Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 30. oktober 2024

Scroll to top

Top

98 kommentarer

Confit de Canard – confiterede andelår

konfiterede andelår (1)
Webmasteren

Intet madsite uden en opskrift på confiterede andelår – eller confit de canard som er det oprindelige franske navn. Og hvad er mere nærliggende end at smide opskriften på bloggen op til Mortens aften? Nej jeg ved det heller ikke…

Confitering er oprindeligt en konserveringsmetode og kendes bedst fra netop andelår, men kan, som du måske har erfaret her på Gastromand, med fordel anvendes på andre typer kød – eksempelvis svinebryst.

konfiterede andelår (7)

Sprødstegte confiterede andelår – yum!

Prøv også: Langtidsstegt and – den til jul og Mortens aften

Konceptet confitering er kort fortalt at kødet koges ved svag varme i eget fedt for derefter at blive kølet ned i fedtet, som således “beskytter kødet mod omverdenen”. På denne måde kan det confiterede kød holde sig friskt lang tid i køleskabet og du har således det lækreste kød liggende, klar til at blive sprødstegt i ovn eller på pande, brugt i en cassoulet eller en über luksus confit de canard sandwich. En bivirkning ved confiteringen er i øvrigt at kødet bliver super mørt, samtidig med at det bibeholder en intens smag… Ikke verdens værste bivirkning:)

 

konfiterede andelår (8)

Server eksempelvis lårene sprødstegt med en saute af rodfrugter…

Da det kan være svært og dyrt at skaffe 1 liter andefedt, kan du med fordel benytte alternativt fedtstof – eksempelvis smør eller smagsneutral olie. Det giver ikke helt samme intense andesmag, men kan sagtens bruges.

Læs også: Rosastegt andebryst

Og sørg så i øvrigt for at lave rigeligt – man bliver hurtig afhængig af at have confiteret and liggende klar i køleskabet!

Well, her får du undertegnedes udgave af denne franske klassiker.

Confit de Canard - confiterede andelår

4.13 fra 24 stemmer
Forb. tid: 1 day
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 1 day 3 timer
Ret: Hovedret
Køkken: Fransk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 6 andelår
  • 1 liter andefedt - alternativt rapsolie
  • 3 fed hvidløg
  • 3 stængler frisk rosmarin
  • Skal fra 1 økocitron
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk sukker
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du

Dagen i forvejen: Saltning

  • Soigner andelårene
  • Gnid lårene godt ind i hakket hvidløg, rosmarin, citronskal, sukker, salt og peber
  • Læg lårene i en frysepose og lad dem hvile i køleskabet i et døgns tid

På dagen: Confitering

  • Børst krydderurter, citronskal, salt og peber af lårene
  • Læg lårene i en passende gryde og dæk med fedtstof
  • Lad lårene simre i olien i ca. 3 timer - jeg havde komfuret stående på 2/9 - alternativt smides gryden/et fad i ovnen under et stykke staniol ved ca. 90 grader
  • Tag gryden af varmen
  • Fisk lårene op af fedtstoffet og læg dem i en skoldet beholder
  • Si fedtstoffet og hæld det over lårene

Noter

Lårene kan nu holde sig i køleskabet, da der intet ilt slipper ind til lårene. Lårene bliver tilmed bedre med tiden.
Når du skal bruge lårene graver du dem blot op af fedtet og steger dem 10-15 min. i ovn eller på pande - nemmere bliver det sgu da ikke at få perfekte andelår!
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
konfiterede andelår (1)

Vores rub til lårene…

konfiterede andelår (2)

Lækre lår…

konfiterede andelår (5)

Lårene er knap så lækre når man lige har gravet dem ud af fedtet…

konfiterede andelår (6)

Men efter en tur på panden er det ren nydelse…

konfiterede andelår (4)

Rodfrugter, hvidløg, forårsløg, frisk rosmarin, salt og peber…

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Henrik Stein

    Har boet i Frankrig i næsten 20 år med Confi de Canard på programmet flere gange om året. Har selv confiteret dem fra grunden flere gange. DET ER IKKE UMAGEN OG BØVLET VÆRD! Min dom er køb en dåse, de smager bedre end dem man selv confiterer. Men check ingrediens listen, de skal ligge i ANDEFEDT! Ikke noget med kyllingefedt, planteolie!!

