Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 5. oktober 2024

Scroll to top

Top

17 kommentarer

Philly Cheese Steak Sandwich

Philly Cheese Steak Sandwich
Gastromand

Eksilsønderjyden taler stadig begejstret om den Philly Cheese Steak Sandwich han smagte da han besøgte Staterne sidste år. Nu har vi endelig fået lavet den.

Om den stammer fra Italiens 1930’ere eller fra Philadelphias slut 1970’ere vides ikke med sikkerhed. Egentlig er det også ligemeget for denne steak sandwich er gennemført lækker på alle måder. Den er enkel at lave, men alligevel smagsrig. Hvis du skulle have tømmermænd, så er du også sikker på at blive kureret – vi garanterer.

Philly Chesse Steak (13)

Philly Cheese Steak Sandwich

4.53 fra 17 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Karamelliseret løg

  • 6 store løg
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk koncentreret hønsefond
  • 1 tsk sukker
  • En god sjat oliven olie
  • Hvis du tilfældigvis har en sjat kirsebær vin så gør det intet
  • Salt/peber

Rød peber chutney

  • 3 røde snack-peber
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dåse øko hakket tomat
  • 1 tsk knust chili
  • En god sjat oliven olie
  • Salt/peber

Entrecotes

  • 4 x100 gram bøffer
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk brun farin
  • 1 tsk friskkværnet peber
  • ½ tsk cayenne peber
  • ½ tsk knust chili
  • ½ røg salt - kan undlades

Brød og ost

  • Det er dybest set efter eget valg men brødet skal være blødt og sødt! Jeg fandt nogle forskellige og prøvede dem af. Hver sin smag!
  • 500 gram Emmentaler

Sådan gør du

Karamelliseret løg

  • Skær løgene på et mandolin jern helt tyndt.
  • Varm en pande med en god sjat olie op.
  • Steg løgene ved middelsvag varme i 5 minutter hvor du rører godt rundt.
  • Skru ned og tilsæt resten og lad det simre ved helt svagt blus i 60 minutter.
  • Rør en gang imellem så det ikke brænder på.

Rød peber chutney

  • Varm endnu en pande op med olie. Hak rødløg og hvidløg fint og svits det et par minutter.
  • Tilsæt de hakkede tomater, chili og lad det simre i 20 min.
  • Snit de røde pebre meget fint og læg dem til side.
  • Til sidst tilsættes de i ca. 3 minutter sammen med salt og peber - meningen er, at peberen ikke er udkogt med sprød.

Entrecotes

  • Skær bøfferne i mundrette bidder
  • Bland alle krydderier sammen og vend det sammen med kødet i en skål
  • Lad det trække 15 min.
  • Varm en pande og til niveau med helvedes flammer og svits kødet i ca. 3 minutter.
  • De skal være røde indeni og have skorpe uden på.
  • Pas på med at røre for meget rundt når du har smidt kødet på, så sænker du varmen på panden.

Brød

  • Varm ovnen op til 225 grader. Løg 3 skiver ost i bunden, så kød direkte fra varmen, løg og peber-chutney slut af med 3 skiver ost igen - evt. et skud sennep på den anden bolle.
  • Luk sammen og smæk det i ovnen i ca. 5-6 minutter til osten er smeltet.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Hvis du tilfældigvis har en sjat Kirsebærvin i overskud så brug det...

Hvis du tilfældigvis har en sjat Kirsebærvin i overskud så brug det…

Løgene er godt på vej...

Løgene er godt på vej…

The Rub...

The Rub…

Røgsalt,,,

Røgsalt,,,

Du kan sagtens lave din rub præcis som du selv vil, jeg har ikke gået efter nogen bestemt opskrift, men blandede det sammen, som jeg mente var rigtigt for mig. Røgsalt smager af meget så vær omhyggelig når du bruger det. Det kan også undlades, hvis du ikke lige har det ved hånden.

Vælg nogle gode bøffer, det betaler sig...

Vælg nogle gode bøffer, det betaler sig…

Philly Chesse Steak (8)

Valget er dit, jeg nappede en elemtaler...

Valget er dit, jeg nappede en elemtaler…

Fyr den auf...

Fyr den auf…

Nu har vi jo desværre ikke de har amerikanske oste i Danmark, som fx Monterey Jack Cheese, så vi må klare os med hvad vi har. Jeg valgte en lagret Emmentaler (Føtex Food har den) og vil nok gå efter en blød og ikke for fast ost i denne sandwich – Gouda evt. med chili kunne også sagtens gå. Eller hvis man lige har et stykke af Arlas Unika fx Gnalling ville det bestemt også kunne gå.

Philly Chesse Steak (12)

Du skal ikke sparre på osten…

Philly Chesse Steak (14)

Velbekomme…

Jeg er mest til det bløde brød, men nogle af gæsterne foretrak faktisk denne udgave…

Der var plads til at prøve lidt forskellige brød – ligemeget hvad, så er det virkelig en lækker sandwich, som holder hele vejen.

God påske! Må tømmermændene være dig nådig! 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Simon

    5 stars
    Prøvede luksusversionen med Vesterhavsost og bagerens bløde sandwichbrød – 5 stjerner er ikke nok 😁…

  2. David Schjelde

    5 stars
    Hejsa der Gastromænd 😀 Jeg skal lave denne lækre ret i aften og har de sidste par dage forsøgt at finde opskrifter på det rette sandwichbrød, men forgæves. Det er alt sammen flutesagtigt og/eller ciabatta lignende. Har I mon en opskrift I bruger, eller et tip til noget der kan købes?
    Tak for verdens fedeste madblog 🙏😀

  3. TheisNielsen

    Super opskrift!
    Syntes dog det gav et bedre resultat at vende bøfferne i rubben og stege dem hele.
    Og så skære dem tyndt ud bagefter.

