Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 31. oktober 2024

Scroll to top

Top

6 kommentarer

#tuesdayGT: En nytårshilsen til søens folk

#tuesdayGT: En nytårshilsen til søens folk
Sjønne

Ingen nytårsfest uden drinks! Og på denne sidste tirsdag i 2014 skal i da heller ikke snydes for en iskold #tuesdayGT. Heftig på alkohol, smuk smag, og aromatisk garnish – den står på navy strenght gin og citrusskal.

 

hernogentscitrus1

 

Ginnen laves af svenske Hernö Brenneri. Deres Swedish Excellence Gin laves også i en udgave for dem der vil have lidt mere knald på. Den tappes nemlig i en Navy Strength udgave også. Der er flere historier om Navy Strength betegnelsen. Bl.a. at i gamle dage hvis flådefolkene spildte deres dagsration gin på krudtet til kanonerne, ja så kunne det stadig brænde. Det var nok nærmere for at kompensere for fordampningen der kunne ske i tønderne på de lange rejser. I dette tilfælde  betyder det her at alkoholprocenten lander på hele 57%. Det gør ginnen mere karakter og tillader at man går lidt mere crazy med både tonic og garnish. Og så bliver man så godt tilpas af den.

 

hernogentscitrus3

 

I smagen er der fokus på korianderfrø, enebær og citrus. I produktionen indgår der også tyttebær, vanilje og sort peber. Det er med til at give fokus og rundhed.

 

hernogentscitrus2

 

Jeg har valgt at kombinere med, nok min yndlingstonic, Gents Swiss Roots Tonic Water. Den har en god bitterhed, både fra den traditionelle kinin, men også fra gentianrod. Samtidig er den uhyre velafbalanceret med hensyn til sødme og syre. Udover at bruge den til G&Ts, kan jeg anbefale den som mixer til Pastis eller Absinthe.

 

hernogentscitrus5

 

Overvejelserne omkring garniture var rundt om stjernekastere, papirparaplyer, alt for mange sugerør osv. osv. osv… Jeg endte dog på en ordentlig røvfuld citrusskal i stedet. Med farver fra både appelsin, citron og lime, synes jeg faktisk det ser OK festligt ud.

Til slut vil jeg gerne sige godt nytår til alle jer der i løbet af året har læst med. Det har været sjovt at få udfordret kreativiteten – også selvom det kun er en drink med to ingredienser. Er der stemning for at skåle i #tuesdayGT’ere i 2015 også?

Husk at dele din #tuesdayGT med os på de sociale medier – bare giv den gas!!!
Hvis du har mod på flere lækre drinks, så tag et kig på Sjønnes Barskab eller følg med på Instagram: @sjoennemayn

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Tuesday G&T er måske nok et af mine yndlingsinitiativer fra jeres side af! Også selvom det er sjældent at jeg på SU’en skåler med om tirsdagen.

    En af mine gode kammerater er gin enthusiast og han har sammen med jeres ugentlige indslag, været med til at åbne mine øjne for ginnens fantastiske univers!

    • Hvor er det dejligt at høre! Det er skønt som der er kommmet gang i gin-crazen her i Danmark. Måske skulle man lave en slags SU-venlig guide til hvordan man får noget ekstrasjovt ud af en flaske tilbuds-gin? eller pimper en gang discount-tonic?

  2. I kan finde Gents tonic bl.a. hos Blok18.dk, HJ Hansen, Vinspecialisten og Skovgaard Vine

    Godt nytår! :D

  3. Kasper

    Det lader til at den bl.a. kan købes her:
    http://skovgaardvine.dk/product.asp?product=13070

    Ellers giver en Google søgning på:
    “Gents Swiss Roots Tonic Water” inurl:dk
    også flere resultater.

    /Kasper

  4. morteng

    +1 på Jaspars “hvor kan man købe den tonic henne?”

  5. Ja, for satan da! Mere tirsdags G&T i 2015… Der er vel 52 tirsdage, som alle har brug for at blive lidt mere spændende og mindesværdige ved hjælp af den ædle drik. Desværre er det ikke mange tonics man faktisk kan få herhjemme, jeres yndlings Gents blandt andre, så hvor kan man anskaffe sig den henne?

Smid en kommentar