Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

46 kommentarer

Weekendtesten: Grandhall GTI 4 S – din nye gasgrill?

Weekendtesten: Grandhall GTI 4 S – din nye gasgrill?

Det er vist ingen hemmelighed at undertegnede har fået sit drømmekøkken, men som gastromand stopper det naturligvis ikke der – køkkenet skal suppleres med en udeafdeling og første skridt på vejen er en grill (eller to?)!

Familiefaren har tidligere testet den lækre Odeon 32 og denne gang er det Grandhalls GTI 4 S der står for skud.

 

En ting jeg aldrig har forstået ved kulgrill er højden – eller mangel på samme! 

 

En klassisk gasgrilludfordring er fedt der drypper ned i brænderne – hvor Odeon’en udmærker sig med sine infrarøde crossray-brændere, lover GTI 4 at løse opgaven vha. Integrill – mere om det nedenfor.

Udseende og førstehåndsindtryk

Jeg må faktisk indrømme at jeg blev lidt overrasket over at jeg skulle ud i et mindre IKEA-projekt før jeg kunne tage grillen i brug, men som ny husejer var jeg selvfølgelig i samle-selv-mode, så efter 30 min. var grillen klar til Hasseris-slagterens pølser!

 

 

En ting jeg aldrig har forstået ved kulgrill er højden – eller mangel på samme! Nogen der kan forklare hvorfor de skal være så lave? Med en arbejdshøjde på 90 cm. er GTI’ens arbejdsområde i samme højde som mit køkkenbord – det giver sgu mening, hvis du spørger mig…

Læs også: Weekendtesten: Grandhall Odeon 32

Præcis som når du har købt ny fladskærm og er i tvivl om du nu købte den stor nok, virker kæreste-testen også på en grill – er hun ved at vælte baglæns mens hun fremstammer noget i stil med “hold nu kæft hvor er den stor”, ja så er du som regel good to go (og det var præcis hvad der skete hos undertegnede)!

Materialevalg og kvalitet

Da jeg stod med de mange sorte metalplader emaljeplader i hænderne, var jeg ærlig talt lidt i tvivl om den endelige feel, men når først den store mængde emalje, rustfrie stål og støbejern står på sine 4 låste hjul, står GTI’en solidt og flytter sig ikke ud af flækken medmindre du insisterer på det. Dette skyldes i særdeleshed det 45x80cm store grillområde med 2 de Integrill-riste og stegepladen udført i emaljeret støbejern.

 

Grandhall gti4

 

Og hvad er der så med det Integrill? Jo det er såmænd så simpelt som et midten af grillristen dækker over brænderne, med det resultat at fedt og marinade ikke drypper ned i brænderne – enkelt, men ikke desto mindre en genial løsning på et tilbagevendende problem. Dette problem er åbenlyst ikke eksisterende på stegepladen, som det skal bemærkes tegner sig for halvdelen af grillområdet – personligt kunne jeg nok godt have nøjedes med 1/4 stegeplade og dermed 3/4 grillriste, men det er en smagssag.

Læs også: Weekendtesten – AlfaPizza Stenovn

 

Grandhall GTI4 (1)

 

Det tilhørende låg med indbygget termometer virker desuden tungt og solidt – noget der ofte er “sparet væk” på gasgrill. Finish-mæssigt er vi ikke på samme niveau som Odeon’en, men prisen er også den halve.

Ekstraudstyr

Grillen kom naturligved med et eldrevet rotisserie i rustfrit stål. Motoren der driver rotisseriet pynter naturligvis ikke på grillen og tager lidt af afsætningspladsen på venstre side, men det er ikke værre end at jeg i hvert fald aldrig får den taget af igen.

 

Roterende kylle...
Roterende kylle…

Dette betyder så også, at grillen skal have dyne på om natten, men den pris er jeg villig til at betale for at kunne få roterende ørn i redden på en ellers kedelig tirsdag!

 

Grandhall GTI4 (3)

 

Selve testen

Gennem små 2 uger har jeg lavet mad på GTI’en mere end hveranden dag og dermed har valget af gas fremfor kul haft netop den effekt jeg håbede på, nemlig at grillen også bliver brugt i hverdage hvor man kommer sent hjem fra arbejde.

 

 

I løbet af de to uger er der blevet lavet mad til alt fra 2 til 8 mennesker og GTI’en har ikke været i nærheden af at være presset. Med en enkelt brænder tændt er der dømt low ‘n’ slow ved omkring 100 grader, Fyres der op for samtlige brændere, runder vi til gengæld 200 grader i løbet af ingen tid – lækkert! Skal du op på 300 grader, skal du dog væbne dig med lidt tålmodighed.

