Svinekoteletter, pærer, rødløg, basilikum
Det er næsten dansk nationalret – ”koteletter i fad”, men den kan altså godt blive en smule kedeligt. Price-brødrene har en fremragende variation, som er faldet i god jord hos undertegnede. Indrømmet, jeg var en smule skeptisk overfor pærerne, da frugter i varm mad sjældent er mig. Jeg må dog indrømme at det holder i denne sammenhæng og giver svinet en lækker sødlig smag.
Pris
ca. 70 kr. (øko-gris er dyrt :-))
Ingredienser
- 4 store svinekoteletter
- 4 faste pærer
- 4-6 rødløg
- 1 bundt basilikum
- 10 fed hvidløg
- En sjat hvidvin kan undlades
- Olivenolie
- Salt/peber/sukker
Sådan gør du
- Kom salt og peber på koteletterne. Skær pærerne I mindre både – skær kernehus fra. Skrællen må gerne blive på.
- Del løgene i ”både”, pil hvidløg og giv det et let klask med en bred kniv samt en halv håndfuld basilikum skåret i strimler. Læg det hele i en passende bradepande.
- Drys salt, peber og sukker samt en pæn sjat olie og evt. hvidvin over.
- Varm ovnen op til 220 grader og smid bradepanden ind. Mens brunes koteletterne af for høj varme på en pande i olie. Det tager ca. 4 minutter.
- Nå de er færdige lægges de ovenpå pærerne og løgene.
- Efter ca. 16-18 minutter skulle de være færdige. Koteletterne skal naturligvis være færdige, men pærerne skal have lidt bid. Skær det sidste basilikum i strimler og drys over
Noter
Tak til Brødrene Price for inspiration.
Velbekomme!
Er du ligesom os helt pjattet med svin, hvorfor så ikke oprette dig som bruger, abonnere på indlæg eller følge os på Facebook eller Twitter!
Stik os en kommentar-
Her knap 10 år efter servere jeg den til mine sviger forældre til min kones fødselsdag dag vores Ribeye var blevet dårlig. Sikke da en smag. Sikke da en omgang lækker svinekoteletter.
Som min kone sagde: “havde det helt dårligt med at byde på koteletter, men de smagte jo virkelig godt” -
Tak Anne,
Og dejligt, at andre mænd synes godt om den, det skal jo nødig hedde, at vi holder af frugt i vores svine-retter – men det giver altså en lækker sødme. Takker og i lige måde :-)
-
Den dér Price-ret er også min brors favorit! God weekend, gastrodrenge! :)
Kommentarer