Det må være en Châteauneuf-du-Pape fra 2007, jeg fik serveret da jeg var skiguide i Tignes. Er stødt på en del andre fantastiske vine (til SU-venlige priser!). Men nyder gerne et glas vin når skolebøgerne er lukkede om aftenen – så der må man jo finde de billige godter :-)

Det er ikke altid nemt at skelne og kategoriserer ens gode vinoplevelser, når der kan være langt i mellem dem. Men jeg vil tro at den bedste vin jeg nogensinde har smagt må være en Ripassa 2007 fra Zenato. Vinen i sig selv er rigtig god, men det der får den op på førstepladsen er selskabet og stemningen. Den blev oplevet og delt med min kæreste på en forlænget weekend i Paris, på en lille, hyggelig italiensk restaurant. Her hjemme har den været svær at finde, men det er lykkedes et par gange.

Jeg kan godt lide at bryde normerne, når det kommer til vin. Især efter at have drukket nok fransk vin lavet på snobbet konservativt maner. Hvad bryder bedst de konservative rammer? Det gør man med en Blue Eyed Boy fra Mollydooker i Australien. Det er en kraftkarl af en anden kaliber, og de 16.5%, der står på flasken dokumenterer godt for det. Kun med shiraz fra de sydøstlige nationer eller få amarone-vine fra Italien kan lege med på alkoholgrænsen mellem vin og hedevin.
Vinen er en fornøjelse på flere parametre. Lige fra iltningen som gøres lidt alternativt med en “Mollydooker shake”, til den første mundfuld som ruller over tungen som orkanagtige bølger og rammer smagsløgene med en eksplosion af små smags-orgasmer. Shiraz-druen markerer sig virkelig her med sine rene toner af brombær, skovbær, kaffebønner, mørk chokolade og sødt tørret krydderi. Og som den ligger i vinglasset og hiver efter ilt-molekyler, bliver den kun bedre og bedre.
Det bedste ved vinen er, at den går sig bedst til en rigtig tyk og mør peberbøf, som helst skal flamberes i cognac -uden sammenligning en rigtig mande-vin!

Om det bare er fordi, denne vin provokerer den traditionelle franske vinkultur, eller om det er fordi jeg også er en blå-øjet dreng, ved jeg ikke helt. Men hver gang jeg åbner en flaske Blue Eyed Boy, så er der god stemning i lejligheden.

Skal det være rødt, er der rigtig mange på førstepladsen afhængigt af tid, sted og anvendelse. Og pris/kvalitetsratioen. Gode bud er Priorat, Brunello og oversøisk Pinot, men skal jeg være helt ærlig, nyder jeg nok allermest en klassisk Gigondas fra Rhônedalen. På den hvide side er jeg vild med den slovenske Carolina fra Jakončič – eller bare en klassisk bourgogne :)

The Guilty, australsk Shiraz med den fedeste etikette – og 15,9% alkohol! ;-)