Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 4. august 2021

Scroll to top

Top

76 kommentarer

Et Invita-køkken

Et Invita-køkken
Gastromand

For ca. 10 uger siden startede Projekt: Nyt køkken. Udgangspunktet var udfordringen: Hvordan skaber man et Gastromandkøkken med respekt for familieliv – og økonomi? Et køkken, hvor to poler – manden og kvinden that is – skal være enige. Rejsen er nu slut og vi står tilbage med et fantastisk resultat.

Inden vi kommer igang, vil jeg lige starte med at gratulere alle de mænd, som rent faktisk har formået selv at opføre dette projekt, de “gør-det-selv” mænd, som bryder gulv op, laver gulvvarme og sætter et nyt køkken op med alt hvad det indebærer – op med lappen til en highfive og kæmpe vinger bagud. I er nutidens virkelig Ironmen – jeg har dyb respekt for jer! Nu tror I nok, at det er skrevet med den sædvanlige sarkastiske undertone – men nej, jeg mener det sgu denne gang.

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er handy. Jeg er mildt sagt fucking-elendig og uduelig. Det eneste jeg kan er at smadre ting. Bygge dem op, det duer jeg bare ikke til.

Processen...

Processen…

De sidste vigtige valg

Der var store beslutninger at træffe i det første indlæg. Materialemæssigt endte vi med massiv træ i alle skuffer og sort eg på halvdelen af fronterne. Vi valgte store bredde greb i chrome – for at bryde med de hvide skuffer for på den måde skabe at skarpe nogle kontraster.

Brede greb i børstet chrome...

Brede greb i børstet chrome…

Bordepladen kunne desværre ikke leveres i keramik i denne specielle udskæring  – så vi måtte “nøjes” med granit. Vi valgte her materet naturgranit, som er ét stykke klippe på diskrete 180 kg, der går suverænt i spænd med det massive træ. Klinkerne blev ikke valgt i helt sort. Årsagen er simpel, du kommer til at vaske dem hver dag, derfor faldt valget på en materet grå, som passer til bordpladen.

En lille detalje, lys i skufferne med display... Thomas Rode er i godt selskab...

En lille detalje, lys i skufferne med display… Thomas Rode er i godt selskab…

Endvidere har vi prioriteret højt, at vores skuffer ikke (igen) bliver til en stor rodebutik. Så vi har valgt at få så mange “rum-delere” som muligt til bestik, tagtøj, krydderier og knive. Jeg har erkendt, at vi roder i et køkken, så efter anbefaling fra Ove har vi forsøgt at få køkkenet til at skabe begrænsningerne for os.

Indsatser i skuffe til krydderier og knive...

Indsatser i skuffe til krydderier og knive…

Vi roder i vores køkken...

Vi roder i vores køkken…

3 rigtige Gastromand-gadgets

Nogle af mine “must-win-battles” her i projektet var gadgets. Min kone var skeptisk, da jeg fremlagde, at Quooker, Qooler og til sidst også en affaldskværn var store ønsker. Et eller andet sted er hendes forbehold jo også helt valide, for hvad fylder det? Hvor meget larmer det? Hvad koster det? Her kommer de bedste argumenter, som du kan skyde af overfor konen når du selv kommer med samme forslag. Start med at blødgøre hende og fjern fokus fra plads, pris og larm – fokuser på målet:

  1. Hun får kogende vand i løbet af et splitsekund og du må smide den gamle tilkalkede elkedel ud!
  2. Hun får iskoldt vand og hun må derfor smide mine ½-liters flasker ud som ligger på køl!
  3. Hun må svine alt det hun vil i vasken når hun en sjælden gang skræller kartofler og gulerødder!

Så er du allerede halvvejs… her kommer fakta så:

Qooler

Alt i alt er næsten to 60’er skabe fyldt. I det ene skab er Qooleren installeret, der er lidt plads i overskud, men ikke meget – ca. en tredjedel. Qooleren endte med at blive bedre end forventet, navnlig da jeg fik skåret hul i bunden af skabet, så den kunne frigive varmen (note to self: read instruction next time). Den larmer en smule når du sætter strøm til første gang, i ca. 30 min. Herefter slår den fra og larmer kortvarig når du har tappet vand. Ellers køler den diskret hver 15 min ved ca. 25-30 db – det bemærker man ikke. Den er intet mindre end fantastisk, i skrivende stund nyder jeg et glas 1,5 grader koldt dansk vand. Mine 10 halv liters flasker med koldt vand i køleskabet er smidt ud. Jeg kan tappe kalkfri vand til Nespressoen og drikke danskvand når det passer mig. En kulsyrepatron kan levere 175 liter dansk vand og ligger på ca. 300 kr. Samlet er prisen er ca. 12.500 kr.

