Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 7. august 2026

Scroll to top

Top

79 kommentarer

Zwilling Spirit – et bud på din nye pande?

Zwilling Spirit – et bud på din nye pande?

Vi er glade for god mad – men hvis det skal være rigtig sjovt i køkkenet, skal gearet også være i orden! Vi kender Zwilling som en ganske udmærket producent af knive og nu er de altså også kastet sig over pander. Og hvem er bedre til at teste dem end os? Nej vel. Here we go:

Udseende og førstehåndsindtryk

Panderne der skal stå sin mandomsprøve er 2 stk Zwilling Spirit pander. Ved første øjekast er der tale om nogle ret stilede pander – de har et flot ydre i børstet rustfrit stål og et strømlinet greb. Selve stegefladen er en lys grå nuance – en ny farve for mig, når vi snakker stegepander, som giver panderne et særpræg – om man kan lide farven eller ej.

Thermolon

Ifølge pressematerialet består panderne af et 3-lags materiale med aluminium i kernen, og så kan de bruges på alle de kendte varmekilder. Panden har den relativt nye keramiske overfladebehandling kaldet Thermolon – og nu vi snakker non-stick er overfladen jo ret essentiel:) Selve overfladebehandlingen kan tåle relativ høje temperaturer, ja faktisk hele 450 grader, så en tur i ovnen er velkommen. Til sammenligning bør fx teflon-pander ikke opvarmes til mere end 350 grader – men hvornår har man egentlig sidst tilberedt mad ved den temperatur? Selvom Zwilling reklamerer med at overfladen skulle være hårdfør overfor ridser og andre skrammer, anbefaler de dog stadig at benytte træ- og silikoneredskaber under brug af panden.

Panderne in action

Bruning af en lille culottesteg…

Biksemad på culotten dagen derpå…

Eggs – and the bacons…

Aftørret pande efter stegning…

Efter 2 ugers intensivt brug er der ikke nogen tvivl om non-stick overfladen virker. Når man svinger panden rundt kan man være sikker på at maden følger med. Efter brug har eneste rengøring typisk været aftørring med køkkenrulle, hvorefter panden stort set er clean. Ved tilberedning af æg sætter der sig typisk flager af æg på panden – det gør det også her, som igen kan tørres af med køkkenrulle eller en blød børste.

Zwilling Spiret aftørret, Le Creuset sat i blød :)

Man kan være både for og imod non-stick pander, jeg har selv en Le Cruset støbejerns pande, som jeg er rigtig glad for. Men det billede her er meget sigende – en aftørret non-stick pande, og bagved står støbejernspanden i blød før den bliver helt ren. Men noget denne test ikke kan svare på er, hvor længe non-stick overfladen vil holde sin standard. I dokumentationen skriver Zwilling også, at efter noget tid ved normal brug, vil panden miste en lille smule af sin slip-let effekt. Jeg venter spændt på hvor lang tid der går og opdaterer naturligvis.

Nitter – et sweet spot for snavs…

Håndtaget er hæftet med to nitter, som i øvrigt ikke er  beklædt non-stick materialet – og her har panden en lille svaghed, det er nemlig et lille sweet spot for snavs og et lidt irriterende sted at skulle rengøre.

Grebet er flot, men ligger ikke helt optimalt i hånden…

Vægt og varmefordeling

Panden har et flot slankt greb, men jeg må indrømme, at det ligger en smule skævt i min hånd. Det virker lidt for slankt, og derfor er jeg glad for panden har en smule mindre tyngde end Le Creuset panden. Med tyngden i mente, skal vi også lige vende pandens varmefordelingen. Den ene pande vi har haft til test er en 32cm pande, altså en STOR pande i et almindeligt køkken. Generelt virker den til at have en fornuftig varmefordeling, men på mit glaskeramisk komfur, som panderne er testet på, har jeg ikke en kogeplade, der kan matche en 32cm størrelse (og ja ja, hvis jeg selv havde indrettet det, snakkede vi gas eller induktion). Her vil man godt kunne opleve at panden er en smule mindre varm helt ude ved kanten, men modsat kan det jo også udnyttes under tilberedningen.

