Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 5. december 2024

Scroll to top

Top

27 kommentarer

Jagten på det ultimative Gastromand-køkken: Overvejelserne

Jagten på det ultimative Gastromand-køkken: Overvejelserne
Webmasteren

Vi fortsætter hvor vi slap i Når en gastromand skal have nyt køkken – Før; nemlig med et tomt og meget lidt tiltalende rum, som skulle danne rammen om en gastromands hedeste køkkendrømme. Hvilke overvejelser blev der gjort undervejs, hvilke beslutninger blev der taget og hvorfor?

Du får svaret lige her…

3 indledende køkkenovervejelser

De indledende overvejelser var at køkkenet skulle:

  • Være tro mod huset
  • Være praktisk – i sin indretning og materialevalg
  • Have riiigeligt bordplads – og gerne ”anretter-/afsætningsplads”

Opstilling og indretning

Med dette udgangspunkt på plads, blev første tegning af køkkenet til i samarbejde med Sensoform i Aalborg uden at det dog blev til noget.

 

køkken-20131024_142058

 

Opstillingen havde flere helt centrale fordele i forhold til min opfattelse af køkkenet som et værksted hvor køkkengrej er værktøjet:

  • 120 cm gangstier
  • Min 3 gode arbejdsstationer
  • Ingen generende overskabe
  • Masser af bordplads – herunder anretterplads

Og sidst men ikke mindst en central placering (skab 2 i højskabsvæggen) af min AEG ProCombi dampovn, som naturligvis skulle med fra vores tidligere køkken. Opstillingen levede desuden op til mine ønsker om et køkken med mulighed for et godt arbejdsflow; fra indkøb til køleskab (4) til håndvask (9) til klargøring (10,11) til komfur (14) eller ovn (2) til anretning/servering (22,24).

Valg af Køkkenleverandør

Nu gik den vilde jagt på den rigtige leverandør af gastromand-køkkenet. Besøg hos Vordingborg, Kvik, HTH (som vi har været glade for i det tidligere køkken), Designa og hvad de ellers hedder kastede ikke rigtig noget af sig. Samme gjorde sig gældende på nettet. Budgettet, som der trods alt var et af, måtte revurderes og vi måtte på den igen.

De to eneste køkkenfirmaer vi endnu ikke havde besøgt i Aalborg og omegn var nu de to nyåbnede Schmidt og Multiform, som sælger henholdsvis franske kvalitetskøkkener og danske snedkerkøkkener.

 

Tegning fra Multiform

Indledende tegning fra Multiform, Aalborg

 

Ret tidligt i hele processen havde vi en idé om at køkkenet skulle være en kombination af sort og en eller anden træsort. Både Schmidt og Multiform kunne levere denne kombination, men det endelige valgt faldt på Multiform – dels pga. den suveræne feel, dels pga. det faktum at køkkenerne er snedkerlavet og dermed kunne tilpasses præcis til huset og vores behov! Resultatet blev, efter adskillige besøg i butikken og et ikke uvæsentligt antal møder, en kombination af sortbejdset eg som rammer, hvidpigmeterede egetræslammeller og en højskabsvæg i samme eg (den oprindelige tanke var i øvrigt sort).

 

Tegning fra Multiform

Indledende tegning fra Multiform, Aalborg

Valg af bordplade og vask

Jagten på en passende bordplade var næsten lige så omfattende som resten af køkkenet tilsammen, da den skulle være sort (eller næsten sort) uden at være upraktisk. Kogt ned endte det med en sort 10mm. keramikbordplade, som efter sigende er både ridse- og slagfast, modstandsdygtig overfor både fedt og syre og måske vigtigst skulle den kunne tåle varme op til 400 grader, hvilket jo giver gastromanden her helt nye muligheder for at smide med potter og pander!

Det 80 cm. vaskeskab nærmest skreg på en overdimensioneret vask med plads til både bradepander, skærebrætter og pander – og sådan blev det!

Valg af hvidevarer og andet gejl

Køleskabet skulle naturligvis være så stort at jeg praktisk talt kunne gå ind i det og tidligt i processen var jeg faldet over en demomodel af et Miele-køleskab, så det røg i kurven uden de store overvejelser.

Som nævnt var ovnen allerede på plads, da jeg har været super tilfreds med Procombi ovnen fra AEG, som lever op til kravene om et produkt der komplementerer amatørkokken i mig uden at gå på kompromis med designet.

 

Min AEG ProCombi Dampovn

Min AEG ProCombi Dampovn

 

Kæresten havde været så letsindig at acceptere kvadraten i højskabsvæggen ”fordi det så pænt ud” uden at tænke over at det krævede et vinkøleskab og en ekstra ovn. Vinkøleskabet gav sig selv – Ingen over og ingen ved siden af Liebherr når det kommer dertil.

 

Haps!

Haps!

