Weekendtesten: “Hermans Aftensmad”

Kogebøgerne sprøjter ud fra både store og små danske forlag og det lader til at vi danskere elsker det. Senest har vi modtaget tidligere michelinkok men nu forfatter og studievært Thomas Hermans 3. værk “Hermans Aftensmad”. Inden vi kaster os ud i vores anmeldelse, så tænker jeg lidt ved mig selv, at det er som om, at kogebogsforfatterne har fundet en sikker “opskrift” på fremstillingen af deres værker:
- Indledning med personlig kant og motivation for at lave bogen.
- Overskuelig men gerne en smule alternativ inddeling af retter.
- Kort spændende historie inden retterne gennemgås.
- Skarpe og varierende billeder hele vejen igennem bogen.
Det er svært at være kritisk, da det dybest set fungerer hver gang, men det virker en kende ensformigt, da bøgerne kommer til at ligne hinanden, og udtrykket “Ny vin på gamle flasker” kommer til udtryk. Nå det så er sagt, så har Thomas Herman efter ovenstående opskrift faktisk lavet en spændende og varierende kogebog.
Opbygning og struktur
Herman har fundet inspirationen til hans bog i den personalemad, som han selv har spist og serveret gennem se sidste 16 år eller 140.160 timer eller 8.409.600 minutter, som bogen indledes med. Under indledningen forklarer han hvordan personalemaden udgør et meget vigtigt punkt for både kokke og tjeneres hverdag – uden en god omgang aftensmad inden gæsterne skal betjenes, så fungerer det ikke. Kapitlerne starter traditionelt med “Fisk & Skaldyr” (hvorfor skal vi egentlig starte med fisken bare fordi det indgår?) Nå, videre til et kapitel, som løfter bogen betydeligt “Rock n’ Roll Food”, “Italia Ti Amo” (Jeg elsker Italien), “Kokkens Livretter”, “Fjerkræ”. “Gris, Kalv, Okse & Lam”, “Til Kaffen”, “Desserter”, “Grundopskrifter” og “Fonder” – puha sikke en omgang. Opdelingen er egentlig ikke nødvendig for opskrifternes er meget forskellige, og når et kapitel indeholder “Gris, Kalv, Okse og Lam” ja så kommer man vidt omkring.
Bogen skifter mellem hvid baggrund med rød og sort skrift og rød baggrund med sort og hvid skrift, og sidstnævnte er lidt besværligt at læse, og kan virke lidt forstyrrende.
Billeder
Billederne er af meget forskellig og af svingende kvalitet, nogle af dem af spændende og passer glimrende til overskrifterne, som fx under “Rock n’ Roll Food”, hvor vi ser et billede af Herman der spiser hans “Burger fra Helvede” eller billedet hvor han dumper en håndfuld røde pølser i en affaldscontainer med et smil på læben til hans opskrift “Rodes livret inden han fik vaskebræt” – hvor han mindes sin tid på Kong Hans, hvor Thomas Rode insisterende på, at lørdagens personalemad bestod af spaghetti med røde pølser…
Andre er mere ensformigt anrettet hvor samme støbejern og keramik på lignende baggrunde går igen.
Opskrifter
Som jeg indledningvis nævnte, så virker det som om, at denne kogebog følger samme komposition, som så mange andre. Det som adskiller denne er personligheden. Hvis ikke Herman bare havde kaldt sin opskrift med brunsviger for “Brunsviger til kaffen” eller andet søgt, så ville det nok ikke fange mig, men når den nu hedder “Fynbos ven Kenneths Mormors Brunsviger” og der er en historie bag, ja så bliver det pludselig interessant. Opskrifterne favner utrolig bredt og vi bevæger os fra hotdogs over confiteret andelår og koteletter i fad til linsesuppe – simpelthen bare lidt af det hele. Opskrifterne er godt beskrevet og inddelt i punktform så man let kan overskue dem.
Dommen
Styrken i denne kogebog er absolut fortællingen bag retterne, som fx når Herman fortæller, at han som ung og uerfaren kog på Falsled Kro fik stukket en pose svinehjerter i hånden, som skulle tilberedes til frokost. Samme gælder når han forklarer, at opskriften “Nytårsaften på Sønderjysk manér” stammer fra Kong Hans Kælder, hvor der en overgang var mange sønderjyske kokke ansat og derfor fik de sønderjyske kålpølser med grønlangkål. Bogens lidt rodede komposition minder mig om Jamie Olivers opbygning, hvilket jeg elsker – der behøver ikke være en stringent rød tråd gennem bogen, hvis bare de enkelte opskrifter taler for sig selv (og de gør de her).
De få steder, hvor historien af en eller anden årsag ikke indgår føler man så til gengæld også, at der mangler noget.

Webmasteren og Eksilsønderjyden kneb en lille tåre da jeg viste dem denne titel med reference til deres hjemstavn…
Jeg er nu overbevist om, at denne bog vil være en af mine dagligdagsfavoriter, den er nemlig simpel og ligetil, hvilket jeg fornemmer er hensigten. Kort for jul anmeldte vi “Jagten på den gode smag“, som fik gode anmeldelser, men selv om den faktisk lige får et point mere, så tror jeg Hermans Aftensmad vil blive brugt mere, lidt som en af mine andre favoriter “Hjemme hos Jamie”. Jeg kan se bogen allerede er nede omkring små 200 kr., og til den pris, er jeg ikke bange for at anbefale den – også til nye “kokke”.
Fakta:
Forfatter: Thomas Herman
Fotograf: Claes Bech-Poulsen
Vejl. pris: 299,-
Sideantal: 204
Forlag: Politikens Forlag
-
Glimrende anmeldelse og jeg er meget enig i dine betragtninger. Jeg har nu haft bogen i godt 3 måneder og anvendt den mere end nogen anden kogebog (hvilket for mit vedkommende ikke siger så lidt).
Du skylder dog en enkelt kommentar: Opskrifterne er langt fra 15 minutters hverdagsmad, men mere krævende hverdagsmad. Hvis man følger opskrifterne konsekvent, så anvender Herman som hovedregel mindst 10 ingredienser til alle hans middagsretter og gerne 15 og bruger flere processer på at skabe niveauer i maden. Dette giver naturligvis en fantastisk smag, til tider et vældigt rod i køkkenet og et tidsforbrug der altid overstiger de 15 minutter. Hvis man således er på udkig efter en fantastisk version af en hverdagsret, så har du fundet bogen.
I øvrigt er Hermans dessertsektion ganske fortryllende og gamle danske klassikere bliver bragt til live uden ovenstående kompleksitet, som man ser i hverdagsretterne
-
Tak for rosen PH, og ja det har du vel egentlig ret i, det er sikkert fordi jeg efterhånden har lavet en del mad, så tænker jeg ikke så meget over hvorvidt det er “hverdagsmad på 15 minutter eller ej”, egentlig vil jeg helst have, at vi undgår denne tankegang også selv om, at jeg jo er Familiefaren som gerne ser, at tingene går lidt hurtigt i ulvetimen. Dog må jeg give dig ret.
Og ja, jeg har selv lavet armeriddere adskillige gange efter jeg fik bogen :-)
-
Kommentarer