Pris

Sidst skal vi lige vende prisen. Den store 32cm’er har i runde tal en vejledende udsalgspris på 1000kr, og den mindre 24cm har en pris på 600kr, så der er altså ikke tale om brug-og-smid-væk pander. Jeg har dog flere gange set, at de bliver solgt med lidt rabat, så det skulle være muligt at finde dem til en fornuftig pris. Her kan du finde en Zwilling forhandler.

Dommen

Zwilling Spirit er helt sikkert nogle rigtig lækre pander med et flot design. Non-stick behandlingen har i testperioden vist sig at fungere upåklageligt, og det er typisk det jeg går efter, når jeg skal købe en non-stick pande. Om panden mister evnen over tid, som jeg før har set med bl.a. Teflon pander, er uvist. Men umiddelbart vil jeg bestemt vælge en Thermolon pande over en Teflon, hvis vi snakker non-stick pander. Rengøring af panderne er let og hurtigt, den skal dog lige ha’ en ekstra tur omkring nitterne til håndtaget. Prisen er en anelse høj og det trækker lidt ned, men det er min erfaring, at pander i en ordentligt kvalitet ligger i det prisleje.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Hvad siger du, har du erfaringer med panderne? Er du til non-stick eller ej, og ikke mindst hvorfor? Hvad er din favorit pande?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Annette Sandorff

    Jeg har en billig 32 cm som jeg købte i Aldi for nogle år siden og den er så småt ved at få brændt belægning, Jeg har også en 28 cm Raadvad som er over et år gammel og den har jeg misligholdt så den fik brændte belægninger i kanten.Læste et råd om Natron, og det prøvede jeg. Godt med natron og lidt vand til en lind grød, skrubbe med en lidt hård plastic børste, Randen var meget svær, så der brugte jeg en lille træspatel som til Raclette til at skrabe med. Bagefter smurt ind i olivenolie, gjorde det samme med den store, og nu har jeg to nye pander.

    • Det kunne da godt være man skulle afprøve Natron – har prøvet med skurecreme som andre brugere tidligere har anbefalet. Vil mene det havde en positiv effekt, men ikke specielt langvarig.

  2. Per Nielsen

    Fandt denne anmeldelse, da jeg Googlede efter en ny 32 cm pande til erstatning for den gamle. Genkendte straks de beskrevne symptomer og tjekkede lige min model. Ganske rigtigt, det er en Zwilling, som er blevet ganske ubrugelig.
    Før den have vi en Green Pan som holdt lige så dårligt.

    Er konklusionen mon, at non-stick bare ikke virker i længden?

    • Noget om snakken er der helt sikkert, jeg har stadig min Le Cruset støbejernspande – og vil faktisk sige at den er som ny.

  3. Martin

    Har haft både 32 og 28 cm modellerne i et halvt års tid. Købte disse da jeg havde et par le crest non stick pander der efter et halvt års tid begyndte at skalle af.
    Jeg er virkelig tilfreds med overgangen til zwilling panderne.
    De virker begge stadig upåklageligt.
    Har induktions varme. Måske det har noget at sige?
    Anyway så har panderne ikke mistet noget af deres non stick. Og varmefordeling er også god. De bedste pander jeg har haft.

  4. De er komplet ubrugelige. Efter 4 ugers brug har jeg nu givet op og kylet panden hen hvor peberet gror. Den virkede fint i ca. 2 uger, hvor jeg var VIRKELIG imponeret over dens non-stick evner. Derefter gik det hastigt ned ad bakke, og til slut kunne man ikke stege et spejlæg uden, at det hele endte som brændt røræg. Jeg ved ikke, om jeg har fået en særlig defekt model – det er muligt, men det virker som om, at der er andre i dette kommentarspor, der har haft samme oplevelser…

  5. Sonja Andersen

    Har en pande som alt brænder på… fik den i julegave sidste år, mon den kan bygges??

