Gastromand.dk | 28. June 2016

Scroll to top

Top

5 kommentarer

Påskefrokost: Roastbeef af lam, creme af ovnbagte æbler og syltede rødløg

Påskefrokost: Roastbeef af lam, creme af ovnbagte æbler og syltede rødløg
avatar

Her har I tredje og sidste del af Restaurant Kronborgs påske-smørrebrøds-menu. Og hvilken afslutning!! Dette stykke både ser og lyder helt vanvittigt lækkert.

 

Roastbeef? Godt! Lam? Godt! Roastbeef på lam? Ooooh yes, please!
Her får lammekødet selskab og modspil af en dyb æblecreme med peberrod og syrlig løg. Mine damer og herrer…en klassiker er født!

Restaurant Kronborg anbefaler en mørk, fyldig øl, for eksempel King’s County Brown Ale eller – i påskesæsonen – Påske Bock fra Nørrebro Bryghus, og en klar snaps som Kronborg Akvavit til lammeroastbeefen.

Velbekomme og skål derude!

 

Restaurant_Kronborg_Smørrebrød_Påske-roastbeef_af_lam

 

 

5.0 from 1 reviews
Roastbeef af lam, creme af ovnbagte æbler og syltede rødløg
Forfatter: 
Kategori: Frokost
Køkken: Smørrebrød
Forberedelsestid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal personer: 12-14 stks
 
Ingredienser
Lammeroastbeef
  • 1 lammekølle uden ben (cirka 1 1⁄2-2 kg)
  • 1⁄2 dl rødvin
  • 1 dl rapsolie
  • 1⁄2 hvidløg
  • 1⁄2 potte timian
  • Sort peber, groft kværnet
  • Groft salt
  • Smør
Syltede rødløg
  • 5 rødløg
  • 2 dl sukker
  • 2 dl vand
  • 2 dl eddike
  • 4 laurbærblade
  • Ti sorte peberkorn
Creme af ovnbagte æbler
  • 5 æbler, gerne danske madæbler
  • Et løg
  • 1 spiseskefuld friskrevet peberrod
  • Salt, peber og sukker
Servering
  • Brøndkarse eller andre friske krydderurter
  • 12-14 skiver groft rugbrød, smurt med smør
Tilberedning
Lammekølle
  1. Snør køllen stramt med en bomuldssnor.
  2. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Hak timianen groft.
  3. Bland hvidløg, timian, rødvin, rapsolie og peber og smør blandingen på lammekøllen.
  4. Læg den i en plasticpose i køleskabet i to døgn – vend den et par gange om dagen.
  5. Tag lammekøllen ud af posen og skrab det overskydende hvidløg og timian af.
  6. Gnid den ind i groft salt, og brun den på en pande ved middel varme.
  7. Kom lammekøllen i ovnen ved 150 grader i 1-1 1⁄2 time, til en kernetemperatur på 59-60 grader.
Syltede rødløg
  1. Bring lagen i kog og lad den køle af.
  2. Skær rødløgene i tynde skiver, og læg dem i den afkølede lage i et døgns tid i køleskabet.
Ovnbagt æblecreme
  1. Bag æbler og løg i ovnen ved 175 grader i 20 minutter. Lad dem køle af, til du kan holde dem i hånden.
  2. Skræl og udkern æblerne og skræl løget.
  3. Blend kødet af løg og æbler, til cremen får en glat og jævn konsistens.
  4. Smag cremen til med friskrevet peberrod, salt, peber og sukker.
Servering
  1. Skær lammekøllen i tynde skiver og arranger skiverne på det smurte rugbrød.
  2. Form et "æg" af æblecremen og placer det midt på skiverne af lammekøllen.
  3. Arrangér skiver af syltede rødløg oven på.
  4. Pynt med brøndkarsen.
Noter og anretning
TIP: Du kan bede slagteren om at udbene lammekøllen eller gøre det selv. Det er vigtigt, at lammekøllen bliver udbenet forsigtigt, så den er let at skære i skiver.
Ellers risikerer du, at skiverne smuldrer, og der kommer stort spild af kød.
Og hvis du vil have mere ”riv i næsen”, så put en ekstra spisefuld friskrevet peberrod i æblecremen.

 

Kommentarer

  1. Claus

    Lyder virkelig lækkert

  2. René

    Ser lækkert ud…

    Hvad er de øvrige ingredienser til de lynsyltede løg?

Smid en kommentar

Vi er taknemlige for din vurdering af opskriften:  

%d bloggers like this: