Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 5. december 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Wednesdays Whisky: Er Macallan whiskyens svar på bilernes Rolls Royce?

Wednesdays Whisky: Er Macallan whiskyens svar på bilernes Rolls Royce?
Gastromand

The Macallan kaldes whiskyens svar på bilernes Rolls Royce – det ypperst og mest fuldendte du kan tænke dig. Forskellen er bare, at The Macallan er til at komme i nærheden af for penge – sådan da! Så selv om der står ”Pre-dinner cocktail på Baltazar” som er én af Københavns dyreste champagnebarer og ”Middag på Marchal” som er D’angleterres Michelin restaurant så lad dig ikke narre. Nok er whiskyen for kendere, men alle kan være med…

The Macallan og Highland Park er for mig det bedste der findes. Jeg har som så mange andre mænd der holder af stærk spiritus været hele rejsen igennem, fra rom til cognac tilwhisky hvor jeg er endt og bliver. For mig er Whisky dog en luksus, der ikke er isoleret til særlige tilfælde hvilket også skyldes vores mange indlæg om netop Wednesdays Whisky – der skal nemlig også være plads til luksus i hverdagen og det er netop hvad The Macallan gerne vil lære os.

Nu har jeg selv besøgt deres destilleri og forstår godt kontrasterne! For mig handler det om et ældgammelt håndværk som har udviklet sig med traditioner år efter år efter år og til sidst er blevet et produkt som er i verdensklasse. Det er skabt af entusiaster og ildsjæle som har forfinet det og lagt deres sjæl i det.

Ved siden af har vi så et verdenmarked, som har fået øjnene op for destillerier som The Macallan og embracer det med åbne arme. Denne mulighed gør, at et produkt som formegentlig aldrig var tiltænkt denne opmærksomhed nu har en status i verden som det bedste af det bedste. Det finurlige er så, at det kan nydes for fornuftigt penge og alligevel bibeholder den folkekære status, hvilket er sjældent. Whisky og her The Macallan henvender sig til alle lag – fra den lokale pub til hoteller med Michelin-stjerner og det er netop mangfoldigheden.

Cocktails på Baltazar

Jeg ankommer til Baltazar 18.30 hvor vores event skal starte – jeg bliver taget meget pænt imod og tilbudt vand inden jeg overhovedet har fået set mig om. Der er godt fyldt og der er masser af mennesker som sludrer over en cocktail – det er jo onsdag! Jeg får hilst pænt på mine medspisere og ser Sietse Offringa som jeg får jordens største krammer af. Sietse står ofte for præsentationer ved events som denne, og han minder mig helt vildt om en blanding af Ed Sheeran og Jamie Oliver – charmerende som bare fanden!

Kort efter får jeg en cocktail med The Macallan Double Cask og sirup på Krug og gran – rimelig heftig cocktail og virkelig vel-stired! Vi får lidt snacks, bl.a. pofites er det profiteroles du mener? med en kartoffelcreme og trøffel – sygt lækkert, desværre når jeg kun en enkelt, for jeg falder i snak med gæsterne som gerne vil høre lidt om Gastromand, hvilket ofte sker. Det skal slet ikke lyde som om vi er selvfede, men folk er ofte meget interesserede i at høre om vores lille virksomhed, hvilket er dejligt og livsbekræftende.

“Den hemmelig tunnel”

Efter vi har nydt vores cocktails går vi gennem den hemmelig tunnel under D’angleterre og mod Marchal, som Ronny Emborg tidligere var køkkenchef på og gav dem michelin-status. Nu har Andreas Bagh overtaget og fører tronen videre. Det er ikke første gang jeg er til middag hvor der udelukket serveres whisky – jeg har nemlig tidligere været påAlchemist hvor Rasmus Munk gav den fuld gas med lammeblod, bænkebiddere og andet skøn sammen med nogle gode dram fra The Macallan.

 

Vores menu består af disse retter, hvor der serveres i alt 6 forskellige Macallan whiskyer til.

Rørt kalvetatar med syltede gulerødder og radicchio
Grillet pighvar med jordskokker og blanquette sauce
Oksehøjreb modnet med Macallan, serveret med svampe, sauce med brisler og røget marv
Baked Alaska med vanilje og karamelliseret æble, flamberet i 
The Macallan

Vi lægger ud med The Macallan Double Cask 12 år, som er gået hen og blevet én af mine favoritter. Den kunne godt gå hen og blive “huset” whisky – altså den som altid bør være i baren i mit hjem. Double Cask som har masser af kærlighed fra sherryfade af amerikansk og europæisk eg. Dens “bror” Sherry Oak 12 har kun ligget på spanske sherry fade  – altså er Double Cask modnet på to forskellige fade hvor Sherry Oak 12 er modnet på én type fad.

