Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. december 2024

Scroll to top

Top

16 kommentarer

Verdens dyreste kaffe – Kopi Luwak

Verdens dyreste kaffe – Kopi Luwak
Gastromand

Du har sikkert set, at vi skriver meget om kaffe på Gastromand ikke? På det seneste har vi testet en del kaffemaskiner og en del kaffe bønner – derfor mener vi også, at tiden er kommet til at smage og blogge om den ultimative kaffe: Kopi Luwak!

Hvis du ikke kender til denne kaffe, som er lidt speciel og ret dyr, så lad os lige kigge på baggrunden. Det er nemlig en ret særlig kaffe. For det føreste er Kopi Luwak-kaffe en kaffedelikatesse og rasende dyr. Det særlige ved den er, at bønnerne har passeret igennem fordøjelsessystemet på en såkaldt palmeruller eller toddykat (Paradoxurus hermaphroditus) og efterfølgnede er det opsamlet fra dyrets afføring, inden de viderebearbejdes.

Certificeret – da der findes en del kopier…

Det er netop årsagen til, at det er så specielt og en kende for specielt i hvert fald hvis vi må være så bramfrie at citere Morgan Freeman i filmen “The Bucket List” som i et latterbrøl afslører det overfor den uvidende Jack Nicholson, som elsker denne kaffe:

Der er kaffe for ca. 500 kroner her, men det er også damn good coffee!

Jeg har altid synes det var vildt facinerende når den slags pludselig bliver en delikatesse, og synes derfor det kunne være fedt at smage. Jeg har allieret mig med “Dinluksus” som har leveret denne kaffe i hele bønner, og sælger den i forskellige størrelser hvor du faktisk kan købe helt ned til 50 gram. I virkeligheden er “Dinluksus” et kafferisteri som ligger ved Skåstrup på Fyn, som har specialiseret sig i Kopi Luwak og andre eksklusive kaffebønner.

Det er lidt med ærefrygt de skal kværnes for tænk nu, hvis det går galt? Heldigvis er det sådan, at jeg har The Dose Control fra Sage, som burde være perfekt til opgaven. Speking of which – lad os kigge på den…

Sage The Dose Control

Heston Blumenthal går virkelig all in når det drejer sig om køkkengrej – der er snart ikke den maskine han ikke har lavet. Vi har testet vildt meget af det, og er generelt ret imponeret over Sage – ofte er der flere udgaver af produkterne – en såkaldt lillebror og storebror så du selv kan vurdere, hvad du vil investere i. Priserne er relativ høje, men det er kvaliteten også. Sage Dose Control er ikke nogen afvigelse og er du kaffenørd eller endda barista så er det med at lytte efter!

The Dose Control…

Heston mener, at velsmagende kaffe starter med den korrekte mængde friskmalet kaffe. Men forskellige bryggemetoder kræver forskellige doseringer og varianter af kaffen. Derfor er det også svært at få din favorit kaffe hver eneste gang. Men sådan behøver det ikke at være her.

 

Det kræver kun nogle få gange, hvor du lige øver dig, så har du faktisk hurtig en føling med hvordan de mange indstillinger påvirker de kværnede bønner.

Den perfekt kværn til verdens dyreste kaffe

Selv om Dose Control giver 60 forskellige indstillinger: fra den fineste espresso til den groveste stempelkaffe, så kan du ramme den samme dosering hver eneste gang. Der er fuld kontrol med den præcise elektroniske timer, som kan indstilles for hvert enkelt sekund. Kværnværket er lavet i rustfrit stål og er designet til at minimere varmen under processen og beskytte kaffebønnernes olier, ergo er det tæt på den perfekte kvær til at teste verdens dyreste kaffe.

Brygning af Kopi Luwak

Det kræver naturligvis en kende, at brygge denne kaffe og det kræver også lidt respekt. Det er ikke blot noget du lige sjasker sammen. Jeg antager, at du laver den på en stempelkande, hvis det ikke er korrekt, skal du se bort fra nedenstående. Den kaffe jeg har nydt er “Sumatra” som du også kan købe på Dinluksus for 449 kr. for 100 gram – de kommer i hele bønner.

