Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 22. oktober 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

VIN UDEN PIS: Det her er Julevinen 2020

VIN UDEN PIS: Det her er Julevinen 2020
Vinhjernen

I stedet for at brænde litterært krudt af på at gentage budskabet fra sidste år, som du bare kan genlæse, så var det måske i år på plads at give de deltagende julevine en lille præsentation udover den anmeldelse, der følger til sidst. Måske sammen med mit bud på, om jeg tror det fungerer eller ej.  Så lad mig tage dig i hånden og føre dig en tur rundt om dette års tiflaskers vinøse juletræ. Er der mon en julegran reserva? 

Nik Weis Riesling Kabinett Bockstein 2018 (Kjær&Sommerfeldt)

Nej se nu. En hvidvin. En riesling og endda fra mægtige Mosel. Den nærmest lodrette Bockstein-mark er dækket af den gråblå devon-skifer og vendt mod sydvest. Jeg forventer knivskarp syre, intens mineralitet og blid sødme. Et godt julebud, især til flæskestegen. 

Monte del Fra Valpolicella Superiore Classico 2017 (Propperiet) 

Udover diverse amaroner har jeg ingen erindringer om at have prøvet valpolicella til julemad. Men på papiret er det en god idé med noget lidt friskere end amarone. Vi er i vulkansk jord med kalk og ler, primærdruen er corvina og der er kun brugt store fade (3000l). Hit med en and! 

Clos du Mont-Olivet Chateauneuf-du-Pape 2017 (Jysk Vin) 

Et stærkt bud. Vine fra Sydrhône er populære og fungerer godt til julemad. Og her er vi i områdets fineste cru. Huset, der ejes af Sabon-familien har 27ha i Neuf med bl.a. meget gamle grenache-stokke. Husets top-cuvée blev ikke lavet i 2017, så derfor indgår druerne i denne vin i stedet.  Klassisk grenache-domineret neuf, der snildt burde håndtere din juleaften. 

Masseria Surani Heracles Primitivo 2017 (Kjær&Sommerfeldt) 

Vi er i det solbeskinnede Puglien med denne formentlig kraftige fætter på ren primitivo. Det er Tommasi, der ejer Masseria Surani. Den smukke gamle ejendom  ligger ikke så langt fra havet og får dermed lidt maritim afkøling i ny og næ. Vinen har nok rigeligt pondus til julemad, men bliver det for voldsomt? Det må komme an på en prøve, 

Mélanie Pfister Rahn Pinot Noir 2016 (Propperiet)

Mélanie er “rising star” i Alsace, hvor hun laver vin i den nordlige del. Hun har været vidt omkring, både hos Craggy Range i NZ, hos Zind-Humbreecht og på Yquem. Siden 2018 har ejendommen været 100% økologisk. Her er det ren pinot noir fra enkelt marken Rahn.

Arzuaga Crianza 2017 (Jysk Vin)

Så er vi i Ribera del Duero hos Arzuaga, der leverer stabilt gode vine. Her er der håndhøstede druer, primært fra gamle stokke på højtliggende marker. 16 måneder på fade, half and half fransk og amerikansk. Og så er der en sjat cabernet sauvignon i.

Riglos Quinto Malbec 2019 (Propperiet)

Riglos har hjemme i Uco i Argentina. Det unge vineri, grundlagt i 2002 af to venner har højtliggende marker beplantet med malbec, cabernet franc og cabernet sauvignon. De laver også hvide vine på torrontes, sauvignon blanc og chardonnay.

Epsilon Barossa Shiraz 2018 (Propperiet)

Oprindelsen til Epsilon er kringlet. Ejerne af shirazmarkerne, Julie og Aaron, ville egentligt nedlægge der 90årige gamle stokke, der gav for lidt. De blev stoppet af en af gutterne fra nystartede Massena, der gerne ville købe druerne. Senere fil Julie og Aaron, der altid havde solgt druerne til de store producenter, hjælp fra Massena til at lave deres egen Shiraz, der hurtigt blev en succes.

”Il Sestante” Amarone 2016 (Kjær&Sommerfeldt)

Jeg har tidligere været glad for sekstanten, der er amarone i den friske, frugtige ende. Enkeltmarksvin fra Tommasi, der får tre år på store slavonske fade. Målet er en amarone i 50’er-stil.

Vinene blev testet af i praksis til and og gris med både brune og hvide kartofler, rødkål og grammofonsovs. Jeg smagte vinene i gennem blindt, uden mad og skrev en indledende note. Derefter blev de testet blindt på den kulinariske slagmark. Karakteren er givet for vinen alene men denne omgangs to kåringer går til de to vine, der håndterede julemaden bedst.