    • Ikke et dumt tip Theis! Helt enig – det ville være en god opgradring – tak for det!

  4. I Øko Cafeteriet i Svendborg laver vi verdens bedste cheese steak sandwich. Vi bruger Svendbo ost og oksetyndsteg, grillede grøntsager (altid med karameliserede løg) og har fået hang til lidt sylt og hjemmelavet ketchup i.
    Altså endnu en twistet udgave, specielt grøntsagerne er en helt klart no go i den amerikanske udgave .

    • Lyder da lækkert Sally – vi bør jo lægge vejen forbi 😎

  5. WHHaaAT

    1 star
    Hvorfor skal danskere altid voldtage en opskrift og så kalde retten noget den slet ikke er? Det er ganske vist en lækker opskrift det her – MEN en philly cheese steak sandwich er det bestemt ikke.

    • Hey Der – tak for kommentaren… det er jo vores fortolkning af denne sandwich og nej Amerikanerne/Italienerne kommer nok ikke kirsebærvin fra Frederiksdal i :-) Hvad mener du der skal gøres anderledes – kom gerne med et konstruktive bud…

      • WHHaaAT

        5 stars
        Ok – som sagt er din opskrift lækker, men en autentisk philly cheese steak sandwich er en hoagie roll, der flækkes, hvori man kommer provolone ost på begge sider (smelteost er et alternativ), og til sidst fyldes brødet med oksekødsstrimler og karamelliserede løg.
        Oksekødet skal være rib eye eller culotte (men entrecote er også fedt, det handler bare om at kødet skal være mørt og lækkert) skåret i meget fine strimler. For at tilberede kødet, starter man med at karamellisere løgene i en pande med lidt smør, salt og peber. Bagefter kommer man kødet i panden sammen med løgene. Saftet fra kødet og løgene vil danne en lækker sovs. Smag til med salt og peber.
        Efter at have smagt utallige philly cheese steaks i staterne og nogle forsøg på at lave dem selv, er ovenstående opskrift den der kommer tættest på dem jeg smagte i staterne. Det er så simpelt, at man tror det er løgn, så hold tilbage med kryderierne og kirsebærvinen, når du vil lave en PHILLY cheese steak. Din opskrift ville jeg omdøbe til GASTROMANDENS cheese steak sandwich, så ville den få 5 stjerner.

      • Jeg får lyst til at citere Simpsons her: Det afsnit, hvor Krusty bliver aflyst:

        Krusty the Clown: Now, boys, the network has a problem with some of your lyrics. Do you mind changing them for the show?
        Anthony Kiedis: Forget you, clown.
        Chad Smith: Yeah, our lyrics are like our children, man. No way.

        Men så igen mon ikke jeg kunne ændre overskriften lidt :-)

        Ellers takker da for stjerne :-) Men sådan er det jo generelt, vi forsøger at lave vores bud, men med amerikansk er det svært, mest fordi vi grundlæggende mangler for meget, fx her ost og brød, så må vi gøre hvad vi kan… da jeg lavede The Peber Jalapenos Burger manglende jeg også noget specielt ost som hedder noget med “Peber Jack Cheese”, men der måttes jeg så bare finde et alternativt…

        http://gastromand.dk/the-peber-jalapenos-burger/

      • Najasofie

        Det lyder også virkelig lækkert. Hvad kunne brødet erstattes med? Aner ikke hvad en hoagie roll er. Blød, sprød, sød?? Men det med at kødet skal ned til løgene er jeg ikke så vild med, hvordan får man en ordentlig stegeskorpe på? :)Provolone ost må da være til at få her, det lyder fransk og ikke ameriansk….

      • Hej Najasofie – det skal være så blød, hvid og sødt så muligt – så du finder næsten det bedste bud eller bager selv – amerikanerne kan jo godt lide den på den måde! Du skruer helt op for panden og fyrer den af, så skal der nok komme stegeskorpe på! Lyder perfekt med osten! Kendte den faktisk ikke, men nu hvad jeg da hvad jeg skal bruge næste gang!

  6. Halvamerikaneren

    Også en klassisk tilbagevendende ret herhjemme. Hvis den skal være lidt mere autentisk skal man skære kødet i tynde skiver – eller bruge venø-steaks, hurtigt på panden og så skære dem ud bagefter. Vil sige at den version i viser på nederste billede nærmere er en steak sandwich end en philly cheese steak :)

    • Har faktisk forsøgt med Venø-bøffer, synes bare ikke det bliver godt nok – men det er måske fordi jeg skal passe på med tiden på panden. Skal der mere ost på for det bliver en “Cheese” :-)

      • Halvamerikaneren

        Jeg har haft samme problem med venø-bøfferne men løste det ved at stege tykkere skiver kød for så at skære dem meget tyndt efter stegningen. Og mængden af ost ser fin ud – det handler mere om den type af ost man nok kun kan få i staterne som jo egentlig ikke har så meget med ost at gøre men bare bliver til en cremet masse uden ret meget smag

      • Jeg må lige prøve tricket med venø-bøfferne! Og nej – reelt har vi jo langt bedre mulighede med ost end dem!

Smid en kommentar

4.53 from 17 votes (13 ratings without comment)

Opskrift Vurdering