 

Den ekstra ovn skulle naturligvis også være en AEG; 1. De skulle have samme design, 2. Når bølgerne går højt og begge ovne er i brug, er det rart kun at skulle forholde sig til en type interface.
I starten af processen spurgte jeg, på Gastromands facebook-side, om hvilket udstyr der skulle være i det ultimative gastromand-køkken og havde lige siden været varm på idéen om en varmeskuffe (pun intended…). Jeg var dog stadig i tvivl, så ind i bilen og en smuttur til Fredericia og Electrolux/AEGs Homecenter og 1,5 times hvidevarernørderi med husets kok og hvidevare-ekspert Rasmus.

 

homecenter

 

Jeg gik derfra med en overbevisning om at jeg skulle have:

  1. En AEG kompaktovn med grill og varmluft
  2. En AEG varmeskuffe
AEG Kompaktovn

AEG Kompaktovn

 

Og så røg der lige en AEG Pureblack kogesektion med i planen – jeg havde tidligere været imponeret af den under et arrangement hos Johan Bülow og mit besøg hos Rasmus bekræftede kun oplevelsen.

 

kogeplade

 

Opvaskemaskine er egentlig ikke noget jeg har det store forhold til – så længe den vasker rent. Men da vi jo havde revet dør og væg ned til spisestuen skulle hverken opvaskemaskine eller emhætte lyde som et mindre jagerfly når de startede. AEG kunne levere den mest lydsvage opvaskemaskine på markedet så således blev det.

På den indledende tegning af køkkenet var emhætten placeret i loftet – en idé jeg var blevet meget glad for (emhætter er sjældent kønne) og når nu overskabene var droppet, var det sgu synd at smække et eller andet high tech monster op på væggen. Løsningen blev derfor en indbygningsversion fra Thermex smækket i en kasse som på tegningen – resultatet viste sig senere at overgå forventningerne!

quo-fusion-staal_copy

Sidst men ikke mindst havde jeg været forelsket i idéen om en Quooker lige siden jeg prøvede den første gang – selvom en induktionsplade koger vand lynhurtigt, er det altså fedt at have en hane ved vasken til at skolde knive, skærebrætter mm. Og så var der jo rigeligt plads ved den store vask.

I 3. og sidste del af trilogien får du billederne af det endelige gastromandkøkken! Hvad mener du i øvrigt er det vigtigste, når man skal have bygge nyt køkken?!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Pia

    Det lyder som et super køkken👌
    Min mand og jeg er igang med at finde det perfekte køkken, men vi er meget i tvivl om valg af bordplade…
    Hvordan har din oplevelse været med keramikbordplade? Og meget vigtigt i den sammenhæng, hvordan er lyde på sådanne en plade?
    Har tidligere arbejdet ved en sten/granit bordplade med rug overflade, og synes den larmede meget…
    Vi ser frem til at høre fra dig

    Mvh Pia

  2. Elsebeth

    Ja, skiv gerne og fortæl om din keramikbordplade – alle glæderne ved den og eventuelle minusser. Ham jeg plejer at handle med fortalte mig forleden, at en keramikbordplade kan tåle op til 1100°, og at den ikke bliver ridset. Er den god at arbejde med dej på, er den kold, eller har den samme temperatur som rummet? Nu må I vel have prøvet det hele på den …

  3. Hanne

    Hej
    Vi overvejer også en keramisk bordplade og er interessert i at høre hvilke erfaringer du/ i har.

  4. Ronni

    Drømme køkken :)

    Jeg har købt samme kogeplade som dig og den er virkelig god, men syntes den larmer en del (starter en form for en blæser op som er irriterende at høre på) gør din også det?

  5. Christian

    Hej.
    Er der en update på keramik bordpladen til det fede køkken? Vi overvejer pt en sort keramik plade men har hørt rygter om at den hurtig bliver grim og trænger til prof polering… Hva siger dine erfaringer so-far?

  6. Elsebeth

    Det vigtigste er, at man tænker sig godt om – og ta’r tiden til det. Det ser det ud til, at du har gjort. Jeg ville specielt glæde mig over, at jeg ikke (mere) risikerede at få hele to døre i ryggen – og at du har fået en ordentlig vask. Fik du også en ordentlig vandhane, så du kan trække slangen ud og nå HELE vasken?
    Hvad skulle du også bruge en køkkenkværn til – har man en have, er der fornuft i at lave kompost af alt det grøntsagsaffald. Jeg er ikke vild med sådan én efter knap 30 års brug i USA – den larmer. Når jeg er i køkkenet, er der altid meget grøntsagsaffald, og det er træls at stå og vente på, at den får sig tygget færdig! Får du alligevel én, så elsker krokodillen at få børstet tænder med æggeskaller.
    Jeg håber, du bliver meget glad for dit nye køkken!