Fra toppen - Kalkfrit vand, Vand med brus og Koldt vand..

Fra toppen – Kalkfrit vand, Vand med brus og Koldt vand..

Danskvand fra hanen...

Danskvand fra hanen…

Quooker

Quookeren som Webmasteren introducerede i sit køkken burde næsten være fast inventar i et køkken, jeg synes i starten det virkede til at være overkill, men nu har jeg svært ved at se hvordan jeg skulle kunne undvære den. Jeg bruger den mest til rengøring og vand til pasta, kartofler og ris. Frygten for at børnene skulle komme til at tænde den er gjort til skamme. Den har “double-tap-tryk”, så du skal trykke to gange før den aktiveres. Hvis du har haft kogende vand i og åbner den almindelig vandhane efter kan du ikke brænde dig – dont worry! Prisen er ca. 10.000 kr. afhængig af valg af tap.

Quooker...

Quooker…

Dont put your finger in there...

Dont put your finger in there…

Insinkerator Evolution 200

Here goes the bomb! Her var konen virkelig skeptisk, navnlig da hun hørte pris og størrelse – det kan åbenbart blive for stort for nogle kvinder…

Insinkerator Evolution 200 som er erhvervet hos Andersen & Nielsen der importerer dem og i øvrigt også den valgte vask fra Blanco, fylder ca. 35 cm fra bunden af vasken og ned i skabet. Den er installeret i 60’er skab med Quooker. Men med en kampvægt på 11,6 kg, rivejern og svingarme i rustfristål som pulveriserer avokado-sten og koteletben samt alt organisk affald, er der ikke et øje tørt. Den har en sugeevne, som gør, at du blot sætter vandet igang og starter svinet op, så suger den del hele ned i afløbet og i løbet af sekunder er det væk.

Jeg har fået placeret knappet i vasken, hvor der var boret for - heldigvis da...

Jeg har fået placeret knappet i vasken, hvor der var boret for – heldigvis da…

“Også her erkender min kære kone, “hvad fatter gør er altid det rigtige”…

Jeg har præcis samme holdning som til alle 3 gadgets – hvis det gør dit liv i køkkenet lettere og du har muligheden så slå til. Også her erkender min kære kone, “hvad fatter gør er altid det rigtige”. Er du typen som gerne bruger vasken som “affaldsspand” imens du laver mad, så er det lige noget for dig, nu har jeg lavet mad med Webmasteren flere gange, og præcis sådan er han. Der ligger gerne et bjerg af skrald som så skal fiskes op af vasken bagefter. Prisen ligger omkrin 6000-7000. Husk at du skal have en formel tilladelse til installation af kværnen i dit køkken, smid en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Insinkerator i aktion!

Insinkerator i aktion!

Gastromand-skabet

Ja Gastromanden har simpelthen fået sit helt eget skab. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg nok fået min vilje mere end hvad godt er i dette her projekt. Gastromand-skabet er et overdimensioneret vitrineskab hvor lågerne kan gemme væk langs siderne. Her gemmer jeg alle mine elskede gadgets væk fra omverdenen. Når der så skal arbejdes så åbnes det op og grundet det, at der ligger en glasplade i bunden samt intet mindre end 6 udtræk til el samt lys via spots i toppen, så er det muligt at bruge fx The Boss, Actifry, Juicepresso osv. Man kunne måske argumenteret for, at det tager noget plads men det er virkelig også en dejlig frihed, at dine gadgets ikke skal flyttes rundt fra A til B hver gang du skal bruge dem.

Now you see it...

Now you see it…

Now you dont...

Now you dont…

Hvidevarerne

Valgene var egentlig ikke svære at træffe, det var mere at begrænse sig, som var en kunst. Når man får muligheden for at starte helt fra bunden, så er det som om, at man bare vil have det hele. Her handler det om, at du er god til at “kill you darlings” – et udtryk som jeg lærte på Universitet. Det stammer egentlig fra filmverdenen, hvor man som instruktør skal være hård og dygtig, til at skære alle de klip fra som er unødvendige. Det samme galt for mig. Jeg var både ude i nedsænket friture, pande med lavasten til grill og gasblus + induktion. Pladsen på køkkenbordet var begrænset, så jeg måtte prioritere.