Gør det så en forskel? Svarer lidt til du spørger om hvorvidt der er forskel på to vine hvor den ene er gæret på skaller og den anden ikke er – så ja, der er en ret stor forskel. Om du er til den ene eller anden er meget individuelt, men det er i sidste ende et spørgsmål om hvorvidt du er til sødme eller ej? Jeg startede med at sværge til Sherry Oak men bevæger mig mere over i det tørre jo mere whisky jeg drikker. For mig fungerer Double Cask også bedst til tataren og den bitre salat. Det betyder dog ikke, at Sherry Oak skal gå til spilde – det skulle jo nødig komme ud, at Gastromand ikke drikker ud.

“Mundorgasme”

Vores grillede pighvar med jordskokker og blanquette – som er verdens bedste sauce – er noget af det bedste jeg har fået i år! Utroligt at Marchal kan få noget så simpelt til at smage så godt! Fair nok en pighvar er noget af det bedste fisk der findes – men for pokker det var godt – total mundorgasme!

Hertil fik vi Sherry Oak 18 års, som har nogle smukke citrus noter – derfor gav det perfekt mening at bruge denne til fisk og en blanquette, som også er tilsmagt med citron. For mig var dette det perfekte match!

Whisky fra El Celler De Con Roca brødrene…

Den anden whisky vi fik serveret er faktisk lavet i samarbejde med de gode brødre fra den daværende Worlds Best Restaurant El Celler De Can RocaDen hedder Edition 2 og er kun tilgængelig i en begrænset periode. Den har noget mere krydderi og vanilje i duften end Sherry Oak 18 års, så den valgte jeg at drikke efterfølgende. En flot dram og til prisen på ca. 750 kr. er det et fornuftigt køb.

Højreb – brisler – Rare Cask

Det er svært at komme efter en ret der har givet mig mundorgasme, men lidt højreb, brisler og røget marv hjalp bestemt. Dårligere blev det ikke af, at min gamle ven Rare Caskgenerøst blev skænket dertil. Jeg har tidligere anmeldt den og i stedet for at komme på noget nyt, så vælger jeg pænt at citere mig selv – for det kan næsten ikke siges bedre –

Du får en whisky som dufter af alt hvad du overhovedet kan forestille dig af søde noter, du får gåsehud når du synker første tår og jeg vil vædde på, at du ikke kan lade være med at smile for dig selv når eftersmagens varme blide afslutning engang er væk – thats it!

Maden var vist også god – mit fokus blev fjernet lidt – hehe – nej hånden på hjertet – Marchal laver flot fransk inspireret mad og i fantastisk omgivelser. Du føler virkelig det er luksus udover alle grænser!

 

Synden over dem alle!

Til dessert og til vores Rare Cask står den på “Baked Alaska” hvor der er brugt Rare Cask til flammerne – det må næsten være synden over dem alle – at sætte ild til så smuk en whisky, men så igen – det skulle jo matche desserten.

Den store afslutning

Jeg sludrede lidt med gæsterne ved bordet ved siden af, som synes det var helt fantastisk. De var alle whisky-elskere og havde besøgt Skotland flere gange. Det var første gang de smagte flere af serveringerne her til aften. Speaking of which – det var nemlig blevet tid til aftenens hovedattraktion  The Macallan Sherry Oak 25 års. En flaske som nok ligger på ca. 10.000-12.000 kr., hvis den er til at skaffe.

Nu havde jeg åbnet op for min bedste beskrivelse af en whisky-ever så det er lidt svært at toppen denne, til min egen undskyldning må jeg sige, at jeg faktisk aldrig har smagt Sherry Oak 25 år – “kun” Fine Oak 25 års og det var på selveste “Easter Elchies” som er hovedhuset på The Macallan Estate så denne oplevelse var ny for mig. 

Sherry Oak 25 års har lag på lag af duft hvor sødme i form af cirus, vanilje og kanel er de mest fremtrædende men den har så meget mere at byde på og er et smuk dram som du aldrig må snyde dig selv for at smage hvis du får chancen.

Sietse runder af og fortælle afsluttende om den sidste whisky hvorefter den står på kaffe og endnu mere afslapning. Natten er ung, men da ugens program er hårdt med bl.a. Vintage Champagne smagning samt en 1. Cru Bordeaux smagning så holder jeg lidt igen.

Jeg styrker mig på en kop kaffe og tænker aftenen igennem. The Macallan er afgjort whiskyens svar på Rolls Royce – men med den lille krølle, at alle kan være med. Så selv om et glas Macallan 40 års pr. glas koster 12.000 kr. på D’anglettere så lad det være en milepæl til det ypperste og tænk over det, næste gang du nyder en Double Cask 12 års eller en Sherry Oak 12 års til 500 kr. flasken – alle kan være med… Kan du flette noget ind med, at hvis du vil unde dig selv lidt luksus i hverdagen så tag ind på D’angleterre og nyd et glas?

Hvad er din favorit whisky? 

Stik os en kommentar

Kommentarer

Smid en kommentar