Gastromand.dk | 24. May 2018

Scroll to top

Top

6 kommentarer

Go Go Go Wales!

Go Go Go Wales!
Familiefaren

I aften skal Wales mode Portugal i semifinalen hvilket i sig selv er lidt af en begivenhed! Det fejrer vi ved at smide en stor hilsen til Wales og krydser fingre for sejr i aften! 

Jeg har sgu aldrig været i Wales, og ville nok heller aldrig været kommet dertil hvis ikke en ambitiøs koordinator og lidt godt gammeldags networking havde skabet muligheden…Efter adskillige mails frem og tilbage lykkes det endelig, at få samlet The Fellowship bestående af Mikkel Bækgaard, Thomas Alcayaga og Familiefaren – destination: Wales – mission: Lam, pint og landskaber.

Kunne godt bruge nogle uger her...

Kunne godt bruge nogle uger her…

Lets face it – jeg ved ingenting om Wales som i nada, zip – nothing what so ever! Jeg kunne måske namedroppe lidt omkring lam og Braveheart – årh vent lige – nej jeg holder sgu bare kæft! Efter en hurtig flyvning er vi i Manchester og sætter kurs mod Wales. Underligt nok flyver man ikke til Wales, i hvert fald ikke kommercielle ruter måske er der bare ikke så mange der har behov for at flyve til det lille selvstændige land med kun ca. 3 mio. indbyggere?

Tools of mass destruction...

Tools of mass destruction…

Men der skal ses på lam – jeg må sige, at jeg var lidt skeptisk mest af frygt for, at det kunne blive for ensformigt, men endnu engang blev mine fordomme gjort til skamme. Efter et par timers kørsel er vi i Wales og kører til “Daphnes’” som er en 76 årig gammel kone – rynket som et æble men frisk som en havørn, der har nogle dejlige lam.

Daphne fortæller om lam - jeg hygger med kaffen..

Daphne fortæller om lam – jeg hygger med kaffen..

Hun opdrætter, udskærer og sælger lam og de bliver skabt med dyb respekt for kvalitet og bæredygtighed. Hun er meget nede på jorden og viser os pænt rundt, hvor hendes cutter Keith tager imod os og viser hvordan han parterer et helt lam på under 60 sekunder. Jeg når knap nok, at få hevet kameraet frem før alt ligger klar – til ære for os skærer han også lige mørbrad og filet ud – smukt ser det ud og med en teknik, som jeg kun kan beundre.

Måske verdens bedste lam...

Måske verdens bedste lam…

Stedet er lille, men alligevel udskæres der ca. 80-100 lam om ugen. Efter turen sætter vi kurs til Daphnes farm hvor de små lam lever deres liv, inden de bliver til en delikatesse.

Mia fra KomPress - hun var ret glad for hunde...

Mia fra KommPress – hun var ret glad for hunde…

Det er ligeså rustik og autentisk som du kan forestille dig – hyrdehunde og masser af lam som trisser rundt. Vi er endda så heldige, at et par forældreløse lam skal have mad af flaske netop som vi er ankommet.

Det skal siges - Nåååååår!

Det skal siges – Nåååååår!

Efterfølgende spiser vi i gårdhusets køkken og får et godt rustikt måltid. Jeg undrer mig faktisk meget over, hvorfor det netop er Daphnes farm vi besøger og hvorfor lige hendes lam? Tja fortæller hun – vi laver nok det bedste lam i verden – ”Ja, ja tænker jeg – lidt som enhver pizzabager laver verdens bedste pizza?”

Barnebarnet og den ældste på gården vurderer lige lammet - de skal være "Lean" noget jeg kan forstå!

Barnebarnet og den ældste på gården vurderer lige lammet – de skal være “Lean” noget jeg kan forstå!

Hun fortæller lidt og egentlig hører jeg ikke ordentlig efter indtil jeg spidser ører da hun nævner ”Jamie” og noget om en blå scooter – der vågner jeg og stopper hende – ”Sorry – but do you mean Jamie Oliver?!” spørger jeg ”Off course Dear!” Udbryder hun med den tykkeste walisiske accent og fortæller videre. Det er sgu meget blæret – hun fortætter masser af historier og hendes oplevelser som da hun fx skulle levere lam til det der verdensmøde med alle lederne – hun stopper op, da hun har glemt hvad det hedder – ”G20 Summit” udbryder hendes barnebarn som også er på gården – ”Correct” siger Daphne bestemt og fortsætter. “Jeg skulle ned til Downing Street i London, hvor jeg selv leverede lammet” fortæller hun videre. Det begynder så småt at gå op for mig, at det muligvis ikke er helt ved siden af, at det er verdens bedste lam! Min første læring – folk fra Wales er beskedne!

Daphne og vist nok hendes barnebarn - tror jeg....

Daphne og vist nok hendes barnebarn – tror jeg….

Nå off we go til næste farm, – hvor vi faktisk ser på sorte køer til at starte med – men efterfølgende ruller en tur i landskabet i værtens Range Rover – over stok og sten går det på toppen af nærmeste bjerg hvor hans får render rundt og hygger.

Sønderjysk Kagebord...

