor “helt almindelige mennesker” beskrev hvor fantastiske ting var. Misforstå mig ikke – jeg har stor respekt for Gastromand projektet – men pas på at i ikke strammer elastikken.
-
Hej Kingo – ja det er vist svært at løbe fra, navnlig når jeg blaster ud af højtalerne under landskampen :-) Men Kingo – det er jo ikke nogen hemmelighed og står allerede i første indlæg – jeg har sågår lagt en af videoerne fra Youtube ind i sidste indlæg hvor jeg blogger om oplevelsen http://gastromand.dk/nyt-koekken-inspiration/ og så markerer vi jo tydeligt i toppen når der er tale om “Sponsoreret indlæg” ved dem alle – måske har du over set det?
-
Jeg har set det efterfølgende – det er ligesom i Søndagsavisen hvor man læser løs og kommer til en artikel om et überfantastisk lægemiddel der lovprises af Bengt Burg – ahhh – man kigger op i hjørnet og ser det lille ord “annonce” og bladrer videre og ryster på hovedet da man ved at man ikke kan stole på indholdet – nogen har fået penge for at skrive det – og man skider vel ikke i egen rede?…..
Hvis i vælger at fortsætte på denne måde ville det klæde jer at specifikt skrive hvad i får foræret/bliver betalt for at skrive om produkterne. Med fare for at skattefar kigger med….Som sagt synes jeg i strammer den og jeg har ikke længere tillid til jeres tests af produkter – sorry.
-
Det står stadigvæk i toppen Kingo… som sagt er der ikke ændret noget på den front – og det at jeg er i TV og gør reklame for Invita og Gastroamand ændrer ikke på min vurdering af, at The Boss fx er en pissefed blender…
-
-
Kommentarer