Følgende er blevet tilberedt i testperioden:

  • 1 stk. Porchetta
  • 1 stk. grillkylling
  • 16 grillpølser
  • 2 nakkekoteletter
  • 2 ribs
  • 2 andebryster
  • 2 håndfulde hvide asparges
  • 2 majs

Dommen

Er du nået hertil, kommer det nok ikke bag på dig, at jeg er ret begejstret for GTI’en og det er små ting der trækker ned; bl.a. mener jeg det er designfejl (som jeg har set før) at indikationen for hvilken brænder den enkelte knap tilhører står under knappen, med det resultat at man skal bøje sig ned for at læse det indtil man kender grillen. Derudover havde jeg lidt problemer med at tænde den ene brænder uden først at tænde hovedbrænderen og Eksilsønderjyden øffede lidt over at sideburneren ikke kunne skrues langt nok ned til at han kunne lave sin Hollandaise direkte på plusset (han, over Hollandaise, overlede…).

 

Eksilsønderjyden in action...

Eksilsønderjyden in action…

 

Det ændrer dog ikke ved at Grandhall GTI 4 gør et rigtig godt job til prisen på 5995,00 og er et køb jeg ikke tror du vil fortryde.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Facts:

Antal brændere: 3+3
Maks. effekt: 4,2 kW pr. brænder
Sidebrænder: 4,4 kW
Sear Burner: 2,5 kW
Infrarød Back Burner: 3,2 kW
Total effekt, maks: 22,7 kW
Termometer i låget
Grillareal: 45 x 81 cm
Varmehylde
2 emaljerede riste
1 emaljeret varmeplade
Pris: 5999,- hos KitchenOne

Hvilken grillform foretrækker du og hvilken grill har du selv??

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Jimmy

    Så er tiden kommet til at jeg nu prøver at gennemskue dette marked på gasgrille i niveauet over weber Q3000.
    Jeg har selv set en del på denne testmodel som pt kan handles til 3995,-
    Men er voldsomt i tvivl om denne og Broil King Baron 440, som dog ikke har bagbrænder.
    Har du fået flere erfaringer ? :)

  2. Thomas Nielsen

    Hej :)

    Jeg har brug for ekspert svar og håber derfor at du kan hjælpe mig. Jeg skal ud og købe grill og jeg har et godt øje til både Grand hall GTI 4S og Odeon 32. Kan du fortælle mig hvad forskellen er på de to og hvad ville du foretrække hvis prisen var lige meget? Mvh

  3. Thomas Nielsen

    Hej :)

    Jeg har brug for et ekspert svar og det kan du sikkert hjælpe med. Jeg skal købe grill og jeg vakler lidt imellem Grand Hall GTI 4S og Odeon 32. Kan du fortælle hvilke forskel der er på de to og hvad ville du foretrække? Tak :)

  4. Peter

    Jeg skal til at kaste mig over Porchettaen her i weekenden… Havde I den bagerste brænder tændt hele tiden, mens Porchettaen blev lavet?

    • Lyder lækkert. Det mener jeg helt bestemt, jeg havde ja Peter! :)

  5. Søren

    Kan man grille både en stor and og flæskesteg samtidig til jul?

    • Hej Søren.

      Godt og relevant spørgsmål.

      Mit umiddelbare svar ville være ja (grillarealet er ca. 80 cm bredt), men hvis du vil have et entydigt svar, må du nok lige præcisere hvad du mener med en stor and og flæskesteg? :)

      • Søren

        Hej, min bekymring går på stegepladen er egnet til at tilberede større stykker kød, som eks. en and eller flæskesteg, eller om kun grillristen kan bruges til det. Dvs. er det kun ½ delen af grillarealset som kan bruges til at tilberede større stykker kød?

      • Bumbum det er naturligvis et godt spørgsmål, men det burde vel være muligt ved at benytte grillens øvrige brændere… Alternativt vil jeg da tro at man kan købe ekstra riste…

  6. Lars M

    Jeg har nu forhørt mig hos Bauhaus og flere andre fysiske forretninger, men ingen fører denne model i deres forretninger. Efter at have læst om grillen her på hjemmesiden, samt andre steder, har jeg lidt forelsket mig i den, men er lidt desperat da jeg gerne vil se den “live” inden jeg køber den.

    Nogen som ved hvor man kan se den henne?