Instruks:

  1. 7 gram kaffe pr. kop for filterkaffe og 8 gram pr. kop for stempelkaffe passer nogenlunde.
  2. Kog vandet op og hæld en smule over i din stempelkande for at varme kanden på.
  3. Kasser vandet.
  4. Nu kværner du bønner så de er groft kværnet, altså grovere end filterkaffe.
  5. 2 min efter vandet kogte er det faldet 5-7 grader og dermed er temperaturen perfekt.
  6. Hæld vandet over de kværnede bønner så ca. en tredjedel dækkes.
  7. Rør i kaffen og lad det trække 1 min.
  8. Hæld resten af vandet over og luk stempelkanden.
  9. Tryk stemplet forsigtigt ned og hurtigt op igen.
  10. Lad nu hele molevitten trække i 4-5 minutter.

Kopi Luwak…

Stempel…

Klar…

Kopperne og stempel kanden fik jeg øje på hos Hamonoya i tilfældig dag hvor jeg lige browsede lidt rundt. Jeg synes “guld-kanten” her passer perfekt til noget af verdens dyreste kaffe.

Brug din Qooker…

Kopi Luwak er og bliver en delikatesse og en skøn luksus. Hvis du er kaffeelsker eller barista så vil du elske dette – nok endda lige så meget processen som kaffen for begge dele er sgu vindunderlige. Du får en utrolig fyldig aroma og en dyb smag i kaffen! Jeg vil ikke nørden den og sætte alt for mange smagnoter på, for der er faktisk mange, men for mig var det sødmefulde noter af sirup der var mest fremtrædende. Jeg vil hellere lade det være op til dig at sætte noter på, hvis du vælger at smage den fineste kaffe der findes i verden. Kopperne og stempelkanden er i øvrigt mulig at købe her. Jeg synes den guldbelagte kande var helt perfekt til verdens bedste kaffe!

Kopi Luwak…

Har du smagt Kopi Luwak og hvad synes du om det? 

 

 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Thomas Sindtoft Nielsen

    Black Avory er vist verdens dyreste kaffe.

  2. Sysser

    Hej. Jeg har også erhvervet mig en lille pose (50 g.) af Kopi Luwak Premium Coffee. Dog har jeg fået malet bønnerne helt fint (espresso), og nu er det store spørgsmål, hvordan jeg bedst tilbereder min kaffe, når jeg ikke har en maskine til det? Set i bakspejlet skulle jeg selvfølgelig have bedt om at få dem grovmalet i stedet for, men det er jo for sent:-)
    Håber I kan hjælpe med et svar.
    Mange tak.

  3. Karin Jallow

    Vi smagte også Luvak kaffe da vi car på Bali for nylig – det lidt ala Kejserens nye klæder…
    Anyways de mener at kaffetypen er opstået da Indonesien var under Hollandsk Koloni styre og Hollænderne forbød Indoneserne i at drikke kaffe , da al kaffe blev exporteret til Europa, så opdagede de lokale at den lille palmeruller spiste de frugtagtige kaffebønner og så sked de kun selve kaffebønnen ud ,som så de lokale samlede op og lavede kaffe af!

  4. JAn

    lavede i blindtest?

  5. Henrik Ibsen

    Trist at i støtter dyremishandling…
    Det lyder fint når i prøver og retfærdigøre det, men virkeligheden er anderledes.
    https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10155852464282143&set=a.10155630557437143&type=3&theater

    • Philip

      Sørg for garanti for at bønnerne stammer fra vilde dyr og ikke bur dyr, så er det ikke dyremishandling.