  6. Mikkel Secher

    Jeg har 3 stk. af disse, og alle tre er ubrugelige… Alt brænder fast med det samme, selv ved laveste varme… Jeg har afleveret dem i Imerco, hvor jeg købte dem. Og de har nu haft dem i to måneder, og jeg har ikke hørt noget fra dem endnu. Jeg har været inde og rykke for dem, og de siger at de venter på at få besøg af en mand fra Zwilling der skal kigge på dem… Jeg håber mest af alt på at jeg bare kan få et tilgodebevis og købe nogle andre pander… Jeg ville ikke købe dem igen, hvis jeg skulle have nye pander…

  7. Mette Kalmberg

    Vores 32 cm pande har også over tid udviklet en lysebrun plet på ca 15 cm i diameter hvor alt brænder på! Har også prøvet med skuresvampe – og kan også få det af, men det kommer straks igen ! Smadder ærgerligt ved så dyr en pande :(

  8. arne

    jeg har to Zwilling pander der er omkring et år gammel, de har mistet lidt af sin non stick, men de fungere stadig upåklageligt, jeg er meget bevist om ikke at lade dem stå på varme, uden noget i, det er der efter min erfaring ingen non stick pander der kan holde til.

  9. Christian M

    Vi købte en sådan pande for et år siden med blik på at når vi skulle flytte til et sted uden gaskomfur på et tidspunkt, ville vi gerne have nogle nye lækre pander. Nu er vi så endelig flyttet og har taget panden i brug. Jeg kan kun sige at vi har været gevaldigt skuffede over panden. Efter at have brugt panden en håndfuld gange er belægningen blevet helt mat i et område på midten af panden og alt brænder fast i dette område. Har kontaktet Zwilling og deres eneste råd er at rengøre panden ordenligt med den grove side af en skuresvamp og hvis det ikke hjalp, så bruge skurepulver. Det har ikke hjulpet en meter så nu står vi med en stort set ny non-stick pande hvor alt brænder fast på.

  10. @Gitte

    Der er en mindre procentdel af de her Zwilling pander (vil gætte på det er din model) som har en fejl fra produktionens side af. Vil tro at alle Imercoer (og måske de fleste større forhandlere?) er klar over dette, og de tager også panden retur på stedet. Om de så gør det efter 1,5 år, tvivler jeg måske på :)

    – Jeg har ikke links til at bakke min påstand op. Men den søde dame i Imerco på Ærø lød som en gangske fornuftig kilde :)

    • Det er sgu da en super oplysning Mads. Den er hermed givet videre:)

  11. Gitte Henriksen

    Min Zwilling pande er efterhånden 1½ år gammel og jeg kan faktisk ikke rigtigt huske at jeg nogensinde har været glad for den, eller har stegt noget der ikke hang fast på trods af rigelige mængder fedtstof. Efterspurgte en pande med slip let så jeg kunne spare på fedtstof og som kunne tåle stegning ved høj temp. og fik anbefalet denne pande. Synes prisen var i den høje ende, men var meget opsat på et få den perfekte pande.
    Med hensyn til vedligeholdelse så blev jeg anbefalet at vaske den i opvaskemiddel og en gang imellem at koge panden af med vaskepulver i ca. 20 min. Panden bliver rigtig flot men slip let effekten mindes jeg aldrig den har haft og ærgrer mig bare over jeg aldrig har reklameret over den :(

  12. vagn thomsen

    Hej. Vi købte et sæt med 28 cm og en 24 cm pande i imerco et par mdr før jul af mærket zwilling og fik at vide at de skulle være de bedste på markedet. Må nok sige det er en overdrivelse, for nu er de begge begyndt at brænde på og de er altid blevet gjordt rene med varmt og opvaskemiddel og en blød børste som foreskrevet. Men der er en metode til at rense dem, kan bare ikke huske hvordan. Det er noget med at man skal lave en blanding af eddike og vand og så lade den koge i ca 20 min. så skulle den være så god som ny. Er der nogen der har hørt dette før?

  13. Jørgensen

    Har beklageligvis også anskaffet mig en Spirit pande. Den er købt i december. Efter 2-3 ganges brug begyndte alt at brænde fast. Har vasket den af med sulfo og en svamp. Håber jeg kan få penge tilbage, for det har godt nok været et rigtig møgkøb. Har tidligere slidt både en scanpan og en gastrolux pande op, men de har begge været glimrende i lang tid før de gik på pension.
    Jeg vil klart fraråde at man køber en Zwilling spirit pande.

