Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 25. august 2019

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Til Champagnefest på Slottet

Til Champagnefest på Slottet
Eksilsønderjyden

“Too much of anything is bad, but too much Champagne is just right.”
Mark Twain

Det kan vel ikke siges meget bedre, kan det? Champagne er og bliver nemling en fantastisk drik…og ikke kun når begivenheder skal fejres! At poppe en god flaske bobler er såmænd begivenhed nok i sig selv!

Så da Ruinart og Kokkedal Slot inviterede til champagne-kalas, var undertegnede og Webmasteren naturligvis mere end klar til at joine.
Årsagen til det hele: Ruinart – verdens ældste champagnehus – og Kokkedal Slot har åbnet ny champagnebar specielt dedikeret til Ruinart. Samtidig har køkkenet på slottet udviklet en menu tilpasset til netop Ruinarts forskellige flasker.

-- Photo: Rasmus Flindt Pedersen, (+45) 41604460, rasmus@flindtpedersen.com, www.flindtpedersen.com --

Kokkedal Slots Ruinart bar – Bestemt et besøg værd! Foto: Rasmus Flindt Pedersen

“Vores ambition er at give vores besøgende oplevelser, der er lidt ud over det sædvanlige. Champagnebaren er ingen undtagelse, og vi håber, at vores gæster vil tage rigtig godt imod den. Champagnebaren er et besøg værd i sig selv, men det er også oplagt at begynde en god aften på terrassen inden en middag i Slotskælderen”, siger Michael Telling, der er administrerende direktør på Kokkedal Slot Copenhagen.

Verdens ældste Champagnehus

Benediktinermunken Dom Thierry Ruinart – i øvrigt BFF med Dom Perignon – forudså som en af de første i begyndelsen af 1700-tallet, at mousserende vin kunne gå hen og blive lidt af en sællert, og drømte frem til sin død i 1709 om at etablere et hus der producerede de gyldne dråber. I 1729 grundlagde nevøen Nicolas Ruinart champagnehuset Maison Ruinart, der i dag er verdens ældste etablerede champagnehus. Dette skete lige efter, at Louis XV havde lovliggjort transporten af vin I flasker – mousserende vine gjorde det bare kke særligt godt på fade!

Ruinart_Kokkedal(6)

Aftenens udvalg af boblende læskedrikke fra huset Ruinart

Udover at være det ældste champagnehus, høre Ruinart også til blandt de større producenter volumenmæssigt. Dog har brandet – i det mindste i Danmark – været forbeholdt kendere og restauranter. Hvis du får muligheden for at smage en flaske, er jeg dog sikker på, at du vil give mig ret i, at det er uforståeligt at Ruinart stadig kan flyve under radaren!

Champagnekalas

Vi startede naturligvis aftenen på slottets terrasse, med indtagelse af et par super lækre østers, flankeret af et glas Ruinart, of course! – hér version ”R” de Ruinart Brut. En forholdsvis frisk og let sag med noter af pære, lidt hasselbød og toast.

 

-- Photo: Rasmus Flindt Pedersen, (+45) 41604460, rasmus@flindtpedersen.com, www.flindtpedersen.com --

Vi minglede på terrassen! Alle havde åbenlyst glemt barbergrejet derhjemme! – Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ruinart_Kokkedal(3)

Virkeligt lækre østers oppet med syltede rødløg og kaviar!

Herefter bevægede vi os indendørs, hvor vi sprang ombord i den egentlige menu, som ser således ud:

 

Saltet kammusling med saltet yoghurt, croutons, syltet blomkål, simonekål og skovsyre
Ruinart Blanc de Blancs

Oksetatar med bær, kartoffelchips og sennepsmayonnaise
Ruinart Rosé

Farseret kylling med stegt hummer, grønne asparges, røget ost og sauce med brunet smør
Dom Ruinart 2004

Marinerede bær med mælkeis, skovsyre og saltet karamel
Cloudy Bay Late Harvest

 

Ruinart_Kokkedal(5)

Og på papir….

Her skal især hovedretten med farseret kylling, stegt hummer og brunet smør fremhæves. Dom Ruinart 2004 i glasset sørgede – med sin citrus og æblenoter – for at balancere retten, mens de fine noter af ristet hasselnød matchede den brunede smør smukt. Virkeligt et godt match i mit hoved!

 

Saltet kammusling, yoghurt, croutons, syltet blomkål - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Saltet kammusling, yoghurt, croutons, syltet blomkål – Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Oksetatar med bær, kartoffelchips og sennepsmayo - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Oksetatar med bær, kartoffelchips og sennepsmayo – Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Farseret kylling og stegt hummer - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Farseret kylling og stegt hummer – Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Marinerede bær, mælkeis, skovsyre og saltet karamel- Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Marinerede bær, mælkeis, skovsyre og saltet karamel- Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Vi havde en virkelig god aften nord for København! Dejlige omgivelser og selskab – og mindst ligeså vigtigt: god mad og virkelig lækker champagne i rigelige mængder!

Skål! Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Skål! Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Du kan læse mere og se flere billeder fra det lækre Kokkedal Slot hos My-Pleasure og 13 Magazine

Det praktiske

Hvornår:
Lige nu og indtil 31. august 2015

Priser:
Ruinart-menu: 1245,- (fire retters menu, tre glas Ruinart, samt et glas Cloudy Bay dessertvin)
Kanapé- & champagne tastingmenu: 385,- (tre kanapéer og tre glas Ruinart, 5 cl.)
Champagneophold: 1995,- pr. person (Et glas Ruinart Brut og snacks til velkomst, Ruinart-menu, overnatning i delt Superior dobbeltværelse og slotsmorgenmad)

Gastromand var inviteret af Moet Hennessy og Kokkedal Slot for at teste menuen.

Stik os en kommentar

Smid en kommentar