Jeg måtte slukke lyset over kogepladen for ellers var den umuligt at se - kulsort som natten!

Jeg måtte slukke lyset over kogepladen for ellers var den umuligt at se – kulsort som natten!

Derfor blev det til Witts zonefri induktionskogeplade med 6 zoner, ingen gas, ingen friture eller andet denne gang. Valget kunne sådan set have været faldet på mange andre, men et must var at den var zonefri og at zonerne kan kombineres som man selv ønsker det. På den måde kan du faktisk smide en rektanglet “grill-plade” på, så du også kan grille indenfor – sådan da.

Fjernbetjening og eneste lys kogepladen giver...

Fjernbetjening og eneste lys kogepladen giver…

Emhætten er lofthængt med ekstern motor, som jeg altid vil råde til, hvis det er muligt. Det giver en bedre sugeevne og mindre støj. I bund og grund er en emhætte en emhætte, men der kan være forskel på sugeevne og støj, så går efter en, som kan trække mindst 500 m3/t men gerne op til det dobbelte – med en ekstern motor er det intet problem. Støj bør ligge nede omkring 35-40 db på laveste niveau og med accept for, at den naturligvis larmer lidt på højeste niveau.

Emhætten med spots...

Emhætten med spots…

Vinkøleskab blev Liebherr. Webmasteren fik selv monteret et vinkøleskab fra Liebherr, som er ca. dobbelt så stort som mit, og føj hvor jeg allerede elsker det! Lyset fader op og ned når du åbner og lukker, har indstilling af grader og flytbare indsatser i fyrtræ som kan trækkes ud. Kvalitet koster. Sådan er det jo desværre. Ja der findes billigere modeller, men for mig er det svært at gå tilbage, når du først har set Liebherr, og efter jeg så Webmasterens IRL, var jeg solgt.

Køkkenets hjerte...

Køkkenets hjerte…

Når du har sagt A, må du sige B…

Ja, sådan var det lidt – Når nu standarden startede ved Liebherr, så virker det et eller andet forkert, at købe en tilfældig ovn fra fx Whirlpool og et køleskab fra Gram. Stilen ville også være brudt lidt ikke? Jeg valgte igen Liebherr til køleskabet, og en af top-modellerne. Jeg har haft Bosch før der, og blev egentlig aldrig helt glade for det. Jeg har egentlig kun to krav til køleskab – Det skal kunne køle – og jeg mener virkelig køle – ned til 1-2 grader hvis jeg ønsker det. Og så skal der være skuffer med udtræk. Eller bliver det nemlig en rodebutik for mig.

Så smukt ser det ud - inden det bliver taget i brug :-)

Så smukt ser det ud – inden det bliver taget i brug :-)

Begge dele har Liebherr, og ovenikøbet noget som hedder BioFresh i skufferne, som så gør, at de råvarer jeg smider deri holder væsenlig længere end normalt. Årsagen er vist noget med lavere temperatur og fugtighed – ikke desto mindre så virker det glimrende. At de så er fyldt op med øl er så en helt anden sag!

Ja egentlig skulle den vist bruges til grøntsager...

Ja egentlig skulle den vist bruges til grøntsager…

Ovnen endte med De Dietrich som faktisk er en kende avanceret selv for en Gastromand, men det skal ikke slå mig af pinden. Den kan stort set alt, dog ikke damp – jeg har nok ikke fidus til det, og bager aldrig. Den har derimod “ICS – Intelligent Cooking System” eller som jeg kalder det “IWC – Intelligent Wife System”. Den har en database med forudprogrammerede retter, hvor du så indstiller tiden – fx 17.30 og sætter retten ind om morgenen, så starter ovnen når den mener det er tid, for at være værdig til 17.30. Det kan selv min bedre halvdel finde ud af – derfra navnet;)

Indbygget grill-spyd i ovnen...

Indbygget grill-spyd i ovnen…

Masterpiece...

