Kartoffelsuppe med porre og løg
Reklamerne påstår at møgvejr er Mouvejr og sandheden er, at supperne kan lyse lidt op i den lange danske vinter.
Resultatet blev en yderst vellykket og velkrydret kombineret kartoffel-, porre-, løgsuppe, som vakte glæde i det lille hjem i den mørke tid.
Huskede jeg at sige, at det er pissenemt og ikke koster en skid?
Ingredienser
- 2 store løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stor porre
- 2 bagekartofler eller 3-4 store kartofler
- 2 lauerbærblade
- Et par stilke timian
- 1 tsk karry
- 1 tsk røget paprika
- 2 spsk soya
- 2 spsk mørk balsamico
- 1 liter bouillon
- 1 sjat fløde
- Et par skiver rugbrød til brødcroutoner
- Salt
- Peber
- Sukker
Sådan gør du
- Start med at skrælle kartoflerne, skære dem i tern og skyl dem i en skål eller dørslag 5-10 minutter for at få den værste stivelse ud af kartoflerne – dermed undgår du at din suppe bliver “klistret og gummiagtig” – do not underestimate this part! :)
- Sauter løg og hvidløg i ca. 5 minutter indtil løgene karameliserer
- Smid porre, kartoffel og krydderier i gryden
- Sauter yderligere 5 min.
- Hæld balsamico på og lad det koge ind
- Gentag med soya
- Hæld bouillon ved og lad simre under låg i min 30 min.
- Tag låget af og tag en skefuld fyld op med en huldske og stil til side
- Hæld en sjat fløde i og blend suppen så meget som du ønsker
- Smag evt. til med salt, peber og sukker
Brødcroutoner
- Skær brødet i passende tern
- Steg sprødt i smør samtidig med t du krydrer dem med salt
Noter
En Grüner Veltliner, Riesling eller en rødvin i den lettere ende kunne være bud på vinmatch.
Læs også: Vin til porrre
Velbekomme!
Er du suppespiser? Og hvilken suppe er din favoritsuppe?
Stik os en kommentar-
Rigtig god og smagfuld suppe, ikke sidste gang vi laver den-
Dejlig ret og mere end folk tror om en sådan suppe. Må dog sige at den mangler mere syre for at balancerer. Balsamico er ikke tilstrækkeligt
-
-
Min suppe er mere træls brun end grønlig pga. mørk balsamico og soja.
Nogle ideer?På forhånd tak.
-
Bruger du hele porren eller kun den hvide del?
-
Kun det hvide Jette :-)
-
-
Som varm suppe er denne en helt sikkert favorit – også hos mine gæster.
Jeg har også en varm karrysuppe med æbler i, der er populær.
Her i familien serverer vi ofte suppe som forret. -
Super lækkert! Ser gerne mere vegetarmad fra jer! -
Der er helt sikkert risiko for ondt i maven pga overspisning.
Lækker opskrift ☺️ -
Kan man som andre supper med fordel lave den dagen før?
-
Tak for opskriften! Jeg kunne ikke finde nogle kartofler og brugte i stedet en stor klump persillerod og en halv fennikel fra tidligere måltider i løbet af ugen, og landede en ordentlig klat skyr i midten af suppedasen ved serveringen. Jeg må sige, at jeg hver eneste gang jeg spiser suppe tænker på, at jeg burde lave det noget oftere, for det ER unægteligt ret godt!
-
Hvad er det for nogle suppeskåle du har serveret suppen i, og hvor har du fået dem? De ser flotte ud :-)
-
Sådan! -
Det ser enormt godt ud. Helt klart en opskrift som skal afprøves – måske i løbet af weekenden :-)
Tak for det!
Comments