Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 18. september 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

VIN UDEN PIS: “King Cab” – En af verdens store rødvinsdruer

VIN UDEN PIS: “King Cab” – En af verdens store rødvinsdruer
Vinhjernen

Dette er ikke en artikel om Nissans pickups, men om cabernet sauvignon, en af denne verdens største og måske også mest velkendte rødvinsdruer.

Druen er en krydsning fra 1600-tallet mellem hvidvinsdruen sauvignon blanc og den røde cabernet franc. Et succesfuldt eksperiment, der har skabt en drue, der nu dyrkes over hele verden. Den har især succes i Frankrig, i særdeleshed i Bordeaux, hvor den sammen med en håndfuld andre druer lægger most til nogle af de mest ikoniske vine der findes. Men glem ikke Australien, USA, Sydafrika, Chile, Argentina eller Spanien, der også får fornuftige resultater ud af druen. Selv Italien, der ellers har en pæn mængde af egne druer, har “cab” frembragt nogle af landets bedste vine, den berømte Sassicaia fx. Og druen er endog nået helt til Kina, omend jeg stadig savner at smage et hæderligt resultat af de anstrengelser

Druen leverer vine med udtalt duft af solbær, ofte krydret med grøn peberfrugt, sort peber, viol, cedertræ og grafit(“blyantspids”). Vinene er som regel kraftige og relativt tanniske og kan kræve lagring, før de folder sig rigtigt ud.

I Bordeaux blandes druen som regel med merlot, cabernet franc og petit verdot, der hver især understøtter de svagheder druen kan have som “alenedrue”. Merlot bidrager med blød, rund frugt, cabernet franc med urtet elegance og petit verdot med farve og struktur. Den kombi har skabt vine som Chateau Lafite-Rothschild, Mouton-Rothschild og de andre 1. cruer, der går for flere tusinde kroner flasken.

I USA har druen sin højborg i Californien, især I Napa Valley, der er leveringsdygtig i glimrende vine med tæt moden frugt, ofte med pift af mint eller jord. Napa-cabs er også højt i kurs blandt verdens vinelskere og vinene er dyre, nærmest uanset kvaliteten, så det gælder om at kende sine vine. Mest berømmet er formentlig vinen “Screaming Eagle” der koster sådan cirka 20K af dine surt optjente lønningskroner. Mindre kan selvklart gøre det, men det viser at det ikke kun er i Frankrig, at cab laver store vine. Danske Henrik Poulsen laver også vin i Californien. Hans cabernet hedder “Release” og er en glimrende vin i old world stil, mere end US-style.

Foto: Long Meadow Ranch Winery.

Uanset oprindelse, er cabernet sauvignon en udpræget “kødvin”. Med rigelige tanniner og tæt frugt er den et supermatch til din kobe-bøf, krondyrkøllen eller din hjemmelavede gourmetburger.

Eller en bordeaux med alder til en simpel bøf med sauce bordelaise og pommes anna.

Og lad os så lige dvæle lidt over vins mangfoldighed igen. En vin på cab kan være en banal og ligegyldig supermarkedsvin fra Chile, en krydret, tæt og kulsort vin fra Australien, en glat, poleret og lækker slikken vin fra Napa eller en ældre, elegant moden og kompleks vin fra Bordeaux.

“Name your poison and get a cab….”. Vinene i testen har alle performet ret godt til prisen, så der er pæne karakterer hele vejen rundt.

Cabernet Sauvignon

Abbotts Delaunay Les Fruits Sauvages Cabernet Sauvignon 2016

Pris: 79,-v. 3 (normalpris 99,-)

Forhandler: Propperiet

Næsen lægger potent ud med tobak og læder og ikke vanvittig typisk cab, men heller ikke usympatisk. Munden spiller også med veldefinerede muskler, men det hænger fornuftigt sammen. Ikke stor, men der er value for dine vin-dollars.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Frank Family Cabernet Sauvignon 2012 [BEDST I TEST]

Pris: 429,- v. 6(normalpris 479,-)

Forhandler: Jysk Vin

Her er der smæk på en druegenkendelig solbærnæse med et fadkrydret pift. Munden er tættere end Ole Ernst øjenbryn, men med smuk cremet frugt og en møgbehagelig attitude. Vi tilgiver et lille alkohak i mundtøjet til sidst og finder en blodig bøf og fem GM frem.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Hunt & Harvest Cabernet Sauvignon 2016

Pris: 189,- v.6(normalpris 229,-)

Forhandler: Vinomani

Kærlighed ved første snif. Mørk, varm og krydret næse, der lover god vin. Og det løfte opfylder munden, der er kælen uden at være billigt til salg. Slikken frugt og god tannisk struktur i smuk symbiose. Jadak!

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Villa Bernetti Cabernet 2014

Pris: 199,- v.6(normalpris 249,-)

Forhandler: Vinomani

Det dufter, men ikke af cab. Solvarmt træ møder syltede blommer og et mintchoko pift. Lidt som at snuble på terrassen med et af mormors sylteglas og blive trøstet med en After Eight. Men det smager sgu godt. Masser af finkornede tanniner, blød frugt og mmmmmm-faktor.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Zuccardi Q Cabernet Sauvignon 2012

Pris: 99,95 v.6(normalpris 139,95)

Forhandler: Jysk Vin

Fed solbærfrugt og et strejf af vanilje fra fad i næse. Munden er overraskende rank og elegant med saftig syre og ru tanniner, der hapser i gummerne som en omgang fiskespa. Men det er unægteligt en pæn vin og et ret godt køb til prisen.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Long Meadow Ranch Cabernet Sauvignon 2013

Pris: 299,- v. 6(normalpris 399,-)

Forhandler: Vinomani

Yderst lovende næse af solbær, kaffe, tjære og urter. Munden er næsten bordeaux ‘sk tør og det er bestemt en kompliment. Flot vin i oldworld-stil som du skal nuppe til den klassiske engelske bøf, du har sukket efter længe og ingen laver længere.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=
Stik os en kommentar

Smid en kommentar