REJSEGUIDE: Ta’ med på fisketur efter verdens bedste jomfruhummere
Er du lige så pjattet med jomfruhummere, som os, så tag med på fisketur i den vestsvenske skærgård efter verdens måske bedste jomfrhuhummere – jeg lover det bliver godt!
Artiklen præsenteres i samarbejde med VisitSweden.
Sidst vi skiltes var vi på vej ud i den svenske nat. Det blev til et kort, men underholdnede besøg på den lokale bar i Grebbestad, hvor særligt de norske turister gav den fuld gas.
På dag 2 havde vi desværre en tidlig date med en hummerfisker. Desværre, fordi det betød, at vi måtte tage den ellers lækre morgenmad på Everts Sjöbod to-go.
Ingmar, Mira og jagtens på verdens bedste jomfruhummere
Efter en kort tur i Volvoen, som vi efterhånden er blevet ret gode venner med, står vi på kajen i Fjällbacka og trykker hånd med Ingmar – I know, det bliver ikke mere svensk! Ingmar er Jomfruhummerfisker og kaptajn på fiskekutteren Mira.
Foran os venter nogle timer på havet i jagten på, hvad Ingmar kalder, nogle af verdens bedste jomfruhummere.
Se mine rejsekammeraters lækre video fra fisketuren:
Ingmar leverer jomfruhummere til en række af de skandinaviske toprestauranter. Og på vej mod havn fik vi syn for sagen.
Ingmar søkoger sine jonfruhummere i bestræbelserne på at bibeholde friskheden og spændstigheden i kødet. Og for fanden hvor det virker. Aldrig. Som i ALDRIG har jeg smagt jomfruhummere, som dem vi satte til livs ombord på Mira. Lige der midt i den vestsvenske Skærgård. Uden andet end en lunken kildevand at skylle dem ned dem. Verdens bedste brunch!
Hemmeligheden bag den suveræne smag og konsistens, er, ifølge Ingmar kombinationen af det kølige vand og indfangningen i ruser, der er en tidskrævende proces, men det hele værd!
Af med hovedet. Ud med halen. Haps. Repeat!
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi, lige der, ikke drømte om et glas kølig Bourgogne til at skåle i (og måske lige tage de sidste efterveer fra aftenen før…), Men på den anden side, fungerede jomfruhummerne helt perfekt i sig selv. Mht. Bourgognen skulle vi få revanche senere på aftenen…
Hike og frokost i Fjällbacka
Tilbage på havnen i Fjällbacka tager vi et hurtigt hike igennem Kungsklyftan (du ved den fra Ronja Røverdatter…). Det kunne jo være, at man kunne samle appetit til en lille frokost på havnen. Pludselig står vi på toppen af Vetteberget med udsigt over både Fjällbacka og skærgården. Vestsverige du gør det godt!
Vi kan ikke undgå at bemærke de mange kinesiske turister på havnen. Forklaringen viser sig at være simpel: Skuepilleren Ingrid Bergman har boet i byen og kaldte den paradis på jord; forfatteren Camilla Läckberg voksede op i Fjälbacka og en række af hendes romaner tager sit udgangspunkt i og omkring byen.
Turen til toppen har, som håbet, gjort os småsultne og vi slår os ned udenfor Bryggan Café & Bistro, hvor vi har en fremragende udsigt over havnen i Fjällbacka. Vi kunne selvfølgelig have valgt pizzaen med friskfangede rejer, creme fraiche og frisk dild, men ryger på en gang pizza og burger – ikke specielt svensk eller lokalt, men det var som om der alligevel ikke rigtig var noget der, rent kulinatisk, kunne overgå jomfruhummeroplevelsen ombord på Mira lige med det samme.
Mætte og tilfredse sætter vi kursen mod Smögen, hvor der skal tjekkes ind på et af den svenske vestkysts mest ikoniske hoteller.
Smögens Hafvsbad
Fra hovedindgangen ser Smögens Hafvsbad ikke ud af meget. Men allerede i receptionen emmer hotellet af ægte badehotelstil, som vi kender det fra Ruths hotel i Skagen eller Svinkløv Badehotel, dengang det stadig stod smukt ved Slettestrand.
Rigtig imponerende bliver hotellet, da vi går igennem den store diningsal, ud på den højtliggende træterasse og om på bagsiden af hotellet.
Smögens Hafvsbad er kendt for sit lækre spaområde, og hvad er mere oplagt end at teste det for at samle appetit inden middagen.
Vi nupper en flaske Gamay fra baren, tager den med ud på den store terrasse og nyder både vin og udsigt og begynder så småt at glæde os til aftenens middag, der skal indtages på Skäret, der skal vise sig at være meget mere end, men først og fremmest en fremragende restaurant med en karismatisk køkkenchef.
Mere om det i næste indlæg…
Stik os en kommentar-
Hvad er der blevet af næste indlæg?
Kommentarer