Gastromand.dk | 20. November 2018

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Jagten på Danmarks luksusfestival: Højt hipster-niveau på Haven Festival

Jagten på Danmarks luksusfestival: Højt hipster-niveau på Haven Festival

Når Mikkeller, Claus Meyer og Desner-brødrene fra rockbandet The National sammen holder festival er der lagt op til luksus på alle fronter. Og det generelle luksusniveau var da også højt på årets Haven-festival, hvor mad, øl og det hele bare spillede. Men vi savnede de oplevelser, der for alvor skilte sig ud, og hvor var alle de fede madevents, som andre festivaler er blevet så gode til?

Sidste år lød jungletrommerne højt, og forventninger var store, da første udgave af Haven-festivalen i København løb af stablen. Det blev udråbt som intet mindre end en festival, hvor mad, øl og musik skulle vægte lige højt. Lige noget for en rigtigt Gastromand, og sidste år drog Eksilsønderjyden afsted for at teste snacks på festivalen. Han var desværre ikke udelt begejstret trods masser af gode takter undervejs? Tilmed lød kritikken sidste år, at der var for mange mennesker og alt, alt for lange køer.

Men hvad så med i år? Har de oppet sig? Hvor højt banker Haven anno 2018 op på festival-luksus-barometret? Jeg tog – for første gang i Gastromands tjeneste – ud på festivalen på Refshaleøen for at finde ud af det.

Fiskehotdogs, østrigsk pinot og forrygende (men dyre) falafler

Så snart festivalen åbnede, skyndte vi os ind. Vi skulle jo nå at smage, drikke og køre den lækre luksus ind, inden lækre luksus rocknavne som Thåstrøm og Arcade Fire skulle spille for os senere.

Vi skulle have øl, så vi ilede til ølboderne. Og her ventede første overraskelse. Hvor var alle de lækre, dyre og luksuriøse Mikkeller-øl? I de generelle ølboder rundt på pladsen var der mest forskellige øl fra Brooklyn Brewery. En enkelt bottle shop solgte lidt andet, og det var først senere, vi opdagede, at Mikkeller havde et helt telt bagerst på festivalpladsen.

Så vi lagde ud med en herlig IPA fra Brooklyn i stedet. I ved sådan en læskende IPA uden alt for bitter humle, men med masser af frugtighed. Det blev den øl, jeg klart hældte mest ned af i løbet af festivalen.

 

 

Men man kan jo ikke køre på øl alene, så afsted mod madboderne. Vi lagde ud med to hotdogs fra Haven Hotdogs – en af hver. Bedst var surf n turf-varianten med muslinger, torsk og svinekød i pølsen. En rigtig frækkert med en god fisket smag og godt med fedt fra svinekødet. Den anden var også herlig, men her var det mest umami og fedt, der lå i munden, og pølsen syntes mere anonym. 55 kroner stykket var en ok pris, men heller ikke mere.

 

 

Vi kastede os også en god gang ramen fra en af Københavns første ramen-steder, nemlig Mikkellers egen ramenshop Ramentobiiru. Og det var godt, mættende og til en god pris. God små kyllingestykker og en misobaseret suppe. Til 75 kroner var den faktisk – modsat flere andre måltider på Haven faktisk mættende.

 

 

Nå, men hvor lækkert ramen, IPA og hotdogs end er, er det jo ikke det mest luksuriøse i verden, så vi  ilede over i vinbaren. Her var der masser af flasker på hylden – billigste var en Ribera de Duoro til 300 kroner – dyreste var en flaske Kristal champagne til så mange penge, at de ikke tude skrive prisen.

Vi lagde dog forsigtig ud og kastede os over deres østrigske pinot noir til 395 kr flasken – de solgte kun hele flasker. Den var dejlig drikkelig, frugtig og let, om end de der vinglas var noget sølle til at få pinot-noterne for alvor frem.

 

Vinbaren på Haven

 

Vi prøvede også med stedets cava til 295, men da vi skulle til koncert nu fik vi den i plastickrus. Den var meget til den salte side og ikke nogen stor oplevelse – måske takket være de tarvelige glas. Pinot’en købte vi flere flasker af senere, ligesom vi prøvede den billige spanier – den var ikke god.

 

The Johan hælder bobler op

 

Mens vi bællede vin – blandt andet i Gastromand-vennen The Johans hyggelige selskab – skulle der også mere mad i maven. Lige ved siden af vinbaren lå Green Haven, det vegetariske alternativt. Her blev det til en flok fremragede falafler med ærter, perlebyg, friskhed og masser af smag. Det var en af festivalens bedste mundfulde, men alt for dyrt at betale 95 kroner for noget, der nærmest var en snack og ikke mættede overhovedet sammenlignet med ramen-suppen fra tidligere.

 

 

Fredag lakkede mod enden, der blev drukket pinot, øl og nydt fremragende asiatiske fritter fra Carsten Kysters asiatiske madbod, mens musikken spillede op og branderten tog til.

