Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 18. april 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Brunchpizza med chorizo, svampe og æg

Brunchpizza med chorizo, svampe og æg

Jeg har valgt at lave en lille “brunch-pizza”, noget som jeg kun har gjort en enkelt gang tidligere. Det fungerede ret godt, og så kan jeg love dig for, at mine mange børn synes det var intet mindre end verdensklasse!

Brunch-pizza på grillen

5 fra 2 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Italian
Køkken: Brunch
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Pizzadej/bund

  • 300 g durummel
  • 200 g hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 12 g gær
  • 1 tsk salt – mindst

Tomatsauce

  • 2 dåser hakket somat af den bedste kvalitet du kan opdrive
  • 5 store friske tomat – vælg dem som er bedst til årstiden
  • 2 store løg
  • 4 stengler blegselleri
  • 5 fed hvidløg
  • 1 lille glas hvidvin
  • 1 spsk engelsksauce
  • 1 spsk HP-sauce
  • 1 spsk brun farin
  • En lille kvist rosmarin
  • 2 spsk olie til stegning
  • Salt og peber

Fyld og klargøring

  • 3 portobello svampe
  • 200 gram chorizo pølse – helst frisk – spørg din slagter
  • 1 stort æg eller 2 små
  • 200 gram ost efter eget ønske

Sådan gør du

Pizzadej/bund

  • Gær udblødes i det lunkne vand
  • Mel og salt tilsættes
  • Rør dejen sammen
  • Ælt dejen i 15 min (ja femten!)
  • Lad dejen hæve tildækket i mindst 30 min.
  • Del dejen i to og rul den tyndt ud

Tomatsaucen

  • Varme en gryde op med olie. Hak løg, hvidløg og selleri – svits det i 3-4 minutter.
  • Tilsæt de friske tomater – svits yderligere 3-4 min.
  • Tilsæt vin – lad det reducere.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre under låg i en time.
  • Tag nu låget af og lad det reducere til den ønskede konsistens – det må gerne være lidt vådt for det mister væske i ovnen.

Fyld og klargøring

  • Skær svampene og pølsen ud i mindre stykker
  • Fordel tomatsaucen på bunden
  • Læg svampe og pølser på og slut af med ost.
  • Varm grillen op til ca. det niveau som lavaen har i vulkanen hvor Frodo skal smide ringen i og læg pizzaen på – luk låget.
  • Efter ca. 8 minutter klasker du æggene ud.
  • Efter yderligere 4-5 min burde den være klar medmindre du har rullet den meget tykt!
  • Slut af med forårsløg og lidt friskkværnet peber.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Det nemmeste er, at lægge pizzastenen på grillen og gøre din pizza klar fx på et lille skærebræt eller en bageplade drysset med mel eller bagepapir. Hvis du er helt prof så har du måske endda en pizzaspade – hvis ja, så kæmpe virtuel highfive! Når du har rammer 270 grader eller max i din ovn eller anden grill så slider du bare pizzaen af og ned på stenen. Hvis du kommer til at ødelægge dejen lidt, så skal du bare tænke på, at det er hjemmelavet og meningen!

Pizzasten…

Du kan naturligvis ikke bare klaske pizzaen på grillen, det bliver noget frygteligt rod – du skal bruge en bagesten, som du sikkert har i forvejen. Hvis ikke, så kan du købe én som passer her til og som laver en “mini-pizza” som er ca. 3/4 størrelse af en normal. Det fungerer ret godt. Husk at smide mel på den lige inden du lægger pizzaen på.

In the making…

Skulle du tilfældigvis have tømmermænd fra alle de mange festivaller der går amok henover Danmark lige for tiden, så kunne denne opskrift bestemt være oplagt!

Brunch Pizza….

Hvis du nu lige som mig ikke helt kan begrænse dig og skal lave lidt ekstra så kunne et godt bud være, at du bruger nogle af de overskydende portobello svampe som du griller evt. fyldt med noget frisk ost som du lige jazzer lidt op med friske krydderurter. Videre kunne du jo også smide lidt bacon, brunch pølser og forårsløg på grillen bare lige for hyggens skyld.

Vores brunch her til formiddag…
Brunch pølser og fyldte portebello svampe…
Bacon og grillede tomater…

For at kunne lave fx denne brunch eller andet, hvor du er interesseret i at holde væske, fedt eller olie nogenlunde omkring det du steger, så kan du med fordel brug denne grillplade eller plancha som det også hedder. Den kan købes for ca. 500 kr. på tilbud.

Temperaturen siger forsat 25-28 grader de næste mange uger, så der bliver med garanti grillet i lang tid endnu for mit vedkommende – skål i kaffe og brunch og god sommer derude!

Stik os en kommentar

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering