Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

19 Comments

Hjemmelavet Gourmetpizza med parmaskinke, rucola og parmesan

Hjemmelavet Gourmetpizza med parmaskinke, rucola og parmesan
Webmasteren

Pizza behøver ikke bestå af revet Jakabov og dårlige cocktailpølser og fortæres af en papæske foran fjerneren.

PIZZAOPSKRIFTER

PRØV OGSÅ:

~ ~ ~

Inspireret af Anders’ indlæg om den lille pizzabager og Klingenbergs indlæg om Gourmetburgeren stod fredag aften i den hjemmelavede “gourmetpizzas” tegn. Denne udgave er i høj grad inspireret af AA’s suverænt bedste pizza – pizza carpaccio som fås hos Azzurra – prøv den!

Pizzabund

4.39 fra 13 stemmer
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Bund – passer til 2 bradepander

  • 3 oo g durummel el. No. 1
  • 200 g hvedemel
  • 3 dl vand
  • 12 g gær
  • 1 tsk salt – mindst

Sådan gør du

  • Gær udblødes i det lunkne vand
  • Mel og salt tilsættes
  • Rør dejen sammen
  • Ælt dejen i 15 min (ja femten!)
  • Lad dejen hæve tildækket i mindst 30 min.
  • Del dejen i to og rul den tyndt ud
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Fyld – kan naturligvis varieres, men keep it simple!

  • Tomatsauce
  • Parmaskinke – Jeg er ikke religiøs, Serrano kan selvfølgelig bruges
  • God kogt/røget skinke
  • Chorizo – gør dig selv en tjeneste og giv lidt ekstra for en “go’ pølse”!
  • Revet Mozarella
  • Frisk Mozzarella
  • Rucola – lægges på umiddelbart før servering
  • Parmesan – drysses over efter rucolaen
  • Olivenolie – stænk et par dråber udover pizzaen umiddebart før servering

Og så lidt billeder taget med mit nye kamera – enjoy… Og nå ja, drik et godt glas fyldig hvidvin eller go’ italiensk rødvin til!

PS. Jeg havde også lavet en pesto på basilikum og rucola, som jeg selvfølgelig glemte i køleskabet:)

Stik os en kommentar

Comments

  1. Lotte Holmstrup

    5 stars
    lavede pizzaen forleden – med kæmpe succes. Mit spørgsmål er, om jeg kan lave dejen om aftenen og sætte den i køleskabet til hævning til næste aften (er lidt i tidsnød)

  2. Heine Christensen

    Er du vild en dejlig pizza !.. Klart en kæmpe succes oplevelse, som kan anbefales til alle.

    – Super let og det smager fantastisk

  3. Heine Christensen

    Heey .!.

    – Jeg står og skal lave denne dejlige pizza.. Men jeg er i tvivl om, hvor lang tid i bager pizza’en i ovnen..

    – Kan en af jer ikke lige skrive hvor lang tid i gir den i ovnen og evt. hvor mange grader ?

    Ser frem til at prøve dette i aften !

    Hilsen
    Heine Christensen

    • Hej Heine og velkommen til!

      Jeg knaldede ovnen op på 250 grader (over/under varme) – da den var blevet varm smed jeg pizzaen ind nederst i ovnen i ca. 10 min. men hold hellere øje med ovnen undervejs:)

      Smid gerne en kommentar om resultatet!

  4. GastroMorten

    Så har jeg lært SanGiovanni at kende – restauranten ser lækker ud, men da jeg bor i Århus, er det nok ikke lige der jeg smutter forbi på cykel efter arbejde, for at hente ansjoser. Til gengæld kunne jeg finde på at prøve retauranten når jeg er i Ålborg en gang.

    • Nånå, kom frisk, sådan en lille cykeltur er da ingen sag for en frisk ung mand! Lige hvad der er i Århus af italienske, franske eller spanske restauranter eller delikatesseshops ved jeg sgu ikke lige… men mon ikke Magasin Mad&Vin (der er godt én i Århus ikke?) eller Sallings supermarked skulle have ansjoser…

    • Undertegnede har besøgt San G adskillige gange og er endnu aldrig blevet skuffet!

