Irish Coffee – få opskriften på den perfekte Irske
Laver du Irish Coffee på samme måde, som størstedelen af den danske befolkning? Jamen så gør du det forkert og der er så absolut plads til forbedringer. Her får du den ultimative fremgangsmåde til kaffe-klassikeren!
Irish coffee er en af de helt tunge klassikere, hos store dele af den danske befolkning! Og når man befinder sig i et land, hvor mørke og kulde dominerer, er det jo egentligt ganske forståeligt, at man tyer til varme drikke og alkohol, for at holde vinteren lidt på afstand.
Jeg har selv pendlerkort til Irish Coffee-vognen og har haft det i mange år – og det har jeg sgu været godt tilfreds med! Men hold nu kæft, hvor det ærgrer mig, at jeg ikke løb ind i Dead Rabbit-drengene for lang tid siden. For den Irish coffee de serverede for mig, da de gæstede Balderdash for et par uger siden, slår alle tidligere versioner jeg har smagt med mange længder!
“Dead Rabbit-drengene? Hvem er de?” spørger du! Sean Muldoon og Jack McGarry! Irishmen! Hjernerne bag verdens p.t. anden bedste cocktailbar, The Dead Rabbit Grocery and Grog i New York! Og så er McGarry den yngste modtager af Tales of the Cocktails “International Bartender of the Year” nogensinde. De drenge kan sgu deres shit!
Nå, men tilbage til det vigtige! Rygterne siger, at den første Irish coffee blev serveret af Joe Sheridan tilbage i 1942 og at han havde den perfekte opskrift, som han gladeligt delte og som lød således:
Cream as Rich as an Irish Brogue
Coffee as Strong as a Friendly Hand
Sugar, Sweet as the tongue of a Rogue
Whiskey, Smooth as the Wit of the Land.
Dead Rabbit’s fremgangsmåde er noget mere udførlig beskrevet – og en smule mere kompliceret. Men gør dig selv den tjeneste at lave den. Den er møg-god!
Og hvor adskiller den sig så fra klassikeren? Den brune farin er udskiftet med en sirup, den hårdtpiskede flødeskum er erstattet af en lind og mere flydende version, tilsat en smule Irish liqueur og så afsluttes der med en lidt friskrevet muskatnød…hverken mere eller mindre! Whiskeyen? Jameson Original, som efter sigende skulle være det oprindelige valg til en Irish coffee.
Disclaimer: Respektløse, som vi gastromænd er, har jeg ændret en lille smule på originalen – alt andet ville sgu da være lidt kedeligt, right?
Ingredienser
- 8 cl rørsukker/farin sirup Kog 1dl vand op med 1,5dl rørsukker og 0,5dl brun farin
- 16 cl Irish whiskey f.eks. Jameson Original
- 5 dl god stempelkaffe
- 1/4 l fløde
- 5 cl Irish Liqueur f.eks. Baileys
- En muskatnød
Sådan gør du
- Varm dine glas igennem, med noget kogende vand – din Irish skal jo gerne være varm, ikke!
- Pisk den køleskabskolde fløde sammen med din Irish liqueur i en iskold metalskål (den må gerne have fået et par timer i fryseren), til du rammer en cremet konsistens. Fløden skal kunne hældes på til sidst, så pisk den endelig ikke for stiv.
- Smid sirup, whiskey og kaffe i de varme glas og rør rundt
- Hæld forsigtigt ca. 2cm flødecreme ovenpå (kan også gøres med en ske)
- Afslut med lidt friskrevet muskatnød
Hvordan laver du din Irske kaffe?
Stik os en kommentar-
Kan siruppen holde sig eller skal den laves frisk hver gang? Hvor længe kan den i så fald holde sig?😃
-
Hvor kan man købe glassene ?-
Hejsa.
Dette lyder simpelthen så lækkert, at jeg vil lave dem til gæster på lørdag. Kan man lave siruppen dagen før… og hvor længe skal den egentlig koge?
-
-
“3.Smid sirup, whiskey og kaffe i de varme glas”
Hvorfor skal det smides i?
-
Er der ikke noget med at whiskeyen skal i til sidst? Mødet med den varme kaffe kan vel få alcoholen ti at fordampe. Hvis man venter til fløden er i , fungerer den som en slags låg.
