Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 24. oktober 2024

Scroll to top

Top

18 kommentarer

Grilled Cheese – eller Toast med masser af ost

Grilled Cheese – eller Toast med masser af ost
Gastromand

Vi skruer lige tiden ca. 1 måned tilbage hvor jeg var hårdt ramt af “mandeinfluenza” og jeg mener hårdt ramt – sådan som i døden lær. Nu går jeg udfra, at de fleste som læser dette er mænd, så I ved hvad jeg mener, når jeg siger, at jeg virkelig var syg! Nå, på mit dødsleje kunne jeg kun tænke på én ting og det var toast – jeps – lyver ikke! Jeg havde faktisk zappet forbi Jamie Oliver, som lavede de her lækre sprødstegte toast på panden med masser af ost og smør. De toast hjemsøgte mig og da jeg endelig kunne rejse med og stå på mine egne ben, kæmpede jeg mig i køkkenet og begyndte at lave toast. Jeg har aldrig i mit liv nyt en toast så meget som den onsdag eftermiddag i en kold februar måned.

Crispy...

Crispy…

Snack-spise: Toast med masser af ost

4.50 fra 6 stemmer
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Køkken: Danish
Antal: 1
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 6 stykker toast brød - for du kan godt spise 3 toast ikke?
  • 3 x 100 gram manchego ost
  • 3 x 100 gram gouda eller cheddar eller din favorit ost
  • 6 stykker landskinke gerne røget
  • 4 spsk smør - her antaget vi at du kan have alle stykker toast på din pande.
  • Lidt ekstra ost til toppen

Sådan gør du

  • Varm en stor pande op med 2 spsk smør og lad det bruse af.
  • Riv alt osten og læg brøddet klar.
  • Læg halvdelen af osten på brøddet, så et par stykker skinke og resten af osten.
  • Luk toasten og give den et let pres.
  • Skru ned til middelsvag varme og streg toast langsomt i ca. 5 minutter på hver side.
  • Når du har vendt den, kan du lige smide lidt ost på toppen, som du smelter med din flammekaster.
  • Server når de er sprøde og klar.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Du må ikke spare på osten....

Du må ikke spare på osten….

Manchego...

Manchego…

Flame on - once again!

Flame on – once again!

Det virker i øvrigt også til tømmermænd!

Det virker i øvrigt også til tømmermænd!

Og ja, jeg overlevede, men kun med nød og næppe. Dagen endte med at være helt fantastisk, og jeg tror faktisk det var grundet min toast!

Velbekomme og god bedring til alle jer derude med “Mande-influenza” og kvinder – det er ikke til at spøge med…

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Aarhusianeren

    5 stars
    uhhh jeg fik en grilles cheese toast på en travl diner i Arizona, hvor hele bussen ventede … det VAR en sublim oplevelse og jeg kan stadig smage den mens bussen kørte afsted. I Aarhus er der et supersted TOASTIT i Klostergade, der laver nogle helt fantastiske grilled toasts af de bedste råvarer – især et brødet helt uforligneligt godt. ville ønske jeg kan bage det selv – savner noget godt brød til toasten og vil prøve mumimors snarest.
    Fætter Fætter er også et godt sted at komme forbi

  2. 4 stars
    Kære Familiefar og Co. – først og fremmest TAK! Af hjertet TAK! For den energi og det arbejde i lægger i jeres fantastisk inspirerende side.

    Jeg skriver fordi jeg er ved at åbne en toastbar på Nørrebro i København og meget gerne vil invitere jer forbi til en af vores testrunder. Vi samler forskellige fede madentusiaster til at komme ned og smage, eksperimentere og hygge.

    Hvis én skulle være interesseret i at høre mere, så kontakt mig meget gerne pr mail eller telefon 60657174.

    • Hej Mik, jamen tak for rosen da, det varmer altid – spændende med en toast-bar – det er vel et eller andet sted et koncept, som bare venter på at blive ført ud i livet, jeg tror i hvert fald mange gerne vil sætte tænderne i en lækker sprød toast :-) Jeg tror sagtens du kunne narre os forbi – hvornår åbner du?