    • Lars, jeg forhører mig lige hos Witt, som har sendt den til os.

      • Lars

        Tak :) Jeg havde også kontaktet Witt, og de anbefalede Grillworld.dk. Jeg fandt modellen i deres forretning i Holbæk.

    • Hej Lars,

      Grandhall GTI4 S forhandles af Bygma. Det er ikke alle deres butikker, der har den i udstillingen og jeg kan desværre ikke svare dig på, hvilke der har i øjeblikket, da jeg har hørt, at de skifter udstillingsmodeller af og til.

      Hvis du har spørgsmål til modellen er du velkommen til at kontakte mig på [email protected].

      Mvh.
      Mikkel Erlandsen
      Witt A/S

  7. Carsten Nilsson

    Jeg behøver så hverken købe fladskærm eller grill for at hun siger “Hold nu kæft hvor er den dog STOR ! !” ;)

  8. Peter

    kan gasflasken 10kg stå inde i skabet?

    • Peter

      det kunne den så godt.

      • Beklager Peter, men som du har fundet ud af: Ja:) Har du også købt?

  9. Nikolaj

    Hej. Vil bare lige spørge, om den back burner, som kan ses på billedet er standard?? (Kan ikke umiddelbart se at det skulle være tilfældet f.eks. hos kitchenone)

  10. Peter

    Nogen som har set dem live i byggemarked / butik nær Amager / Storkøbenhavn?

    Hvad med dyne – skal man bruge en original eller har I andre (billigere) forslag?

  11. John

    Lige et sidste…

    Hvilken af de 2 grandhalls foretrækker I – Odeon eller GTI 4S…???

    • Hej John. Pga. prisen ville jeg foretrække GTI’en – hvis prisen ikke er en faktor: Odeon’en:)

      • John H

        Havde faktisk investeret i Odeon 32 inden du skrev, fik den til 5.300 i Bauhaus der solgte ud…. Dog fik hun vist en skideballe af chefen for den billige pris…. Oh Well…..

      • John H

        Havde I et es i ærmet vedr rotisseri til Odeon??

  12. John

    Hej hej

    Har også kig på ny grill, og efter at have læst jeres tests af Odeon og GTI 4S kunne det godt blive en grand hall… Men er i tvivl om kvaliteten og hvordan de holder i forholdt til en Weber Genesis, så er også lidt nysgerrig og I kan give en vurdering af dette….?

    Jeg har været ude og rykke lidt i en GTI 4 S Island i Bauhaus, og må sige at jeg synes at låget var noget “vakkelvorent”…. Er det noget i oplever på Jeres….???

    Tak for fin test!! :0)

    • Det synes jeg faktisk ikke det er John. Der er dog ingen tvivl om at Webers topmodellers virker mere solidt!

  13. Anders Kvist

    Henrik, jeg fandt dem i den lokale Bauhaus, jeg tror dog ikke de havde gjort et særligt godt stykke arbejde med at samle den :( Jeg er på udkig efter et sted i DK der vil sælge indbygningsudgaven….

    • Samme oplevelse havde jeg i Bauhaus, Aalborg Anders:)

  14. Henrik

    Hejsa – hvordan vurderer I den her Grand Hall grill i forhold til en Weber Genesis? Kvalitet og håldbarhed? Funktionalitet?
    Kan desværre ikke finde nogen butikker hvor man kan se dem “live”

  15. Anders Kvist

    Med så meget plads på risten og så meget varme, så burde den være perfekt til at lave 2 pizzaer ad gangen…. var det ikke en god test til weekenden? ;)

    • Jeg skal lige have skaffet mig en sten eller to, så er jeg klar Anders! :)

  16. Fin grill. Hvordan passer termometeret i forhold til den reelle temperatur (en svaghed ved mange grille)? Og hvor langt ned i grillen stikker det (f.eks. om det er i vejen, eller kun måler temperaturen helt oppe under termometeret).
    Savner et billede af grillen :-)

  17. jesper thomsen

    lidt tarvelige hjul de har monteret på den ikke……………..

    • Jo det har du helt ret i Jesper – det kunne være bedre! :)

  18. Den ser sørme lækker ud. :)

    Da jeg selv bor i lejlighed og røg fra en kulfyret grill nemt kan gå hen og irritere naboerne er jeg skiftet over til en 2200 watts elektrisk satan fra Weber som faktisk fungerer rigtig godt, og har haft samme effekt, at jeg rent faktisk bruger den langt mere før.

Smid en kommentar