Nik Weis Riesling Kabinett Bockstein 2018

Pris: 189,- (normalpris 225,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt 

Fed, forførende og fyldig rieslingnæse med citrusskal og begyndende petroleum.  Cremet mund med blid sødme og flot, insisterende syre. Glider behageligt i svælget som en bobslæde på en veltilkørt kælkebane. 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Klarer julemaden fint,  bliver kun en anelse spinkel, men er på nippet til at være for sød.


Riglos Quinto Malbec 2019

Pris: 101,25

Forhandler: Propperiet

Fadkrydret næse med kirsebær og sort peber. Stram, tør og tannisk mund med frisk syreafslutning.  Fin vin, der umiddelbart virker som et godt bud. 

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Magter desværre ikke opgaven helt som forventet. Munden bliver lidt sprittet og tør efter julemaden. Men hvis der er vildt på nytårsmenuen, hva?


”Bedste Julevin i test”

”Il Sestante” Amarone 2016

Pris: 199,- (normalpris 359,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Tæt næse af tørret frugt og træ. Yderst behagelig og fløjlsblød mund med fin balance. Glimrende og formentlig god i julekombat.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Håndterer faktisk julemaden rigtigt fint, om end det er relativt drøj kost. Men vinen bibeholder sin egen integritet og kammer ikke over i sødme og alkohol. Well done!


Masseria Surani Heracles Primitivo 2017

Pris: 99,- (normalpris 175,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Ret lukket næse med blid duft af sorte oliven og ædeltræ. Venlig, juicy mund med bløde tanniner, en mild sødme og gummestrammende haps til sidst. Tror den vil klare sig fint. 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Udmærket julevin, der håndterer hele baduljen aldeles nydeligt.


”Bedste julevin til prisen”

Epsilon Barossa Shiraz 2018

Pris: 134,- (normalpris 179)

Forhandler: Propperiet

Venlig næse med moden, mørk frugt og et touch af røget kød. Cremet pleasermund med god saftighed og stor drinkability. Serveret køligt kunne det godt blive et hit. 

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Overraskende god julevin, der holder hovedet højt og blot bliver lidt strammere i munden  efter julemaden. Så hvis du kan lide Barossa, så er din julevin her.


Mélanie Pfister Rahn Pinot Noir 2016

Pris: 359,-

Forhandler: Propperiet

Atypisk, men ikke dårlig næse af varm frugt og et lille pift af læder. Stram, stille mund med intenst syrebid og let frugt.  Meget unik fortolkning af druen og som udgangspunkt ikke umiddelbart en oplagt julevin, men den kan jo overraske. Prisen trækker lidt ned.

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Vinen bliver en anelse spinkel og alkoholisk, men helt alene med andestegen fungerer den fint. Så drik til and, men ikke til jul.


Clos du Mont-Olivet Chateauneuf-du-Pape 2017

Pris: 255,- v. 3 (normalpris 299)

Forhandler: Jysk Vin

Krydret, næsten skarp næse af urter og umodne, røde bær. Munden er læskende og saftig med vilde, strittende tanniner og et bittert bid til sidst. Flot vin, men er den julemadsvenlig? 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Neuf plejer at være et relativt sikkert julemadshit med sin høje alkohol og blide sødme. Her bliver vinens bitterhed desværre forstærket af julemaden, og det fungerer ikke. Ærgerligt, for vinen er god.


Arzuaga Crianza 2017

Pris: 149,- v. 6 (normalpris 229,-)

Forhandler: Jysk Vin

Voldsomt meget fadvanille i næsen og et pift af After Eight. Munden har faktisk fin balance mellem frugt, unge tanniner og alkohol. Burde måske gemmes et par år for at integrere fadet, men drikker ok nu.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Fungerer bedre til julemaden end umiddelbart forventet. Der er pondus og sødlig frugt nok til at håndtere maden og tanninerne strammer forfriskende op, mere end at blive irriterende tørre.


Monte del Fra Valpolicella Superiore Classico 2017

Pris: 149,-

Forhandler: Propperiet

Venlig, krydret næse med modne blommer. Spændende, nærmest sursød mund med blide, lidt tørre tanniner. Nydelig vin til mange opgaver, men bliver den naughty eller nice til julemaden? 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

In battle: Vinen klarer næsten opgaven, og får renset mundhulen godt ud efter både and og gris med det hele. Men ikke omkostningsfrit. Den bliver lidt for tør og stram og fungerer dermed kun nogenlunde. Drik den til grillet bistecca i stedet for.

Stik os en kommentar

Smid en kommentar