Sønderjysk Kagebord…

Efterfølgende er der kaffe og Wales svar på Sønderjysk Kagebord – fuld ild! Det er vildt hyggeligt og så gæstfrit som du kan forestille dig. Hånden på hjertet, det er jo dejligt at besøge Michelin-besatte restauranter og få de oplevelser, men ”when in Wales” – så følger man traditionerne og det er gæstfrihed og kage! Vi takker mange gange for gæstfriheden og rykker videre og jeg har fået min næste læring – Folk fra Wales er lune og gæstfrie!

Bara Brith...

Bara Brith… National kage i Wales…

Den lille udestue hvor vi spiste kage - billedet ved siden af er udsigten...

Den lille udestue hvor vi spiste kage – billedet ved siden af er udsigten…

Så er det tid til det obligatoriske stop ved et ”traditionel walisisk marked” – som jo egentlig er meget hyggeligt. De har faktisk nogle lækre vare, men for mig trækker en pint eller en cider noget mere i mig.

Udsigten fra vores hotel - jeg blev noget overrasket...

Udsigten fra vores hotel – jeg blev noget overrasket…

Jeg havde forventet et ældre hotel i walisisk stil – du ved i lidt bonde-agtige omgivelser med ældre værelse – dog med sin charme, men nej vi skal på et nyt spa-hotel som ligger ned til en bugt, hvor en gammel middelalderborg pryder som er fyldt med store lystbåde. Solen skinner og temperaturen siger ”pints” så vi sætter os udenfor og nyder livet.

Tiltrængt pause...

Tiltrængt pause…

Egentlig skulle jeg arbejde – men nej ikke nu – vores guide Mia udtrykker det nok bedst – ”Nogle gang så skal man altså bare slappe af” – jeg tænker hun nok hentyder lidt til mig, som primært har PC, kamera eller telefon fremme lige meget hvor vi er eller om vi er på farten. Ikke desto mindre har hun ret.

Efter en meget velfortjent pause med pints og snacks tager vi til Bryn Williams som er en rimelig hypet restaurant i Wales. Kokken er tydeligvis champ og fyrer den af i det åbne køkken. Restauranten ligger ud til standen og solen skinner fortsat. Vi bestiller lokal cider og øl og vender på vores æresgæst Daphne, som har sikret at køkkenet har fået hendes bedste lam tidligere i dag.

In Ryan Williams we trust...

In Ryan Williams we trust…

Første ret er lamme-mave som har været rullet sammen, smidt i sous-vide og til sidst konfiteret. Smagen er rig og syg intens, virkelig lækkert og velsmagende. Mikkel Bækgaard beslutter at der skal Pinot Noir til den slags, så han får bestilt en flaske som bare gør retten endnu bedre.

Lamme-mave - ligget i fedt i Sous Viden i et par år...

Lamme-mave – ligget i fedt i Sous Viden i et par år…

Hovedretten er også en overraskelse og imens vi venter fortæller Daphne anekdoter fra hendes liv. Når jeg bliver 76 år gammel håber jeg virkelig, at være lige så pisse sej som hende! Hovedretten er lam på 3 måder – krone, mørbrad og slowcooked hals som er lavet til perfektion.

Service!

Service!

Ryan Williams gør det godt...

Ryan Williams gør det godt…

Kødet smager virkelig himmelsk og nej det smager hverken af våde dyner eller uld – lam smager af lam og det er en overset spise i Danmark selv om, at vi gør vores. Jeg snakker med Daphne om hvornår man skal spise lam – egentlig fordi jeg havde forventet svar var ”arround easter” – hun griner højlydt af mig, da jeg selv spørger – ”How told you that?” spørger hun? Jeg forklarer at det er dansk tradition, hvor hun svarer, ”What makes you think you only should eat lam one week during the year?” Og ja, det var så min sidste læring – du skal ikke spise lam til påske! What a mind blower!

Priceless - halsen nederst til venstre var bedst...

Priceless – halsen nederst til venstre var bedst…

Man spiser lam året rundt i Wales men højsæsonen er fra juli til januar – faktisk er det lige tidligt nok at spise lam i påsken. Efter en ”Baked Alaska” som jeg faktisk aldrig har fået før – desværre uden levende ild og en nightcab – Hendricks med Fevertree er vi mætte af oplevelser og drager hjemover.

Baked Alaska - en ret jeg til dato aldrig havde smagt...

Baked Alaska – en ret jeg til dato aldrig havde smagt…

Jeg er vildt overrasket over Wales – landet – folket og ikke mindst lammet og ser frem til næste dag! Nu er det jo så rent faktisk sådan, at du kan købe dette lam i Danmark i Menus butikker, så fyr den af. Ellers kan du læse meget mere om Walisisk Lam her.

Hånden på hjertet – vidste du det med hvornår der er sæson for lam? 

Kommentarer

  1. Jens

    Sorry,, In my world it’s never season for: lam og whiskey.

    Men sådan er vi heldigvis så forskellige ;-)

    • Hej Jens – ja det er vist meget godt – hvad er der så season for i din verden? Og vi er heller ikke til whiskey – men whisky – forskellen er, at de kun bruger “e” om den amerikanske udgave og der er vi eller jeg mest til den skotske…

Smid en kommentar