Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 1. april 2023

Scroll to top

Top

4 kommentarer

Pommes Anna – opskriften på en kartoffelklassiker

Pommes Anna – opskriften på en kartoffelklassiker
Aarhusianeren

Hvis der skal være fest, og du har lyst til at arbejde lidt mere med din kartofler, så er opskriften her bestemt sagen!

Pommes Anna kan siges, at være flødekartoflens forfinede storesøster, hvor fløden naturligvis viger pladsen for klaret smør.

Pommes Anna er mere tidskrævende end sin cremede lillebror, men kan laves dagen før, så du på dagen for din middag skal arbejde mindre.

Pommes Anna kan derudover anrettes ganske flot, typisk i skarpe kvadrater. Af samme grund finder du ofte Pommes Anna i forskellige take-away menuer til nytår, da retten kan laves færdig og blot opvarmes på festdagen.

Lidt historie:
Retten stammer helt tilbage fra Napoleon III’s tid, hvor kokken Adolphe Dugléré var køkkenchef på Café Anglais, en førende restaurant i Paris i det 19. århundrede. Her navngav han angiveligt et fad til en af ​​periodens personligheder. Der er uenighed om, hvilken skønhed retten blev opkaldt efter: skuespillerinden Dame Judic (Anna Damiens) eller Anna Deslions.

Wikipedia

Skal du lave noget lidt ekstraordinært anbefaler vi bestemt, at du prøver kræfter med denne opskrift.

PRØV OGSÅ: Beef Wellington

Der findes variationer af opskriften, den helt rene er kartofler, klaret smør, og kun krydret med salt og peber. Vi kan dog godt lide lidt ekstra krydderi på hverdagen, så derfor har vi taget lidt timian, løg og ost med i opskriften.

Pommes Anna

4.12 fra 26 stemmer
Ret: Hovedret
Keyword: kartofler, pommes anna

Ingredienser

  • 3 kg skrællede kartofler
  • 400 g klaret smør
  • 1 bundt frisk timian
  • salt
  • 2 skalotteløg
  • revet ost parmesan eller vesterhavsost

Sådan gør du

STEP 1: Kan mad fordel laves 1-2 dage inden middagen

  • Tænd ovnen på 170 grader
  • Smelt smøret i en gryde og drys timian bladene i og lad det hygge sig
  • Smør et passende fad – brug lidt af det smeltede smør
  • Kør kartoflerne i helt tynde skiver på mandolinjern
  • Kør skalotteløg i helt tynde skiver på mandolinjern
  • Dæk bunden med kartofler
  • Dryp lidt smør på kartoflerne
  • Gentag lag på lag… efter en 3-4 lag kan du lægge lidt løg eller lidt revet ost – og drys lidt salt ind i mellem
  • Bliv ved til fadet er godt fyldt og der er kommet lidt højde på kartoflerne
  • Pres kartoflerne godt sammen
  • Dæk med staniol
  • Sæt kartoflerne i ovn i 1½ time på 170 grader
  • Lad dem køle af – og sæt i køleskabet

STEP 2: Laves på dagen

  • Tænd ovnen på 230 grader varmluft
  • Skær forsigtigt kartoffelkage op i tern af passende størrelse
  • Sæt dem på en bageplade med lidt afstand
  • Sæt dem i ovnen 12-15 min til de er varme og tager farve
  • Så er de klar til servering

Noter

Serveringforslag: Beef Wellington med knoldselleri-pure og rødvinsglace
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Du kan også vælge en mere kreativ udgave, kartoffelrosen, som med garanti gør damerne bløde i knæene!

Pommes Anna, Velbekomme!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Charlotte

    Hej,

    hvad var størrelse på det fad du brugte? skal kun lave til to personer så jeg tænker at jeg skal ned skalere end del :D

  2. Hej
    Hvor mange pers er denne opskrift til?

    • Det kommer jo lidt an på hvor sultne man er, selve fadet delte jeg op i 16 blokke. Hver blok er vel på en små 200 gram efter tilberedning. Vi var kun 8 i dette tilfælde, så der var to til hver – der blev så heller ikke spist op. Men lidt rester skader jo heller ikke, bedre for meget en for lidt, og det kan jo fint genopvarmes.

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering




ANNONCE