Pommes Anna – opskriften på en kartoffelklassiker
- Aarhusianeren
- On 26. december 2023
- https://gastromand.dk
Pommes Anna, en ægte perle i det franske køkken, er en enkel, men forførende kartoffelret, der vil fortrylle dine smagsløg. Denne lækre klassiker består af tyndt skårne kartofler lagt i smør og bages indtil de bliver gyldne og sprøde. Her er en uimodståelig opskrift, der fører dig gennem processen og garanterer et resultat, der vil imponere både dig selv og dine gæster.
Pommes Anna kan siges, at være flødekartoflens forfinede storesøster, hvor fløden naturligvis viger pladsen for klaret smør. Pommes Anna er mere tidskrævende end sin cremede lillebror, men kan laves dagen før, så du på dagen for din middag skal arbejde mindre.
Pommes Anna kan derudover anrettes ganske flot, typisk i skarpe kvadrater. Af samme grund finder du ofte Pommes Anna i forskellige take-away menuer til nytår, da retten kan laves færdig og blot opvarmes på festdagen.
Skal du lave noget lidt ekstraordinært anbefaler vi bestemt, at du prøver kræfter med denne opskrift. Skal man give den endnu mere gas, og lave dem portionsanrettet, så vil kartoffelroser også være et bud.
PRØV OGSÅ: Beef Wellington
Der findes variationer af opskriften, den helt rene er kartofler, klaret smør, og kun krydret med salt og peber. Vi kan dog godt lide lidt ekstra krydderi på hverdagen, så derfor har vi taget lidt timian, løg og ost med i opskriften.
Pommes Anna
Ingredienser
- 3 kg skrællede kartofler
- 400 g klaret smør
- 1 bundt frisk timian
- salt
- 2 skalotteløg
- revet ost parmesan eller vesterhavsost
Sådan gør du
STEP 1: Kan mad fordel laves 1-2 dage inden middagen
- Tænd ovnen på 170 grader
- Smelt smøret i en gryde og drys timian bladene i og lad det hygge sig
- Smør et passende fad – brug lidt af det smeltede smør
- Kør kartoflerne i helt tynde skiver på mandolinjern
- Kør skalotteløg i helt tynde skiver på mandolinjern
- Dæk bunden med kartofler
- Dryp lidt smør på kartoflerne
- Gentag lag på lag… efter en 3-4 lag kan du lægge lidt løg eller lidt revet ost – og drys lidt salt ind i mellem
- Bliv ved til fadet er godt fyldt og der er kommet lidt højde på kartoflerne
- Pres kartoflerne godt sammen
- Dæk med staniol
- Sæt kartoflerne i ovn i 1½ time på 170 grader
- Lad dem køle af – og sæt i køleskabet
STEP 2: Laves på dagen
- Tænd ovnen på 230 grader varmluft
- Skær forsigtigt kartoffelkage op i tern af passende størrelse
- Sæt dem på en bageplade med lidt afstand
- Sæt dem i ovnen 12-15 min til de er varme og tager farve
- Så er de klar til servering
Noter
Du kan også vælge en mere kreativ udgave, kartoffelrosen, som med garanti gør damerne bløde i knæene!
Om Pommes Anna
Retten stammer helt tilbage fra Napoleon III’s tid, hvor kokken Adolphe Dugléré var køkkenchef på Café Anglais, en førende restaurant i Paris i det 19. århundrede. Her navngav han angiveligt et fad til en af periodens personligheder. Der er uenighed om, hvilken skønhed retten blev opkaldt efter: skuespillerinden Dame Judic (Anna Damiens) eller Anna Deslions.
Udvid dit kulinariske repertoire med vores opskrift på Pommes Anna – den ikoniske franske kartoffelret. Vores trinvise vejledning er skræddersyet til at sikre, at du mestrer denne delikatesse og imponerer dine smagsløg samt søgemaskinerne.
Fra udvælgelse af de bedste kartofler til præcis skivning og lagdeling giver vores opskrift dig alle de nødvendige oplysninger for at skabe den perfekte Pommes Anna. Vi dykker også ned i de hemmeligheder, der ligger bag den gyldne og sprøde overflade, som gør denne ret til et gastronomisk mesterværk.
Vores opskrift guider dig gennem processen. Gør din næste middagssammenkomst mindeværdig ved at mestre kunsten af Pommes Anna. Gå på opdagelse i vores opskriftsunivers og løft dine madlavningsfærdigheder med den perfekte Pommes Anna.
Pommes Anna, Velbekomme!
Stik os en kommentarRelated Posts
Mormormad: Frikadeller og kål 11. februar 2011 | Gastromand
Hasselback-kartofler – super sprøde og møre kartofler... 27. december 2023 | Webmasteren
-
december 29, 2020
CharlotteHej,
hvad var størrelse på det fad du brugte? skal kun lave til to personer så jeg tænker at jeg skal ned skalere end del :D
-
-
juli 29, 2020
Det kommer jo lidt an på hvor sultne man er, selve fadet delte jeg op i 16 blokke. Hver blok er vel på en små 200 gram efter tilberedning. Vi var kun 8 i dette tilfælde, så der var to til hver – der blev så heller ikke spist op. Men lidt rester skader jo heller ikke, bedre for meget en for lidt, og det kan jo fint genopvarmes.
-
Lidt godt til maven
- Biksemad – med spejlæg og bearnaisesauce!
- Brændende Kærlighed – opskriften på lykke
- Bøf Stroganoff à la Gastromand
- Grydestegt Kylling med “Skilt sovs” og råsyltede agurker
- Hasselbagte kartofler – super sprøde og møre kartofler
- Høvdingegryde med oksekød, bacon og cocktailpølser
- Frikadeller: Opskriften på perfekte frikadeller
- Kartoffelmos – fed og cremet
- Krebinetter eller Karbonader: Smørstegte mirakler
- Millionbøf – opskriften på den klassiske, danske udgave af Bolognese
- Pariserbøf – den ultimative frokostret!
- Æggekage med bacon – den gammeldags opskrift
Comments