Masterpiece…

Så kommer vi til noget af det lidt spøjse som faktisk slet ikke er maskulint eller Gastromand-agtigt – opvaskemaskinen! Egentlig er vi mænd vel ligeglade ikke? Nææ… det er vi faktisk ikke, for vi ved godt, at det er os som står med opvasken ligemeget hvad. Jeg var lidt i syv sind da der skulle vælges, for Fisher & Paykel leverer nogle fede løsninger i skuffesystemer som kører uafhængigt af hinanden, men kvalitet og design koster dyrt når der kommer fra New Zealand, så jeg valgte det faktisk fra.

All you need...

All you need…

Tidligere havde vi en Siemens, som var ganske fin – før den en Bosch som også var okay – dog havde de begge den fejl, at de ikke kunne vaske og tørre vinglas glas af ordentligt. Hvis jeg forsøgte endte jeg faktisk ofte med et tyndt lag “glas-pest” og turde derfor ikke. Vi har overtaget huset med et par produkter fra Miele, og med god erfaring, så efter lidt reseach endte jeg faktisk med Miele igen. Det er også ret dyrt, men den bestod for nylig svendeprøven: Konen havde valgt at lade en polterabend starte op med 20 kvinder til champagne-brunch i hjemmet. Alle glas blev smidt i opvaskeren og alt var krystalklart. Hånden på hjertet, jeg troede faktisk ikke det ville virke, men det gør den, så selv om “Miele” lyder lidt tøset, så er det klart min anbefaling. Og lad os så se på det køkken!

Ovenlyset skabet hyggebelysning om aftenen...

Ovenlyset skabet hyggebelysning om aftenen… tidsløst er det nok ikke.

Billedet er taget uden lys i vores 10 spots i loftet for at vise hvordan det ser ud ved aftentid. Vi fik lavet en kasse omkring bagvæggen med et lysstofrør indsat bag tonet plastik, som kaster lys ud over rummet. Det er vanskeligt at fange på billedet, men kombineret med lidt levende lys og lyset fra vores skuffer er det ret blæret.

Et helt ny rum...

Et helt ny rum…

Ellers er det vist bare tilbage, at sende nogle sidste tanker til processen, hvis jeg var mere handyman havde jeg nok lavet noget mere selv, det må blive i et andet liv.

Final Thoughts

Der er altid noget man bliver opmærksom på bagefter. Noget hvor du ville have gjort det anderledes og noget, hvor du bare er tilfreds. De 3 punkter jeg er mest glade for ved selve køkkenet er helt klart:

  1. Massiv træ i skufferne – fordi det holder!
  2. Børstet chrome og stål så mange steder som muligt – fordi man faktisk ikke kan se ridser!
  3. Insinkerator Evolution 200 – fordi den smadrer alt!

Hvis og hvis og hvis jeg kunne have lavet noget om:

  1. Længere kogeø – men pladsen var ikke til det.
  2. Bordplade i keramik – men udskæringen var ikke mulig.
  3. Flere skuffer i kogeøen – men noget måtte vige for Qooler, Quooker og Insinkerator

Hvad siger du til resultatet? Del gerne dine egne køkkendrømme i en kommentar eller på Twitter og Instagram via hashtagget #Gastromandkøkken

Gastromand goes to the movie…

Vi kan vel lige så godt opdatere med nogle af de videoer, som jeg svedte over at være stjerne i en tilfældig mandag – jeg må tilstå, at jeg ikke vidste, at det var det helt tunge gear de havde rullet ud, så da 7 mand stærk troppede med det helt store setup med lys og billede, var det som om, at huset blev en kende mindre.

Jeg havde lidt min egen fest og brugte det mest af tiden på at råbe “Vi går på stativ!” hver gang jeg stod stille mere end 11 sekunder – citat fra “Sprængfarlig Bombe”, hvor Nicolaj Lee Kaas råber det konstant – underligt nok så kendte lysmanden “Molle” citatet og var med på at følge dem op hver gang! Så ja, jeg morede mig inderligt.

Der blev både lavet til TV-spot, men også nogle til web-tv, som jeg selv synes er ganske underholdende. Sjovt at man kan være så presset indvendig og så (forhåbenlig) virke helt rolig udvendig – god fornøjelse:

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Vanesa

    I have bought HTH and is terribly bad quality, terrible service and it was super expensive. big mistake! i had Ikea in my previous home, also brand new, and it was so much better quality and 10 times cheaper. DO NOT BUY HTH is my advice

  2. Christina

    Selvom jeres side er nogle år gammel, hvad har du så af tips angående at søge tilladelse til at få installeret en køkkenkværn? Vi er tæt på at skal bestille nyt køkken, og vil egentlig gerne have en kværn, men vores kommune (Odense) har indstillet deres tidligere forsøgsordning med kværnene, og hvis vi skal have skal vi søge en tilladelse.