  7. Det kalder jeg sgu en winwin – respekt for dine forhandlingsskill! :)

  8. Fynboen

    Du bliver SÅ glad for den Quooker :-)

    – Daniel

    • Det synes jeg også allerede jeg kan fornemme! :)

      Har du en Fynboen?

      • Fynboen

        Jep. Det krævede min kæreste. Til gengæld måtte jeg så få et vinkøleskab. Køleskabet har dog udvidet sig til et rum i stedet – still under construction…….

  9. Kim

    Hejsa – fedt køkken :) og spændende at høre om processen. Husker det tydeligt fra da jeg for år tilbage lavede et lignende projekt. Hvad er erfaringen med bordpladen? Er det (keramik) så godt som det lyder? Hvad med dine valg i øvrigt – er de helt upartiske eller har du fået en god “deal” for at omtale nogen specifikke produkter/producenter positivt i artiklen?

    • Hej Kim. Mange tak.

      Der er praktisk talt ingen erfaring med bordpladen (eller de andre elementer for den sags skyld) endnu, så dem må du vente med.

      Valgene kan jeg skam stå 100% inde for og der er ikke nogen deal om at omtale noget eller noget positivt:) Jeg håber dog ikke, jeg får anledning til andet, for så har jeg jo valgt forkert!

  10. Schreier

    Til de nysgerrige: http://www.b.dk/bolig/madbloggerens-ultimative-koekkendroem#slide-1

    Håber det er okay, at smide linket ind?!

    • Det er helt ok Schreier – det ligger jo frit tilgængeligt og giver et fint sneakpeak:)

  11. Christianhoej

    Hold da k*** det er lækkert – tillykke med det. Hvordan var/har overvejelserne været omkring elektricitet til maskiner mv?

    I forhold til køkken økonomi havde Penge & Privatøkonomi en artikel (jeg mener det var sidste år) med køkkener i 3 prisklasser. Niels Lillelund tager stikket hjem ved at præsentere et på den gode side af +500 kg. :)

    Politiken har også haft en serie hvor de har vist kokkenes køkken. Det er også meget sjovt at se hvilke ting de fremhæver.

  12. Baekgaard

    Det ser så lækkert ud. Kommer der en samlet økonomi senere, eller er den hemmelige ;)

    Er der forresten nogen grund til at valget faldt på AEG hele vejen igennem? Udelukkende fordi dampovnen var erhvervet i forvejen, en generel forkærlighed for AEG, eller er der dybere overvejelser bag?

    • Hej Baekgaard.

      Jeg overvejer stadig, om det giver mening at poste en samlet økonomi.

      AEG-kompaktovn blev valgt fordi den havde samme design som min eksisterende ovn og jeg vidste allerede, at det var et godt produkt, varmeskuffen fordi den passede til og opfylder sin funktion, kogesektionen fordi det bare er den fedeste på markedet, hvis du spørger mig (kig forbi, så kan du se hvad jeg mener:-) og opvaskemaskinen fordi det var den mest lydsvage jeg kunne finde! Når det er sagt, er det klart, at det heller ikke stiller en dårligere i en forhandlingssituation, at man skal have 4 produkter istedet for et;)

      • Baekgaard

        Har den der kompaktovn et modelnummer? Går i overvejelser omkring indretningen i det fremtidige køkken(jaja, der går lang tid, har ikke engang huset endnu ;) )
        Hvordan med mikro-bølgeovn, kan se det kan fås integreret i kompaktovne, men er det noget gøgl ift. for mange funktioner i samme produkt? Tænker lidt, at når man presser for mange funktioner ind i samme produkt, så må man også gå på kompromis nogle steder.

        Kværn i køkkenvasken, blev det droppet?
        Sokkelskuffer, er det en del?
        Når man nu er i gang med den store renovering af et hus, så er centralstøvsuger et must, og et sokkeludtag hvor man bare fejer skidtet hen, er noget af det mest geniale til hurtig rengøring

        Og ja, det er en super lækker kogeplade, når man nu vil have induktion. Personligt er jeg meget mere til gas ;)

      • Kompaktovnen er denne Beakgaard: http://www.aeg-electrolux.dk/Products/Madlavning/Kompakt_produkter/Compact-ovne/KM8403001M

        Jeg har af gode grunde kun brugt den et par gange, men mikrodelen ser ud til at virke fint:)

        Kværnen er droppet indtil videre – er faktisk i tvivl om der er plads under vasken efterhånden…

        Sokkelskuffer har vi ikke – det kan ikke udelukkes at vi kommer til at savne det;)

        Centralstøvsuger havde der været, skulle vi bygge helt nyt.

        Håber svarene kan bruges:)

      • Baekgaard

        Tak for svarene. Glæder mig til at se det endelige resultat, samt ikke mindst en opfølgning om et halvt år med erfaringer :)

  13. Det er kræs udover alle grænser!!!

    • Der er i hvert fald lagt en del tanker bag;)

Smid en kommentar