Stenbiderrogn, røræg royale og røget fløde
Vi læner os op ad weekenden og det betyder, for manges vedkommende, en afslappende start på dagen krydret med en omgang brunch. Men brunch er sgu gået hen og blevet lidt kedeligt og forudsigeligt!
Ofte er der det samme på tallerkenen som der var i sidste weekend…og sidste år…og året inden…
Det eneste reélle alternativ har været en snasket brunch-burger, men det skal være slut nu, skal det! Nu er det nemlig tid til at præsentere dine brunch-gæster for: Stenbiderrogn, røræg royale og røget fløde!
Ingredienser
- 150 gr stenbiderrogn smagt til med salt og sukker
- 4-6 æg
- 25 gr smør
- 1 spsk creme fraiche
- 1/4 l piskefløde
- 2 skiver rugbrød
- Dild
- Purløg
- Salt og peber
Sådan gør du
Røget fløde
- Kog fløden op (for en tykkere konsistens), tag den af varmen og lad den køle ned
- Hæld fløden i en lufttæt beholder, og ryg den med smokegun
Rugbrødschips
- Skær rugbrødet så tyndt som muligt (eller skær rugbrødet i mindre tern, og pres dem flade)
- Bag i ovnen ved ca. 140 grader til de er sprøde
Røræg Royale
- Smelt smør i en kaserolle ved mellem varme
- Tilsæt de piskede æg og rør jævnligt til æggene er færdige
- Tilsæt creme fraiche og smag til med salt
Anretning
- I en dyb tallerken hældes den røgede fløde i bunden
- Ovenpå anrettes æg og stenbiderrogn, samt rugbrødschips
- Afslut med krydderurter
Velbekomme og god weekend!
Har du nogle forslag til, hvordan man pifter brunchen op?
Stik os en kommentar-
Hvad med at tune røræggen med en smule fint hakket koldrøget laks ??
-
Hvor ser det vanvittigt godt ud, d’herrer! Jeg er efterhånden blevet overbevist om, at min livskvalitet ville stige betydeligt, hvis jeg erhvervede mig en smokegun/motoriseret bong.. Nogle forslag til hvad man bør købe her – og hvor?
-
Molekymi.dk
-
Comments