  5. SanGiovanni plejer at have nogle ganske udmærkede i ansjoser olie.

  6. GastroMorten

    Uha, det ser lækkert ud! – har netop været i Rom, hvor man virkelig bliver bestyrket i devisen “Keep it simple” når det gælder pizza. Tomatsovs og max 2 ingredienser som topping.

    Herhjemme er favoritten pizza med et tyndt lag tomatsovs, bacon skåret i tynde skiver og sorte Kalamata-oliven. Ind i ovnen på max varme (gerne 250 hvis ovnen kan tage det). Når den spises, dryppes den med hvidløgsolie (et fed hvidløg presset i olivenolie) efter smag og behag – og værsgo og haps!

    Mvh. Morten

    P.S.: Er der nogen som ved hvor man får gode ansjoser her til lands? Har p.t. ansjos-abstinenser, nu hvor jeg er hjemme efter en uge i det romerske køkken.

    • Velkommen til Morten og tak for roserne – synes også selv det blev ret vellykket:)

      Mht. ansjoser er jeg lidt blank, men måske nogle af de faste brugere kan hjælpe…?

  7. Tomatsauce er vel ikke bare tomatsauce, når vi snakker pizza. Kan du ikke uddybe den? – ellers ser det lækkert ud!

    • Du har helt ret og det er sjusk at tomatsaucen ikke er kommet med (endnu)!

      Man kan naturligvis vælge at købe en færdiglavet, men laver man selv dejen, kan man lige så godt flække en tomatsauce sammen mens dejen hæver – det er nemt, billigere og smager bedre!

      Her er hvad jeg plejer at gøre:

      1 dåse hakkede/flåede tomater sættes til at simre

      tilsæt:

      en god sjat olivenolie
      et fed hvidløg – kan evt. steges sammen med lidt alm. løg inden tomat hældes over
      basilikum – meget gerne frisk – resten kan bruges ovenpå pizzaen
      oregano – må gerne være tørret
      salt
      peber

      Efter 1/2 times tid blendes skidtet.

      Done!

      • 1964

        En god sjat hvidvin i tomatsaucen skader bestemt heller ikke, tværtimod.

      • Bergur

        5 stars
        Mit bud på en udmærket tomatsauce (lavede den faktisk i går).

        1 kg tomater
        God sjat olivenolie
        3 løg (gerne rødløg)
        3 fed hvidløg
        1 Chili
        God håndfuld frisk basilikum (Køb den nu frisk, den koster kun 7,- i Netto)
        Paprikapulver (gerne både røget og almindelig)
        1 Glas tør hvidvin
        Salt, peber og en smule sukker efter smag.
        Noget syre (Gerne friskpresset lime- eller citronsaft)

        Prik tomaterne i skallet med en spids kniv, kom dem derefter ned i kogende vand og lad dem ligge der i et par minutter.
        Tag tomaterne op af vandet og lad dem køle af.

        Hak fint og svits løgene, hvidløgsfedene og chilien i olivenolien i en stor dyb pande.

        Da tomaterne er kølet lidt ned pilles skallen af og smides ud. Mas tomaterne ned i en gryde og fjern den faste midte. Hak basilikummen grovt og kom den i. Lad nu tomaterne simre i en gryde ved ret lav varme i et par timer, så den reducerer smukt og bliver jævn og ret tyk.

        Tilsæt de nedkogte tomater til de svitsede løg i den anden gryde. Tilsæt hvidvinen og lad saucen stå over varmen og simre. Tilsæt krydderierne samt syren for at fremhæve alle smagene.

        *Jeg indser først nu hvor krævende saucen er. Udmærket tidsfordiv mens bunden hæver, ovnen opvarmes og opvasken klares.*

        Velbekomme.

      • God tomatsauce tager tid og det ligner et rigtig godt bud! Hvor lang tid vil du vurdere den tog at lave?

      • Bergur

        Meget godt spørgsmål. Det der tog tid var reduceringen af tomaterne, at hakke og brune løg kan sagtens klares imens man venter. Så jeg vil vurdere, ca. 30 til at koge og pille skallen af tomamterne, 2 timer til at reducere dem og en time til for at lade de svitsede løg koge sammen med tomaterne. Det vil sige ca 3,5 timer. Det er jo også en god idé at lade saucen køle lidt af før man smører den på en så delikat dej, som pizza jo skal være.

Submit a Comment

4.39 from 13 votes (11 ratings without comment)

Opskrift Vurdering