  14. husmoderen

    den dyreste og mest elendige pande jeg har haft i 35 år
    min søn siger det samme, jeg købte tre for et år siden og slip-effekten
    holdt ikke længe

  15. Pia Feldborg

    Bruger også gas – men det er da paradoksalt, at man kan udvikle grej, der kan holde til at sende rumskibe gennem atmosfæren, men udvikle en pande med nonstick, der kan holde til gas, det er ikke lykkes endnu….

    • Du har ret, det er paradoksalt :) Men det dog sandsynligt, at I med gas får temperaturen højere op end panderne kan tåle. I december ristede jeg noget så maskulint som solsikkekerner, men pga. lidt uro med ungerne, glemte jeg panden på fuld gas (på induktion). Det resulterede i delvist forkullede kerner, men også et område af panden, som er misfarvet, mørkere – og her er slip-let effekten også forringet.

  16. Oelbye

    Ligner Greenpan Stockholm (meget) den købte jeg for et par år siden, og den lignede l… Efter 1 måned. Den blev vasket af hver eneste gang med sulfu und alles, men blev bare ringere og ringere. Røg direkte på Genbrugsstationen! Måske er Gas (som jeg bruger) bare for hård ved den slags grej?

  17. Pia Feldborg

    Vi var også vildt begejstrede for vores Zwilling pande til en start, MEN efter kort tid brænder alt fast under stegning. Vi forærede vores søn og svigerdatter en pande samtidig med, at vi købte vores egen og de har fuldstændig samme oplevelse. Begge pander bliver vasket af med sulfo efter brug. De er nu begge blevet kasseret, så det har været et dyrt og skuffende bekendtskab.

  18. Scuzzz

    Jeg købte to Zwilling Spirit i går. Jeg stillede mange spørgsmål, og fortlate om hvordan mine andre pander har været. Ekspedienten anbefalede Zwilling Spirit, og noget af det første hun sagde, var at den skulle gøres rent med skurepulver/creme og en svamp.

    Jeg har en Scanpan 200 wok, som er ret fantastisk, og ville gerne have haft stegepander fra dem. Hun sagde at Scanpans belægning var blevet ændret for år tilbage, og da de havde flere reklamationer på dem end salg, var de ikke i sortimentet.

    Det er ikke let :(

    Jeg krydser fingrene for Zwilling, og håber på det bedste. I det mindste var de på tilbud.

  19. Claus

    Fik Zwilling stegepanden i julegave, og er mega-skuffet! Den var enestående fra starten, men det ophørte hastigt. Lidt dialog med Zwilling oplyste jeg kunne bruge skurecreme og skuresvampe (ikke stål). Det fik genoplivet panden så den blev brugbar, men god blev den ikke. Nu er jeg nød til at købe en ny, og den er ikke engang 1 år gammel.

    Køb ALDRIG en Zwilling stegepande.

    • Uha Claus – det lyder som en lidt træls oplevelse, hvad havde du brugt før deres anbefaling? Og skurecreme alligevel? Hvad er der galt med kogende vand og en børste?

    • Ingen tvivl om at en pande skal holde længere end det du beskriver. Jeg har haft panderne i halvandet år nu, synes stadig der fornuftigt slip-let effekt – dog ikke som ny – rengøringen klarer jeg i de fleste tilfælde med varmt vand og en opvaskebørste, indimellem får de også en tur med almindelig opvaskemiddel.

      Skurecreme synes jeg også lyder voldsomt, men det er ikke første gang jeg hører det. Men da jeg har to pander, kunne jeg da give det et forsøg på den ene og derefter sammenligne (skal dog lige skaffe noget skurecreme først :)

      Hvilken varmekilde benytter du i øvrigt, induktion, gaskomfur, andet?

      • Claus

        Jeg bruger gas – det er muligvis en del af problemet…? Overvejer at tage chancen med en keramisk pande.

  20. Jonas

    Kan virkelig anbefale Scanpan´s CTX stegepander, de er rigtig gode.

Smid en kommentar