      • Hej familiefaren !

        Undskyld det sene svar jeg blev fanget i en travl hverdag med toasts og gode drikke. Vi er åbnet nu og i kan kigge ind forbi som det passer jer. Slå os evt op på Facebook eller Google, ellers ring/mail – jeg har også nogle ideer til sjove ting vi kunne lave sammen. Toast Baren hedder Fætter Fætter

        60657174 [email protected]

      • Lyder fornemt, næste gang vi er på de kanter, så må vi lægge vejen forbi! Og helt okay – vi fortaber os også ofte i arbejdet!

  3. mumimor

    5 stars
    Nøj hvor lækkert! Det skal jeg prøve snarest – måske i morgen. Jeg elsker toast, og det gør familien også.
    Men så læste jeg et eller andet sted om hvor forfærdeligt toastbrød er. Fyldt med tilsætningsstoffer. Men toastbrød! Ikke bare til toast men også til tramezzini og cucumber sandwiches, og meget andet. Vi kan ikke leve uden toastbrød.
    Så jeg prøvede at lave en sundere version som samtidig var ligeså lækker. Det tog ugers forsøg, og det var helt umuligt, alle forsøg blev afvist af smagsdommerne (teenagerne), der på ingen måde ville gå på kompromis med den bløde sødme.
    Den version jeg landede på, og som er godkendt af dommerpanelet er forbløffende enkel (undskyld, jeg er husmor og ikke kok, jeg ved intet om mængder):
    Først laves en hæve af:
    den mængde væske du forventer at bruge minus ca. en deciliter
    5-10 g gær
    en stor kop hvedemel (2-3 deciliter)

    Når hæven bobler blandes den med 1 dl piskefløde, en håndfuld salt, og en god blanding af spelt og fuldkornsspelt. Siden jeg allerede har opgivet at give mængder, er mængden af spelt indtil man har en lind men håndterlig dej, der stadig er meget fugtig. Ligesom en grydebrødsdej.

    Dejen hældes op i en smurt form og hæver 30 -40 min.

    Bages ved 200 grader til den lyder bagt når man banker på den.

    Der er et stort råderum her. Dejen virker inden for en masse variationer, det vigtige er at fedtstoffet er fløde og at dejen er meget lind. Man kan også lave boller af dejen. Men den er især god til toast.

    • Hold da op Mumi – du giver den gas – en dag med tømmermænd, så er det nok svært at klare, men ellers så siger vi thumps up! Fedt – du banker den bare i en almindelig form ikke?

  4. Halvamerikaneren

    Mmmm grilled cheese – en tilbagevendende favorit herhjemme :)

    • Mega – hånden på hjertet, så kom jeg for meget ost i sidste gang – det er faktisk muligt, og så var jeg for ivrig med varmen, så bliver det faktisk mindre godt…

      • Halvamerikaneren

        Herhjemme er det den amerikanske halvdel der står for at lave dem så der er styr på det. En af forskellene er dog at hun smører brødet med smør stedet for at smelte en klump på panden

      • Lidt som når man toaster dem i en maskine ikke?

  5. Supernillo

    4 stars
    Ostetoasten er jo – ligesom et vellavet pølsehorn – en af grundstenene i moderne gastronomi :-) Manchego har jeg aldrig haft med i mine utallige forsøg på at ramme den rigtige ostecombo – tak for tippet!!

    • Det er nemlig lige det det er Supernillo! Selv tak – PS: er igang med dem lige nu på bestilling! God weekend!

  6. Jens P.N.

    Tænker: det her kan jo være basis for en “super-toast” Den må jo kunne “tunes helt ekstremt op” Det vil jeg lige tænke lidt over når jeg får tid..

    • Hej Jens – det kan det nemlig – du må igang med at fyre den af!

  7. Fynboen

    Simpelt, men jeg er vild med det.

    • Takker og bukker – jeg laver dem i dag igen… :-) Regner med at skyde lidt chili og tomatchutney i også!

Smid en kommentar

4.50 from 6 votes (2 ratings without comment)

Opskrift Vurdering