Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

16 kommentarer

Weekendtesten: Talisker Storm

Weekendtesten: Talisker Storm
Gastromand

Det er lidt fra den ene yderlighed til den anden, når vi tester whisky her på Gastromand, men vi kommer da vidt omkring. Senest testede jeg Highland Parks 25 års Single Malt, som var i særklasse. Efterfølgende er der dumpet noget nyt og spændende ind ad døren – Talisker har frigivet en ny udgave kalder “Storm” og det navn passer perfekt til den – hvis du spørger mig.

Cheers...

Cheers…

Lidt historie

Talisker ligger på den vestlige del af øen Skye og blev bygget tilbage i år 1831, og har fået navn fra den gårdejer “Talisker” som formegentlig grundlagde det. Det har i et par år været ejet af Roderick Kamp, som vist stadigvæk idag ejer Macallan. Siden da har det udviklet sig og producerer årligt 1500 hektolister. Det er bestemt ikke et af de største destillerier, men navnet kender de fleste.

Udseende og førstehåndsindtryk

Talisker Storm er det seneste medlem af familien Talisker og leveres i en kasse med billeder af mørke bølger, klipper og uvejr, som naturligt skaber associationer til “Storm”. Da jeg åbnede kassen blev jeg først overrasket over, at den var så mørk, men efter lidt nærmere studie af flasken viste det sig, at farven var justeret med karamel – øv! Det kan godt være, at det bare er mig, men jeg vil hellere have en letgylden whisky og så vide, at det rent faktisk er farven end en mørkere, som så er justeret – jeg putter jo heller ikke kulør i min sauce vel?

Nå, men bortset fra det, så opdager jeg så også, at importørene har valgt at sælge den 100 kr. billigere end først fastslået, så den ligger på 399 og ikke 499 – det er til gengæld en positiv overraskelse.

Læst teksten - det passer...

Læst teksten – det passer…

Smagsindtryk og nuancer

Navnet passer præcis til de første smagsindtryk som rammer dig, duft røg, salt, svovl, tørv men også en lille smule sødme bag alt det andet, det er ikke meget, men lidt er der. Smagen er faktisk sød og rimelig afrundet i forhold til duften lige når man får den i munden, herefter slår det over i en markant friskhed og en krydret eftersmag i nærheden af peber. Eftersmagen varer ikke ved i adskillige minutter, men er faktisk næsten det bedste, masser af varm og smag af røg, tørv og “aske”. Jeg vil karakterisere denne som en “in your face” whisky, da den er rough hvilket passer glimrende til dens navn.

Den er nu meget charmerende...

Den er nu meget charmerende…

Dommen

Talisker har lavet en ganske udmærket whisky, som bestemt rammer plet, den har karakter og er smagfuld og bevæger sig på niveauet lige over en “standard 12 års whisky”. Du kan sagtens kaste dig ud i den som nybegynde. Den vælter dig ikke ned af stolen, dog skal du lige gøre op med dig selv om du er til røg eller ej, hvis du ikke er, så er denne nok ikke dig. Hvis du er, jamen så kunne Talisker Storm godt være dig. Selv holder jeg mest af røg i lidt mindre mængder end her, og for de garvede whisky-drikkere så kan det bliver langt mere røget end her, det er i den lave ende af skalaen.

Jeg synes godt om dens lidt mørke stil og velkomsten på flasken med (oversat) “Som en varm velkomst fra et vildt hebridisk hav”. Dog ærgrer det mig lidt, at der skal tilsættes karamel, men når det så er sagt, så får du faktisk value for money her, og et glimrende bud på en solid whisky.

skala 3

 

Forhandler: Overalt
Du kan læse mere om Talisker her
Pris: 399,-/499,-

Hvilken whisky foretrækker du?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Flemming Raal

    Oplysning til Whisky- nørder: Talisker Storm og Talisker Port Ruighe samt Caol Ila Moch, alle 70cl, på tilbud i Kvickly i uge 48 til kr. 299,00 – så bliver det ikke meget bedre

    • Prisen er i hvert fald i orden! Tak for det Flemming!

  2. Thomas Andersen

    Talisker Storm var for mig en af de bedste whiskeyer på fredericia whiskey festival i år. Den har en umiddelbarhed jeg helt er faldet for. Prisen på 399 er ganske fantastisk for en flaske der er så fuldendt som denne.

    • Hej Thomas – hvorfor pokker fik jeg ikke deltaget i den festival – hmm, det var vist en fejl :-) Men det lyder da fedt, og ja – den skulle jo indledningsvis have kostet 499,- så det er absolut en fair pris, du får også meget whisky for dine penge her… var der andre spændende emner, som du fik smagt?

  3. Kurt Pedersen

    Se så er det jo lidt pudsigt, at jeg sidder og kigger kælent på en flaske, der hedder Islay Storm ikke sandt?
    Ingen aldersangivelse, udgivet af C.S.James & Sons i Glasgow, altså lidt svarende til en “Negotiant” i Baune. Ikke et kvidder om farvestof, så det er der sikkert.
    Jeg vil ikke kaste mig ud i en nærmere beskrivelse, endsige bedømmelse, blot citere hvad de selv skriver på etiketten:
    Nose: Pungent peat smoke. Phenolic with a little coastal breeze.
    Palate: Lovely sweet peatiness. Some iodine and sea salt balanced with vanilla notes and some spice.
    Finish: Waves of smoke. Fantastic length.
    Lad mig sige det sådan: Den er ikke for tøsedrenge!