    • Hej Christina – på din kommunes hjemmeside skulle der gerne være et skema du kan udfylde for at få tilladelse :-)

  3. Christina

    Vi har købt en kæmpe svin af et køkken, og efter at have set dig i reklamer insisterede min (ikke madlavende) mand på to stk. gastroskabe. Jeg håber de er pladsen værd ;)
    Jeg glæder mig absurd til at få dem op. Desuden fik vi 7 stk. elevatoroverskabe med. Det er han tilgengæld super meget oppe at køre over.

    Jeg kan desuden se at vi har bestilt din kogeplade. Er den ligeså lækker som vi er blevet lovet?

    • Hej Christina – det er da så fedt at høre! Jeg elsker Gastroskabet – det holder virkelig og kan se, at flere køkkenfirmaer faktisk bruger dem nu!

      Witt holder også og ja, det er den helt sikker – den kan faktisk mere end man skulle tro, så læs brugsanvisningen (selv om du ikke helt gider og bare vil i gang) :-)

      God fornøjelse!

  4. Sikkert ret lækkert, men gå ind på ALMAZANKITCHEN, så behøver du ikke at investere i alt det dyre lort.
    Hav en god køkkenoplevelse.
    Iøvrigt bor jeg Spanien……de sidste 30 år.

    • Hej Ruth,

      Tak for tippet – men jeg tror ikke ALMAZANKITCHEN kan købes i Danmark…

      Jeg bor i Danmark de sidste 37 år :-)

  5. Lisbeth

    Hej, jeg har slugt dine indlæg om køkkenombygning, og henter mange idéer selv om det begynder at blive et stykke tid siden de er publiceret. Jeg og min kæreste skal til at bygge nyt om nogen måneder, og vi er allerede havnet i våres første konflikt. Vi kan simpelthen ikke blive enige om hvorvidt vi skal have to eller en ovn. Jeg mener at det er overkill og spild av plads, imens han mener at det er praktisk og gør køkkenlivet lettere. Jeg ser at du har valgt det fra, kan du fortælle hvorfor, og om du siden har savnet en ekstra ovn?

    • Hej Lisbeth – jeg tror jeg vil citere Webmasteren på trods af flere sælgere af hvidevarer sikkert vil korse sig:

      Familiefaren (Mads): “Anders – hvad brugere du egentlig den ekstra ovn til?”
      Webmasteren (Anders): “Det er sgu da til at opbevaring af pladerne fra den anden ovn Mads!”

      Håber det er svar nok :-)

  6. Kamilla

    Nu her 1,5 år efter hvad er så din dom over qooker? Er du stadig lige glad for den? Min kæreste og jeg skal til at bygge hus i Støvring til januar og jeg har altid ønsket mig sådan en, men prisen og pladsen synes jeg virkelig trækker ned.

    • Hej Kamilla – jeg kunne ikke forestille mig at undvære den – prisen er det hele værd…

  7. Dennis Nimand

    @Familiefaren:

    Skal bygge hus til efteråret i Aalborg-området og påtænker at søge kommunen om tilladelse til at installere køkkenkværn. Har forsøgt at skrive mails til kloakforsyning, energi- og miljøforvaltningen og alle modtagerne kaster mailen frem og tilbage i ét væk…ingen ved hvem der skal tage sig af den.

    Har du en kontaktperson der behandlede din ansøgning du vil dele?

    Det ser desuden ud til, at ansøgningen du linker til ikke er tilgængelig længere. Har du en kopi liggende du kan sende?

    Dbh,

  8. Tom

    Spændende teknik du har under vasken der!!
    Vi skal inden længe ha’ skiftet vores bordplade til en granitplade og tænker i den forbindelse på at få Quooker Fusion + Insinkerator Evo. 200.
    Men kan alt dette være i et 60 cm skab under vasken? Man skal jo også gerne have en affalds spand stående.
    Har du evt. et par billeder af skabets indhold med denne indretning?