 

 

Men noget nagede: For hvor var den virkelige luksus henne? Der var god mad og gode øl og alt det der, men hvor var de særlige oplevelser? Den der ekstra lækre vinbar med champagne, gode glas og gode sæder at sidde i? Hvor var de særlige madevents med gourmet på drengen og kniv og gaffel? Hvor var den hemmelige rombar fra Roskilde Festivalen?

Luksus tager til med dansk vin og charcuterie i verdensklasse

Det blev lørdag, og endnu engang hev vi os ud på pladsen. For trods lette tømmermænd, skulle der jo jages mere luksus – og vi var tørstige og sultne.

Hele dagen forinden havde vi tænkt på Apple Flower Bar, hvor Meyers æbleprodukter fra Lilleø bliver serveret i flydende – og gerne alkoholisk – form. Her tog vi hen som det første – et æble om dagen og alt det der, og man skal jo også rejse sig ved det æbletræ, men er faldet ved …

Her hoppede vi på cocktailvognen med deres to cocktails. Bedst var Apple Madness med æbleakvavit og æblecider, hvor akvavitten stod flot og tydeligt. Og 85 kroner var en fair pris.

 

 

Lige ved siden af stod en af festivalens store attraktioner, nemlig Nordhavn Manufactory – også et Meyer-projekt – hvor dansk charcuterie på blandt uldgris skulle friste. The Johan og jeg slog os sammen og købte stort ind – to forskellige platter, passende til fire personer for i alt omkring en plovmand – og så en flaske dansk hvidvin ovre fra æbleboden til 425 for et godt mix af sauvignon blanc, riesling og solaris.

 

Og her var der ingen tvivl. Det var festivalens største luksusoplevelse. Vinen var den bedste, vi fik på Haven, og charcuteriet var i verdensklasse. Tænk, at man kan lave lige så gode skinker, bressaola som i Spanien, Frankrig og Italien her i Danmark – for ikke at tale om vin. Tak for det.

Mikkelers øltelt

 

Øl skulle der også til, og denne gang fra Mikkeller-teltet, der havde nærmest uoverskueligt meget at tilbyde. Der var alskens lækkerier, gående fra det halvdyre til det meget dyre. Der var dog også solide køer her.

Vi prøvede blandt andet deres meget lækre Mikkeller Stout, en lyserød frækkert med sure kirsebær og flere andre. Mest luksuriøst var den spontangærede hindbærøl, hvor 20 cl så også lige løb op i 90 kroner.

 

 

Der blev også drukket mere vin, da gastromand-vennen fra The Johan kom med spansk naturvin til en plovmand flasken. En skøn tør sag med et hint af naturvinsvildskab. Men igen savnede vi seriøse vinglas.

 

 

Madmæssigt var vi lørdag lidt rundt omkring. En andeburger fra Kyster var af lige så høj klasse som hans fritter, og spareribs og hushpuppies i en surf n turf-variant fra Bownsville var amerikansk barbecue, som vi alle elsker – og at skylle ned med en bourbonificered ice-tea var sket ikke ringe. Og så skal vi også huske at nævne den fremragende fish n chips fra Hooked med store, fede, spøde fritter og perfekt stegt fisk.

 

 

 

 

Mens regnen begyndte at falde, og musikken tog til, kastede vi os atter over IPA’en fra dagen forinden. Den virkede bare. Og til at varme os ilede vi forbi Butcher’s Manifesto-boden, som overraskende ikke solgte mad: De gav den gratis væk. De havde slagtet et lam på festivalen, som de nu stod og grillede forskellige udskæringer. Og hvis man ikke er i Luksus-Haven, når man får friskgrillet lammekød af topkvalitet ganske gratis, så ved jeg det ikke …

Og det var lige det, vi havde brug for – sammen med et par brown ales – til at slutte af i selskab med Kraftwerk.

 

Er Haven Danmarks luksusfestival?

Det der med luksus er svært. Haven gør det rigtigt godt på det grundlæggende niveau. Ingen tvivl om, at Haven er luksus hele vejen rundt. Her er kun gode ting til det kræsne publikum, der elsker gode, dyre øl, er kræsne med musik, og som vil have noget ordentlig mad.

Men der er bare ikke meget, der skiller sig ud på Haven. Øllene er måske det mest interessante, hvis det nu skal være. Men madboderne er altså ikke anderledes eller bedre end dem du finder på de andre festivaler nu om stunder, eller på de street-food-markeder, du også finder i nærheden.

Vinbaren savnede ordentlige glas, og vi savnede at kunne købe vine på glas og ikke kun hele flasker, der hurtigt kan få festivalbudgettet til at løbe op med raketfart.

Og så savnede vi events, lounges og ting, der kunne løfte stemningen og gøre noget andet – nogle særlige spiseoplevelser, noget eksklusivt for alvor.

Derfor må Haven ‘nøjes’ med fire Gastromænd, som festivalen får for sit generelle høje niveau – den solide præstation, der aldrig rigtigt skiller sig ud – et nital på den gamle trettenskala.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Smid en kommentar