Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. oktober 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

VIN UDEN PIS: .150 Magnum – The most powerful bottle in the world

VIN UDEN PIS: .150 Magnum – The most powerful bottle in the world
Vinhjernen

Magnumflasker, dem taler vi alt for lidt om og gør alt for lidt ved. De kan altså noget. Nu spørger du måske, om ikke en magnumflaske bare er en flaske, der kan rumme to flasker vin?  Og jo, det er det da. Dermed er det også den mindste store flaske, der findes. De kan jo blive gigantiske, vinflaskerne og har sjove navne. Fx hedder en 15-liters flaske ”Nebuchadnezzar” og en 30-liters flaske Melchizedek.  De gigantiske flasker er sjældne og uforholdsmæssigt dyre, men sjove at se på og besværlige at skænke af.

Læs også: Gastromand smager: Kultvinen Galatrona

Men allerede med en magnumflaske, får man fornemmelsen af, at vinen er lidt ekstra eksklusiv.  Dine gæster sige ”hold da op”, når du planter et par magnumflasker på spisebordet og champagne smager bare altid bedst fra magnum, som en repræsentant fra huset Deutz engang fortalte mig. Hvorefter han forærede mig en halvflaske….

Læs også: D.I.Y. vinkælder

Gør det så noget ved vinen at være på magnum i stedet for enkeltflaske?  Ja!  Generelt kan man sige at jo større flasken er, desto langsommere modnes vinen. Så hvis du er typen, der shopper gamle årgange af bordeaux, jamen så skal du da gå efter magnumflaskerne.

Læs også: VIN UDEN PIS: DEM TIL GRILLMADEN

Du vil som regel opleve at priserne på magnumflasker er højere end to standardflasker af den samme vin. Det skyldes, at flaskerne er dyre at producere og at vinbonden måske skal anvende en ekstra bottleline til aftapning og etikettering af de store banditter.

Nå, ikke mere sniksnak. Jeg skal ud at drikke rester. Fra magnum.

Magnum

Godeval Godello 2020 Magnum [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 208,95 v.2 (normalpris 299,-)

Forhandler: Jysk vin

Vi er I Valdeorras i det nordvestlige Spanien, nord for Portugal. Druen er godello. Vinen dufter af kridt, melon og timian. Munden er cremet, fyldig og intens. Der er pænt med alkohol(13,5%), så hold den kølig.

Herlig, kraftig hvidvin, der er perfekt til fx en skaldyrsrisotto.

 


Whispering Angel

Pris: 399,- (normalpris 539,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Herlig provencalsk krydret næse med et nydeligt floralt pift. Munden starter cremet og blidt inden en frisk syre sætter ind sammen med et peberkrydret touch. Klasserosé i blærerøvsstørrelse til næste  gang du bruner ben i en lystbådehavn og smiler overbærende af amatørernes havnemanøvrer.

 


Mon Coeur Côtes-du-Rhône Chave Selection 2019

Pris: 294,- v. 3 (normalpris 335,-)

Forhandler: Jysk Vin

Ærkerhônsk næse med søde, sorte bær, garrique og tjære. Saftig mund med rustikke, blide tanniner og masser af frugtig tyngde. Lækker nu, men nu er det jo en magnum, så køb en kasse af de små flasker som du kan drikke mens den her modner.

 


Domaine de la Janasse Côtes-du-Rhône 2019

Pris: 240,- v. 3 (normalpris 269,-)

Forhandler: Jysk Vin

Tæt, mørk næse med modne brombær, peber og nylagt asfalt.  Lækker mund med blid frugt og lidt grove, men charmerende tanniner. Masser af saft og kraft til fx køllen af din sommerbuk.

 


Varvàra Bolgheri 2018 [BEDST I TEST]

Pris: 399,- (normalpris 479,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Kraftig næse med masser af solbær og druekvas. Munden er et saftigt, koncentreret orgie af velsmag med forbløffende venlige tanniner. Det er andenvinen fra Castello di Bolgheri og den smager bestemt af fugl og lidt til. Grill noget wagyu og køb rigeligt vin.

 

Stik os en kommentar

Kommentarer

Smid en kommentar