-
Ville det ikke være en idé, at hælde flødemassen på en ISI sifon med cream charger ? Bliver ikke så hårdt som alm. flødeskum, evt. kan sifonen blot rystes en enkelt gang ? -
Jeg lærte af min far at det var en uskik at piske fløden i en Irish. Hvis man skænkede den rigtigt, så lagde man simpelthen fløden ovenpå kaffen.
Det har jeg taget med mig igennem mine mange år på planeten, så jeg altid har lavet min Irish, ikke med ren fløde, men med meget let pisket fløde, bare så den er lettere at lægge ovenpå. Flødeskum har jeg kun hån og skændselsord til overs for :)
Men nu skal jeg så hjem og smide Baileys i. Hold kæft det lyder lækkert.
-
Har lige prøvet at lave denne gude drik.
Meget skeptisk med muskatnød med prøve at gøre som der stod.
Virkelig dejlig passer til fra nu af..Jeg have ellers min egen version med at komme whiskEy til sidst, alsor oven på flødeskum så det kom til at smage af whiskey.
Men dette er beder.. -
Vi bruger altid Muscovadosukker i Irish Coffee. Da Muscovadosukker ikke er raffineret indeholder den mere sirup end brun farin og kandis. Så er helt med på at der skal sirup i Irish Coffee.
Plejer at bruge en anelse sukker i flødeskummet, men rådet med en Bailey i flødskummet som sødemiddel skal prøves her i weekenden.
Er også tilhænger af Tullamore, men afhænger jo nok af smag og behag, men du får 5 stjerner for gode tips til Irish Coffee, selv om vi først får dem checket her i weekenden :) -
Indholdet i opskriften er jeg som sådan helt med på. Det ser godt ud.
Nogle år tilbage, på en hyggelig lille bar i Dublin, fik jeg dog en længere forklaring om at man kommer whiskyen i som det sidste. Man brænder den ved at hælde kaffen ned oven på. Den skal hældes i over fløden så det langsomt giver smag til fløde og kaffe.
Personligt laver jeg det altid på den måde,og undgår som regel Irish Coffee på barer da det hele bare smides i glasset uden bekymring for det endelige resultat. -
En ikke uvæsentlig ting når man laver og drikker Irish Coffee, er efter min mening at drikke den uden sugerør. Mange rører lige fløden ud i kaffen når den bliver serveret, i stedet for at opleve den komplekse og vel-cremede smag man får ved at drikke “igennem” fløden.
-
Var i Irland for en hel del år tilbage og var på besøg på den bar der efter sigende skulle stå bag den originale Irish coffee.
Den blev lavet med en jameson (ikke original men vist en med markere etiket) og flødeskummet var en voldsom tyk sag lavet på double creme…. Så voldsom at den smeltede til flydende smør der hvor kaffe og flødeskum mødtes således at der stod et par cm flydende fedt der (ikke lige sagen hvis du spørger mig).
Muskatnød har jeg selv benyttet jævnligt og så økologisk mørk kandis i stedet for det ækle farin – skal dog have testet det med likør i skummet, for det lyder lækkert -
Kan kun give dig ret i at den version er bedre end den traditionelle. Fik den samme i Paris (O’Sullivan, som er nabo til Moulin Rouge) og både kæresten var enige i dommen. Jeg mener dog at de lavede den på sødmælk, som de skummende op på espresso maskinen og kaffen til den varme drik var naturligvis også lige friskkværnet/brygget.Slutteligt toppede han den lige med 3 ristede kaffebønner på hvert glas. Mmmm drømmer mig sgu lige tilbage til Montmartre.
-
Det der irish liquor/bailey bliver det ikke for sødt sammen med siruppen?
Og hvor får jeg fat i en Jameson original whiskey?
-
-
Den ser bestemt god ud og skal helt sikkert prøves. Er stor fan af kaffedrikke som Irish Coffee eller Galliano hot shot. I mangel af bedre er det også ofte blevet til bare kaffe og en Baileys efterligning.Ved ikke hvorfor, men jeg er vokset op med at Tullamore Dew skulle være den originale til Irish Coffee.
-
Hvor blev de 8 cl rørsukker af i opskriften ?
-
Kommentarer