Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

4 kommentarer

Skidne æg – en påskeklassiker

Skidne æg – en påskeklassiker
Gastromand

Som barn kunne jeg virkelig ikke forene mig med navnet på denne ellers vildt lækre frokost ret: “Skidne Æg”. Ærlig talt, jeg forstår det faktisk godt – hvem pokker har fundet på det navn? Det lyder ikke videre appetitligt og er sikkert årsagen til, at mange unge på ingen måder embracer denne traditionelle påskeret… Men lad os se om Gastromand ikke kan omvende dem?

Lad os lige kigge på navnet, for hvorfor hedder det egentlig “Skidne Æg“? I gamle dage (tror jeg nok) var det sådan, at man ikke arbejdede på helligdage som skærtorsdag og langfredag, som vi kommer til lige om lidt. Derfor var der en pokkers masse, der skulle laves lørdag, som jo ikke er helligdag! Det var fx at vaske tøj og gøre rent, og derfor blev denne lørdag til “Skidtlørdag” eller “Skiden lørdag” netop fordi alle pligterne lå der.

Når der nu var travlt med vask og rengøring, skulle der laves noget nem mad og det blev æg i sennepssovs med karse. Derfra kommer navnet “Skidne Æg” så, og nej det var måske ikke det heldigste navn – men det er retten til gengæld!

Påskefrokost: Skidne Æg

3.95 fra 19 stemmer
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Frokost påske
Køkken: Dansk
Antal: 2
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 4-6 æg
  • 2 spsk smør
  • 3 spsk. mel
  • 5 dl mælk
  • 1 tsk sennepspulver
  • 2-3 spsk. grovkornet sennep
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Den bedste bacon

Sådan gør du

  • Sæt en gryde vand over at koge, og kog æggene smilende altså 5 min for øko æg.
  • Smelt smørret i en anden gryde, tilsæt mel og sennepspulver, og rør rundt, til du har en ensartet masse.
  • Tilsæt så mælk lidt efter lidt og lad det koge godt igennem – det skal koge ellers bliver melet ikke opløst.
  • Tilsæt sennep og lad herefter sovsen koge i 5 minutters tid under omrøring.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server halve æg i sovsen med rugbrød og masser af karse.

Tilbehør

  • Skær bacon i små tern (du kan og bare købe i tern)
  • Steg baconen godt af, så har du det bedste drys til dine skidne æg!
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Skidne Æg!

Udover de gode skidne æg lavede jeg også sild med karrysalat, hvor du nok efterhånden kender opskriften, som den gode Aarhusianer har lavet – den holder sgu stadigvæk!

Der skal naturligvis øl og snaps til og der er mange gode bud. Jeg går efter en øl, som ikke er for tung til en ret som denne. Jeg fandt et par lækre bud og to forskellige snaps til.

Et godt bud på en god påskeøl…
Kryddersnaps fra Braunstein…

Velbekomme!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Carsten Hansen Bjørn

    Vi kaldte retten for “møgbeskidte æg”… Ligesom for at pointere oprindelsen… Sært barn, mange navne, men det smager F******** godt. Især med øl og brændevin til. Retten er iøvrigt også god, selvom det ikke er påske…

  2. Rasmus

    Æggene skal være flydende indeni , så de løber ud i sovsen, når de halveres på tallerkenen … det er fantastisk ! I Sønderjylland serveres det til hvide kartofler – om end jeg er mere til et stykke franskbrød ved siden af ! Og når i laver denne lækre opskrift nu her – så er det oplagt og nævne solæg, som passer fint til påske og snaps !

    • Hej Rasmus… Det er rigtigt, det kan man også, jeg synes dog de skal ære letsmilende, synes det bliver for meget når de er helt bløde i denne ret…

      Vi har solgt i vores kogebog 😎 to af os er jo fra Sønderjylland! Opskriften ligger også på bloggen…

      Tak for kommentaren, hvilken snaps er din favorit?

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering