Indisk Hotpot: Spicy Lam Bhuna
Jeg har lavet lam de sidste par uger som er blevet til lidt forskellige – sidst var det Pulled Lam som gjorde en ellers helt almindelige søndag noget bedre til gavn for mine gæster!
Det er svært ikke at tænke på Wales når man siger lam, i hvert fald for mig som har stået på markerne og set lammene rende rundt. Jeg mødte jo den her ældre charmerende kone Daphne, som fortalte om hendes lam og oplevelser – en af dem var da hun mødte Jamie Oliver, også i forbindelse med noget lam han skulle købe. Derfor tænkte jeg, Jamie må da af alle have lavet nogle fede opskrifter med lam – og det har han naturligvis – det er denne inspireret af!
Ingredienser
Lam
- 1 kg lamme slag/bov - gerne en udskæring som ikke er den dyreste
- Et godt stykke ingefær
- 4 fed hvidløg
- 2 to mater
- 1 stort løg
- 1 tsk. gurkemeje
- ½ tsk. spidskommen
- ½ tsk kanel
- 1 tsk koriander
- 1 tsk. kardemomme
- 2 tsk. garam masala
- 1 tsk. chilipulver
- 1 spsk karrymadraspulver
- Saften af 1 lille citron
- Skallen af 1 lille citron
- 3 dl hønsebouillon
- Salt/peber
Yoghurt
- 3 dl god økologisk yoghurt
- En god ekstra jomfru olivenolie
- Salt/peber
Sådan gør du
Lam
- Frigør lammet for scener og det værste fedt.
- Skær det i mundrette bidder og stil det til side.
- Blend løg, hvidløg, indgær med lidt olie og 1 tsk karry.
- Varm en tykbundet gryde op og hæld olie på - svits massen i 5 min under konstant omrøring.
- Lav plads mit på gryden hvor du lige trækker masse ud til siderne og tilsæt alle krydderier.
- Lad dem brænde af i 30 sekunder og rør det hele sammen og svits yderligere 5 min.
- Tilsæt så køddet og lad det hele samle sig og svits det grundigt i 5 min.
- Tilsæt citron og hønsebouillon og lad det simre med låg i 2 timer.
- Tilsæt tomater når der er 15 min igen.
- Smag til med salt og peber.
Yoghurt
- Hæld det i en skål og hæld lidt velvoksne skvat oliven olie over.
- Giv det et skud salt/peber
- Server ris og Naan brød til efter eget valg.
Jeg bliver nødt til lige at komme med en rose her – efter kødet var svitset og kun fået ca. 15 minutter smagte jeg lige – og det var mørt som bare fanden! Det betaler sig at gå efter kvalitet og det er det her lam – udskæringen er jo billig som bare fanden, og nej det smager bestemt ikke af uld eller våde vanter!
Det er hele vejen igennem en fantastisk smagsrig ret fyldt med varme krydderier, som jeg faktisk blev beordret til at fryse resterne ned af og medbringe til en god ven senere på ugen. Heldigvis leverede det op til forventningerne…
Det ligner naturligvis ikke en stor gourmet ret – men kombineret med ris, yoghurt og brød er det bare en total vinder. Om det i virkeligheden er en indisk ret eller bare en fortolkning aner jeg ikke, men det er egentlig også lige meget – for det spiller!
Velbekomme og god fornøjelse!
Stik os en kommentar
-
For vildt lækker opskrift. Lavet med en lammebov, 1.5 kg ialt, 1 kg kød effektivt.
Vi elsker simremad hjemme hos os.
Opskriften blev fulgt – med vanlig “dobbel op på alle krydderier” og ekstra lang simretid, fordi så er det mere hygge og mere mums. Smagen var fremragende og perfekt afbalanceret. Den laver jeg gerne igen. -
Nok noget af det bedste jeg har smagt af indiske retter kombineret med lækker raita og indisk salat med indisk dressing! Tak for den :)
-
Superlækkert og dejligt spicy uden at være rygende stærkt.
Jeg brugte kun 300 g. lammekød og supplerede med en dåse kikærter. Det fungerede perfekt. -
Lækker ret , laver den også selv indimellem
Vil dog anbefale frisk Chilli i stedet for pulver
Og jeg servere den som regelt med
Yughurt tilsat mynte, agurk og tomat i små tern, med olivenolie på topoen 😋
Og så selvfølgelig spicy mango chutny … -
Fantastisk!-
Hej Jens – tak for rosen da!
-
-
Tilsæt tomater når der er 15 min tilbage….det er lige kort nok tid, når man først skal ud og købe dem fordi de ikke står i ingredienslisten :-)
-
Ohhh Crap! :-) Jamen det er da noget rod – jeg får opdateret listen…
-
-
Ser godt ud, men har I Ike været for meget på festival siden lammet skal frigøres for scener ;-)
-
Der gik lige lidt før jeg fattede den Lars – fandme sjovt – næsten lige så godt som den liter “sædmælk” der skulle bruges i en anden opskrift! Og jo det har vi faktisk – vi må nok erkende, at 90 % af indlægene de sidste 3 måneder har været lavet med tømmermænd! :-)
-
Kommentarer