Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Christmas G&T: Ny dansk gin med tredobbelt juleskrue

Christmas G&T: Ny dansk gin med tredobbelt juleskrue
Sjønne

Så blev det tid til en tirsdags gin & tonic igen. Denne gang med julepower på smagen! Den får fuld spade med både kanel, nelliker og søde citrusfrugter, så se du bare at komme i julestemning.

Ginnen er dansk, og har fået det hyggelige navn Herbie Gin. Det er ikke hvemsomhelst der har fyret op under destillatoren, nemlig Anders Bilgram (Nordisk Brænderi) og Anders Skotlander (Skotlander Rum).

Keep it simple…

Ginnen er en London Dry Gin, smagssat med 10 botanicals – bl.a enebær, fennikelfrø, rosmarin, lakridsrod, appelsinskal og danske æbler. Specielt anis og varme fra fennikel og lakridsrod træder frem, men også friskere og skarpere toner fra enebær og rosmarinen er med til at binde det hele sammen i en utrolig smagsmæssigt tætpakket gin.

Det’ dansk det’ dejligt…

Ginnen passer ret godt ind i juletemaet med varme krydderier og sødme. Jeg tror også den vil gå ret godt som en tørrere erstatning for Old Tom gin i en Martinez cocktail.

En gammel tonickending…

Da der er en tætpakket og varm smagsprofil på ginnen, valgte jeg at kombinere med den heftigt smagende Fentimans Tonic Water. Citrongræs, ingefær og urter er kendetegnene her.

Garnituren i G&T’en skulle være ret så julet. Jeg eksperimenterede lidt med at give associationer til andestegen med svesker osv. men de er forholdsvis olierede og giver ikke særlig meget smag fra sig i en iskold drik. Jeg gik derfor efter den ultimative julekombi, med fokus på at det godt måtte blive i det søde og varme hjørne.

Et stykke appelsinskal med nelliker stukket igennem. Et maraschinokirsebær oveni og hakkede klementinstykker lagt i toppen sammen med en kanelstang. Når nu det er jul, så valgte jeg at bruge en del mere gin end normalt. I stedet for store isterninger, valgte jeg knust is. Det giver en ishamrende kold G&T, som stadig kan holdes smagfuld, hvis man skruer lidt op for ginmængden.

 

Glædelig jul herfra!

Find mere inspiration til cocktails på Sjønnes Barskab, eller følg med på Instagram: @sjoennemayn

 

Stik os en kommentar

Submit a Comment