  6. Emma

    Jeg synes at det lidt en skam, at I springer så let og elegant henover det faktum, at produktion af denne type kaffe indebærer dyreplageri – det havde været rart med den nuance i artiklen også, så folk ved hvad de går ind til, hvis de køber denne type kaffe med hjem fra ferier, eller bestiller den hjem :)

    • Hej Emma – Kenneth har lige indsat en kommentar, som besvarer præcis det du efterspørger og det lader faktisk til, at der er så godt styr på det og de små katte har det godt netop fra dette mærke… Så det kan du roligt støtte hvis du altså vil drikke denne kaffe :-)

  7. Morten

    Jeg vil ikke være en party spoiler. Men folk der har stærke følelser omkring hvordan dyr skal behandles bør nok gå uden om denne kaffe idet kattedyrene lever i noget der ligner minkfarme og fodres med kaffebærerne så deres lort let kan samles op og bønnerne samles sammen. Oprindeligt har de lokale jo nok gået rundt i skoven og samlet efterladenskaberne sammen. Men jeg kunne nu stadig godt tænke mig at smage den kaffe. Bare en lille kop til den pris ;)

    • Nikolaj

      Enig.. Jeg er sgu også stoppet med at nyde den til min Foie Gras.. Det gav en alt for bitter smag i munden.. Så nu spiser jeg bare ekstra Foie Gras is tedet for… ;o)

    • Kenneth

      Kære Morten,

      Tusind tak for din kommentar. Som jeg er helt på bølgelængde med.
      Det er en naturlighed, at dyrevelfærd kommer på tale, når man tænker på tilblivelsen af kaffen. Uden at skulle lyde hellig, tænker jeg personligt selv meget over dyrevelfærd, både i mine madvaner, men også i min generel hverdag med parfumer, hårprodukter mm.

      Derfor er der udover et certifikat på at det er Wild Kopi Luwak fra naturen også en film omhandlende hvordan kaffen indsamles og forarbejdes af den lokale farmer, hvor vi i øvrigt gladeligt støtter den lokale farmer med lidt mere end hvad kaffen koster.

      Filmen kan du se på http://www.Dinluksus.dk

      Dette netop for ikke at støtte ovenstående industri.

      Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig ved at skrive direkte til [email protected]

      Mvh
      Kenneth

      http://www.Dinluksus.dk

  8. Karina

    Vi har netop været på Bali i september og var på besøg på kaffeplantage. De havde mange forskellige kaffetyper og vi så på træer, fik en smagebakke med 15 forskellige typer og der var selvfølgelig også KOP-Luwak. Vi købte en pakke med hjem fra shoppen. en hurtig tur i fristelserne kostede lige 600 kr. Det er vildt mange penge for kaffe/te – og så lokalt på Bali.

    Den smagte vildt godt dernede, men må sige den er lidt for krads nu hvor vi er landet hjemme.

    Et trick de dog serverede med en af deres kaffer var kokosmælk. Det smager altså virkelig godt. Lige lidt sødme og fedme i stedet for alm. mælk.

    Vi smagte også Luwark kaffe som iskaffe. Det fungerer ret godt.

    • Hej Karina – lyder spændende og tak for kommentaren! Så I så kattene også? Det gad jeg virkelig godt – og så lidt underligt at tænke på hvordan delikatesser opstår ikke? :-)

      600 kr. må være for lidt mere end 100 gram ikke? Men ja det er dyrt, men det er processen naturligvis også – det er jo reelt ikke så anderledes end at nogen betaler 10.000 for en flaske rødvin fordi året var godt og druerne perfekte, sådan er det jo – vi kunne også tage whisky for den sags skyld, fx koster 4cl Macallan 40 års 12.500 kr. på Marchal i København :-)

      Det lyder lækkert med kokosmælk – fik du også det i den dyre kaffe?

  9. Janni N.

    Ja hvis man bare var lidt kreativ kunne man klare sig helt godt her i livet!

    Der kan sælges kaffe lavet af afføring og serveres myrer på restauranter. Man skal bare huske og kræve vanvids-honorarer for ydelsen så er der straks kunder i butikken…

    • Du glemmer bænkebiddere og græshopper Janni :-)

Smid en kommentar