    Lun dåsen op 50°c så alt fedtet er flydende. Hæld fedtet fra i et stort rent glas. Der er ca. 5-8% sky, separer det fra fedtet, SMAG PÅ SKYEN, hvis ikke den er for SALT gem den til al lave sov af! Vær varsom med at bruge andefedt til sovsen, den bliver let for fed!
    Jeg sætter glasset med fedtet i ovnen ved ca 90°C i en 20 min tid, lad det køle ned sæt det i køleskabet og du har en stor portion andefedt, som holder sig i måneder i køleskabet! Det er fantastisk til at brase kartofler i, eller at blande med svinefedt og lave til krydderfedt! En yndet og velkommen gave til mine venner.

  2. Morten

    Kan man genbruge fedtet som de har ligget i på køl, eller skal de skiftes ud hver gang?

    • Jeanet Østergaard Jensen

      Jeg plejer at varme fedtet op, sigte det og fryse det ned ( så harskner det ikke). Så genbruger jeg fedtet med gode resultater. Hos os en confiteret and ikke kun en julespise 😄. Er igang med nogle lige nu.

  3. Martin

    Jeg glæder mig til at prøve denne opskrift – har vist langt om længe og efter den netop overståede mortensaften andefedt nok!

    Men, hvor længe kan sådan nogle lårbasser holde sig på køl, når de står i fedtet?

  4. jan weber fritsbøger

    4 stars
    man kan selvfølgelig også købe færdig konfit og så gemme fedtet og lave sine egen confiterede lår med supermarkedets tilbud på billige andelår, det bliver det faktisk ikke ringere af, men billigere bliver det i den grad, og så får man jo krydringen med helt gratis.

  5. 4 stars
    rigtig nice, men hvor svært kan det være at skaffe andefedt, jeg gør det på den måde at hver gang jeg laver and så putter jeg skålen eller hvad det nu er jeg har samlet fedtet i, i kæleskabet og kan derefter skrabe fedtet af overfladen, underneden er den lækre andesky som så bruges i sovsen til den næste and jeg spiser, fordi den også bliver frosset ned, fidusen er at lave en stegt and til pålæg som ikke spises med sovs og kartofler, derefter har du fedt til confit og sky til sovsen til den næste and, alternativt kan man købe en fedtskillekande, eller bare skumme fedtet af skyen med en ske hvis man laver and ned sovs hver gang, men det er langt nemmere hvis fedtet er stift (afkølet)

  6. Anja Britt Petersen

    Hej

    Er igang m at confitere nu. Men når de igang skal laves i ovnen ved hvor høje grader og hvor længe skal andelårene så have?

  7. Confiteret and er også en af mine absolut favoritter. Selvom jeg oftest tager den nemme vej og køber det “færdigt” på dåse. Det er let og hurtig aftensmad. De skal have 15 min i ovnen. Herefter trævles kødet af og serveres i en lækker fransk baguette med sennep og smeltet ost!!

    • Pernille Witting

      Hej,
      Kan opskriften laves med andebryst i stedet for lår? :-)

      • Mads Hammerich

        Ja.

  8. Rookie chef

    Jeg brugte rapsolie til andelårene som du skriver. Gør det samme sig gældende med lang holdbarhed? Rapsolie bliver jo ikke fast i køleskabet, men forbliver flydende.

  9. Julie

    Kan man mon også gøre det samme med andebryster, og hvor lang tid skal de så simre? Har nogle basser på 350 gram stykket :)

  10. Tine

    Hvis man gerne vil have en brun andesovs også, kan man så lave det af noget fra den confiteret and? evt. fra “fonden” når man steger det på panden eller har nogen et andet forslag?

  11. Malene

    Er der nogen der har forsøgt med olie og smør ell svine fedt.. For jeg har godt nok svært ved at opdrive andefedt, uden at blive ruineret 🙄

  12. Helle

    Kan man confiterer anden og derefter putte den i ovnen for sprød skind. Vil så gerne prøve denne opskrift til jul, men ved at familien ikke går på kompromis med det sprøde skind 😃

    • Det er da lige præcis det du kan Helle. Alterantivt stege lårene sprøde på skindet på en pande!

  13. Berit kristensen

    Tror I at jeg kan confittere de 2;2 kg vild and bryst jeg har og hvor meget fedt skal jeg mon bruge ?

  14. Poul Møller

    4 stars
    Jeg vil bare følge op på Toves kommentar:
    Det ville være rart med forslag til tilbehør til opskrifterne

  15. Tove nielsen

    Hvilket tilbehør servere du?

Smid en kommentar

4.13 from 24 votes (17 ratings without comment)

Opskrift Vurdering