    • Den lyder rough Kurt – nok ikke noget for mig, jeg er lige vendt hjem fra min svoger som serverede noget lignende, men så igen – slet ikke så vildt – en Bowmore, Surf Single Malt som også havde en god velvoksen potion tørv og røg i sig – glimrende whisky, men lidt for meget rød til mig…

  4. Selv er jeg til en god gang røg…og tjære.
    Har fået en Ardbeg Alligator, og den sparker sQ godt gang i en vintertræt krop :)

    Hvis du er til styrke og power, uden så meget røg, så er Aberlour A’bunadh et godt forsøg. Der er “bang-for-the-bucks” i den, men uden en dominerende røgsmag
    http://www.aberlour.com/en/therange/abunadh

    Hygge og god weekend!
    Klaus

    • Ikke dumt KlausK – jeg undrer mig lidt over, hvorfor man altid skal have fødselsår og andet på når man skal ind på de sider, men det er nok deres lovgivning – ikke desto mindre ser det vildt godt ud! En af dem til test tak :-)

  5. Whisky novicen

    Kære Familiefar

    Beklager meget men jeg bliver nød til at briste din illusion om whisky og karamel. Rigtig mange single malts fra Skotland er justeret med karamel, det er bare ikke alle der deklarer det.

    http://www.dramming.com/2012/02/16/caramel-in-whisky-demystifying-a-demon/
    http://www.masterofmalt.com/blog/post/Can-you-taste-Caramel-(E150a)-in-Whisky.aspx
    http://www.whiskymag.com/forum/viewtopic.php?t=1846&postdays=0&postorder=asc&start=15

    • Hejsa – på denne stod det heller ikke på flasken, de havde været snu af skrive det på kassen, som de fleste så smider væk – men lige meget hvad, så synes jeg det er forkert. Jeg ville jo heller ikke bryde mig om, at vinproducenten smider farvestof i min rødvin for at ramme en mørkere farve :-) Jeg vil have dem som de er født, jeg ved godt, at det ikke gør noget uopretteligt ved dem, jeg synes bare ikke om det. Det er helt i orden at Jack Daniels og Johnni Walker, som vi også har lavet cocktails af gør det, men hvis det skal nydes rent, så synes jeg også det skal være rent.

      • Men netop Amerikansk whiskey må man så ikke justere med karamelfarve…

      • Whisky novicen

        Familiefaren: Jeg ved at Talisker 10 er deklaret med farve justeringen, skal dog ikke udtale mig om Storm. For mig er det vigtigste smagen og ikke en indgrediens der ikke smages, derfor synes jeg bare det er mærkeligt at det er det der trækker den ned.

      • Det synes jeg så er korrekt – og det undrer mig faktisk at amerikanerne laver sådanne regler når skotterne ikke gør – men sådan er det jo… Og til Whisky novicen – Storm er også justeret, og vi er skam enige om, at smagen er vigtigst, men jeg ser bare hellere, at den har sin naturlige farve! Misforstå dog ikke, denne udgave af Talisker er ganske fin, og bestemt en fin whisky…

  6. Bestemt en whisky jeg glæder mig til at smage, men det lyder ikke til, at der er ret meget value-for-money?

    Hvis du godt kan li’ lidt røg så skal du hoppe på en 10 års Springbank! Ligesom alle andre produkter fra Springbank er det en helt fantastisk flaske whisky og så til rimelige penge (ca. 400-450,-).. Ellers er Longrow også lækker røg (Springbanks røgede whisky).

    • Hej Martin – jo det synes jeg, den er jo ikke dyr og man får faktisk en god whisky og hvis du er til røg, som jeg faktisk ikke er, kun i det meget afdæmpede, så er det bestemt værd at smage, den kunne muligvis godt ligge på en “4’er”, men jeg synes det synd det med karamellen, måske er det bare mig, som er lidt sippet med den slags.

      Jeg vil nok hellere have en anbefaling uden røg, hvis du har det? :-)

      • Ah okay :) Jeg skal da helt sikkert også smage den på et tidspunkt. Jeg er enig med dig i, at det er synd, at den er justeret med karamel. Jeg er primært vant til Cadenhead’s aftapninger, som alle er single cask, cask strength, og hverken koldfiltreret eller tilsat karamel (Springbank er heller ikke koldfiltreret eller tilsat karamel).

        10 års Springbank er kun en smule røg da malten kun er tørret over peat fire i 6 timer.. Uden røg, laver Springbank også Hazelburn, som er triple destilleret og lagret på sherryfad – det er også rigtig lækkert!

        Personligt er jeg blevet ret glad for Cadenhead’s Teaninich 17 års og 19 års (fra Highland), og så smagte jeg lige Cadenhead’s Bladnoch 21 års (fra Lowland) idag, som også er utrolig lækker!

Smid en kommentar