  9. Allan

    Hej Mads!
    Fedt køkken ?
    Hvilken Miele model er opvaskemaskinen? Og vasker og tørrer den stadig glassene krystalklare her et halvt års tid senere? ?
    Synes ikke modelnavn nogen steder, og linket til Wupti virker ikke længere.
    Mvh. Allan

  10. Mathias

    Tillykke med køkkenet, voldsomt lækkert!
    Hvad var årsagen til ikke at vælge gas over induktion?

    • Hej Mathias – tak for det – ja det er jo lidt af en religion og valgte det faktisk fra grundet vores hus, da jeg ville have haft det koblet til vores naturgas, men så skulle dyserne i komfuret udskiftes og så ville garantien bortfalde – så det blev lidt for besværligt… men induktion virker :-)

      • Mathias

        Tak for svar – jeg står selv foran på et tidspunkt at skulle lave nyt køkken og har hidtil haft gas og været rigtig glad for det, men har overvejet at skifte til induktion når jeg engang flytter i ny lejlighed :)

      • Går ud fra du her el nu så ikke? For så er det meget forståeligt :-)

      • Mathias

        Nej jeg har faktisk gas nu – og elsker det, men i et lille køkken i en lejlighed i København sviner gas bare mere end induktion.
        Det er dog ikke lige foreløbig, så jeg har god tid til at beslutte mig :)

      • Fedt, jeg ville nok tage induktion hvis det er lejlighed – også som du siger fordi det sviner lidt med gas :-) Spændt på hvad du finder ud af…

  11. Thomas

    Tillykke med køkkenet, er selv igang med mange af de samme ting.

    Skal lige høre dig, hvad er din erfaring med Quooker Fusion? Syntes vi bliver anbefalet Twin Taps alle steder, men vil også gerne have en qooler og sæbedispenser og er bange for det ser grimt ud i vores ikke alt for store køkken?

    • Hej Thomas – mange tak, fedt – det er et vigtigt projekt! Der er masser af inspiration af hente fra de mange kommentarer ovenstående. Bum bum bum – altså hvis du frygter det fylder, så skal du da netop have Fusion – jeg synes den er fantastisk og ville ikke vælge om. Er det fordi du frygter at du brænder dig efter der har været kogende vand i? Eller skyldes det plads? For Twin Taps er jo 2 haner?

  12. Halvamerikaneren

    Lad mig starte med at sige, at jeg på ingen måder betvivler ægtheden i disse artikler, men vil sige, at jeg synes det ville klæde, hvis det var delt up front, at der efterfølgende ville blive lavet reklamer for Invita. Når man som bruger læser en personlig beretning for derefter at se den brugt i reklameøjemed, er der ikke langt til, at troværdigheden kommer under pres. Nogle synes måske jeg er lidt emsig, men jeg synes alligevel jeg ville give mine two cents :)

    • Hej Steffen – hvis jeg bare havde vidst det – nu kender du os ret godt, og har deltaget flere gange til vores arrangementer, så du ved godt, at “Freestyle” og “Rock N Roll-stilen” er vores image, det samme gælder faktisk her – at det endte med TV-Spot i den kalibre vidste jeg faktisk ikke – et eller andet sted er jeg faktisk lidt stolt, for det er jo god reklame for Gastromand og tydeligt har indlæggene inspireret flere læsere, og det er jo i sidste ende målet ikke?

  13. Elsebeth

    Det glæder mig mest af alt, at du huskede på, at der blev plads til at inddrage dine børn. Mine to havde fra små plads på køkkenbordet, så de lærte at smage på maden undervejs for at finde ud af, hvad der skulle tilføjes. I mit køkken gælder ‘hygiejne frem for alt’, så når de opdagede, at jeg var i gang, kom de “Mor, må jeg være med; jeg har vasket hænder og skrubbet neglene!” Det er vigtigt, at de får lysten til at lave mad og lærer at genkende god kvalitet. I dag har jeg to voksne børn, der er dygtige til at bage, kokkerere og hitte på.
    I køkkenet er det lysten, der driver værket. Den fremavler man ikke, hvis de kun må skrælle kartofler og gå ud med skraldespanden; det var mit job, og så fik de lov til alt det sjove, så snart de var klar. Gevinsten får I den dag, I kan ringe hjem fra arbejde og sige, “Vi får gæster i aften – kan I ikke lige bage en kage!”
    Så, jeg ønsker hele familien stor fornøjelse af/i det dejlige køkken!

    • Så smukt skrevet Elsebeth – du har så evig ret!

Smid en kommentar