Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 16. juni 2021

Scroll to top

Top

58 kommentarer

Mormormad: Suveræn Skipperlabskovs

Mormormad: Suveræn Skipperlabskovs
Gastromand

Så kommer min gamle fars ret over dem alle! Min far var sømand, og derfor skulle vi vist nok have skipperlabskovs i hjemmet- ja jeg fattede det virkelig ikke! Bare fordi min far sejlede, hvorfor skulle man så have en skibsret? Altså, hvorfor skulle vi børn “straffes” med min fars dårlige vaner?

Ja, man er utaknemmelig som barn, men man lærer med alderen! Min mor kunne derimod ikke helt forstå min fars madvaner, så derfor fik min søster og jeg kun retter som denne, når vi var alene med ham. I dag tænker vi bestemt tilbage på denne tid med et smil. Måske er det min erindring, som spiller mig et puds, men jeg tror faktisk vi har fået retten serveret med skinke i stedet for oksekød – uha!

Nå, men som jeg har nævnt, så synes jeg jo idag, det er vildt interessant at lave de her gamle retter, og endnu mere interessant er det at spise dem, fordi de, hvis man laver dem rigtigt, er fulde af smag. Denne ret overraskede mig meget, og er blevet lidt af en vinder-ret herhjemme. Så hermed en lille hilsen til min gamle far i form af opskriften på Skibberlabskovs:

Mormor-mad: Skibberlabskovs

4 fra 19 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 800 g bov
  • 1000 g kartofler gerne godt melde eller nogle som har ligget lidt
  • 4 store løg
  • 10 laurbærblade
  • 1 tsk. hele peberkorn
  • 1 liter god hønsebouillon du behøver ikke lave det selv, bare køb noget ordentligt
  • 1 god spsk sennep gerne af den grove slags
  • 1 sjat eddike vineddike eller æbleeddike
  • Salt/peber
  • Revet muskat
  • Olie/Smør til stegning

Sådan gør du

  • Skær kødet ud i ca. 1-2x1-2 cm
  • Skrald og skær kartoflerne ud i mindre stykker
  • Brun kødet af i en god klatsmør
  • Skær løgene i skiver og svits dem til de er klare i olien
  • Herefter hælder du løgene over til kødet og tilsætter bouillon, peberkorn, laurbærblade og lidt muskat.
  • Nu skal det simre i ca. en times tid. Herefter smider du kartoflerne i og giver det en time mere.
  • Tjek det - er kartoflerne ved at være godt udkogte og "blevet en del af retten?" eller så giver du det bare lidt længere
  • Rør sennep, eddike i og smag til med salt og peber.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

1 stk. øko angus oksebov…

Rødløg hører ikke til i originalen, men jeg synes det pynter…

Bare rolig, retten bliver ikke grimmere end på dette tidspunkt!

Serveringen er ikke langt fra min gamle fars – det var også med purløg, smør og rødbeder. Jeg vil anbefale at smide et godt stykke groft rugbrød til sammen med en bajer – en god hvedeøl kunne være sagen!

Velbekomme!

Hvad synes du i øvrigt om vores mormadstema? 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Karina

    Skal der sennep i retten ?

  2. Dorte Møller-Holm

    5 stars
    Simpelthen lækkert, jeg supplerer dog med kalvefond også.

  3. Fru Schmidt

    Sprængt and har jeg ofte lavet til gule ærter. Det er helt fantastisk med Andekæret som sidedish med flødepeberrod og rødbeder.

  4. tom zinck nielsen

    5 stars
    skrald !? Det hedder altså skræl!

  5. Kenneth

    Skipperlabskovs nytårsaften…
    Hvorfor ikke..
    Hjemmebagt rugbrød..
    Egne syltede rødbeder..
    Hjemme rørt sennep med et snært af whisky…
    En god mørk øl fra Nørrebro..
    GODT NYTÅR

  6. Kenneth

    Verdensklasse…
    Top lækkert…
    Mormormad hitter totalt

  7. Hvor mange grader Skal Jeg stille kogepladen på, til de 2 timer den skal have. ???

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering