Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

8 Comments

DIY: Tid til ny kogeplade…

DIY: Tid til ny kogeplade…

Når der er fart på i køkkenet holder hvidevarerne åbenbart ikke for evigt, desværre.

Artiklen præsenteres i samarbejde med AEG.

Jeg havde en god stor 90 cm induktionskogesektion, som faktisk har fungeret upåklageligt – 4 småkogezoner i siderne og et stort i midten. Den store var flittigt brugt, men synes ikke rigtig den har kunnet var de største pander helt til kant – på trods af at pandernes kvalitet ikke fejler noget.

Men en ny skulle der til… og der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. En opgradering er altid på sin plads, når det handler om køkkengadgets.

Men her skal du faktisk træffe nogle valg, man kan gå på jagt efter den vildeste model, eller det vildeste tilbud. Desværre vil du opleve, at med disse parametre, vil du ofte finde nogle kogesektioner, som ikke passer i det eksisterende udskæring i din bordplade. Så jeg forsøgte at forsimple det lidt, og søgte nettet tyndt, samt forsøgte med hjælp fra nogle af vores gode kontakter, at finde en kogesektion som netop passede i den eksisterende bordplade. På denne måde kunne jeg spare en ret bekostelig udskiftning af bordpladen.

Det lykkedes mig at finde nogle forskellige bud, men udvalget var pludselig nu meget mindre. Valget blev ret simpelt, da jeg fandt en ny model fra AEG. En kogesektion som iøvrigt dækkede de fleste af mine nye ønsker til kogepladen. Jeg ville gerne have en som kan bruges til de større størrelser pander, have et større grill-area – en plancha, og sidst skulle den også have et fornuftig layout af de forskellige kogezoner – og selvfølgelig så meget lir som muligt.

Måske skal vi lige spole tilbage og sige, hvorfor induktion?

Induktion, hvad for en fisk?!

I de fleste moderne køkkener, står valget ofte mellem induktion eller gas. Faktisk har jeg tidligere haft gaskomfur – det er fedt og meget råt, og du kan justere varmen fra max høj til lav på ingen tid. Det er super fedt. Men gas har den store ulempe, at hold nu kæft det er bøvlet og tidskrævende at gøre rent. Induktion giver dig samme evne til at justere temperaturen hurtigt. En kogezone på et induktionskomfur er faktisk en magnetisk spole, og ikke som sådan et varmelegeme – der er derimod dit kogegrej, som opvarmes. Derfor skal dine gryder også være af et materiale, som magneten kan sidde fast på, fx en bund af jern eller titanium. Så ulempen ved induktion kan være, hvis du skifter over til induktion fra noget andet, fx et traditionelt keramisk komfur, at ikke alle gryder og pander vil fungere. Men ellers er det i dag mere normalt at nye gryder og pander virker med induktion, end de ikke gør. Og så har induktion så den kæmpe fordel over gas, at det er mega nemt at gøre rent! Og dette var også grunden til at jeg valgte induktion i sin tid i køkkenet. Ideelt ville jeg faktisk helst have begge dele, men det kan der bare ikke være plads til. Her må man bøje sig og være misundelig på Eksilsønderjyden.

I dag jeg har mange forskellige typer pander, som alle virker på induktion. Støbejernspanden, min nok ældste pande, står som ny og er helt uopslidelig. Den flotte kobberpande, som er lavet til induktion – “rene” kobberpander vil ikke virke med induktion. Så har jeg droppet de traditionelle no-stick pander og udskiftet med en keramisk udgave – så er man også fri for PTFE, som findes i mange at de traditionelle non-stick pander. Sidst en lille outsider, prøver jeg også jern-pander af, som faktisk rigtig mange restauranter sværger til. De bliver “misfarvede” og det skal du kunne leve med, det er en slags naturlig slip-let lag, som kommer på panderne. Så det er bestemt lidt for en hver smag til induktion.

Do it yourself…

Da jeg nu havde fundet en plade som passede perfekt i den eksisterende bordplade, så var det også et projekt jeg helt selv kunne køre i mål. Step et, SLUK FOR STRØMMEN, vigtig vigtig vigtig! Herefter skulle den eksisterende plade fjernes, ud med skufferne i underskabet, og herefter afmontere strømmen. Lige borset fra at pladen binder lidt, skulle den nu bare løftes af. Nemt nok!

Så skulle det hele bare afspilles modsat med den nye plade, ingen problemer – troede jeg lige, men noget af det underlæggende træ var i vejen. Nå, frem med saven og af med nogle ekstra centimeter af træværket. Herefter ingen problemer, og den nye plade falder perfekt på plads! På med strømmen, på med skufferne. Done!

Jamen, det er jo bare en kogeplade, hvad kan den lige?!

Det er faktisk et relativt nemt spørgsmål at svare på, og jeg kan sammenligne med min gamle plade, som egentlig var rimelig straight on, 5 blus, en kontrol til hver, plus en timer. Alt det samme har den nye AEG kogesektion også. Men herefter stopper ligheden også.

  • Touch: Der er markant bedre touch på kontrollerne på den nye AEG kogesektion, temperaturen er derfor hurtigere og nemmere at justere. Det bliver man glad af.
    .
  • Tilpasningen: Kogesektionen har konceptet Maxisense, som blot helt kort betyder at kogezonerne tilpasser sit kogearea efter grydens eller pandens størrelse. Det vil sige, at du kan sætte alt fra en helt lille til en meget stor pande på den enkelte zone.
    .
  • Fleksibilitet: Venstre side er lidt specielt bygget op omkring konceptet kaldet Flexi-bridge, helt enkelt betyder det, at kogeområdet faktisk består af 4 varmefelter, som kan kombineres i tre forskellige indstillinger. Splittet som to og to, tre og en, eller blot låst som et samlet felt. Sidste indstilling benyttes blandt andet til grill-planchaen, som jeg vender tilbage til.
    .
  • Interval stegning: Venstresiden har flere funktioner, som er super anvendelige – og alle skal åbenbart have funky navne, så hermed velkommen til, Power-slide. Bag navnet gemmer der sig en ret intelligent funktion, som justerer varmen alt efter, hvor du sætter din gryde eller pande. Det synes jeg faktisk er ret smart, og du kan nemt og bekvemt justere varme, blot ved at flytte dit kogegrej. Sættes gryden helt bagerst indstiller kogezonen på lav varme, trække du den ned i midten, mellemhøj varme, og trækker du gryde helt ned til dig selv, ryger vi på fuld gas!
    .
  • Pause: Ringer telefonen eller skal du på det lille hus, så har vi også en pause knap, som sætter alle kogezoner på laveste varmetrin, så undgår du at det hele brænder på eller koger over.
    .
  • Hub 2 Hood: Kogepladen har også en sidste fræk detalje, den kan nemlig styre emhætten helt automatisk, læs om det i artiklen: DIY: Der skal blæs på køkkenet…

Man skulle ikke tro det, men der kan faktisk gemme sig rigtig mange anvendelige funktioner i sådan en kogesektion.

Grill i al slags vejr

Med den maj måned vi netop har haft, kan du måske virke lidt fjollet at snakke om at grill indendøre – men det skal ikke kigges langt tilbage i det danske vejr, før vejret måske ikke lige har været det perfekte grillvejr. På disse dage har jeg ofte haft få små eller for små grillpander og lignende, når den lige skulle have lidt ekstra gas.

Derfor har en af mine parametre ved en opgradering af kogesektion også været at kunne opnå et større grill area. Det kunne jeg netop med denne, hvortil man kan tilkøbe en AEG Plancha Grill. Det er en massiv plade, det er sådan cirka 2 cm tyk i ren metal. Så når den først er varmet op, så kan du være sikker på at kødet ikke begynder at koge, bare fordi det smider lidt væske. Det bliver altså ganske enkelt at få en god stegeflade, som er den Maillard-reaktion, som gør kødet karameliserer og giver den gode smag.

Blot lige for at nævne et godt og totalt lækkert eksempel på noget, jeg havde svært ved at grille indedøre før, så kunne det være sådan en beskeden 1,3 kg Tomahawk steak af Black Angus kødkvæg. Vel en af de udskæringer med maksimal blærrøvs-faktor!

Sådan en Tomahawk kan godt li’ bearnaise, masser af bearnaise. Her har jeg valg at servere det direkte fra mit skærebræt. Men man kunne også overveje at servere det på planchaen, da der simpelthen er så meget restvarme i pladen, at den fint kan benyttes til at holde kødet lunt og godt!

Velbekomme!

Stik os en kommentar

Comments

  1. Susanne

    Hejsa!
    Jeg er ved at anskaffe mig en ny grillpande/plade, og har primært set på støbejerns produkter – fx Le Creuset rektangulær grillpande (33×22), men synes på mange måder at Plancha grill´en ser interessant ud (størrelse/ergonomi). Den har dog været fravalgt, fordi det er en non-stick. Har forventning om, at grillevnen ikke er helt så god – måske tager jeg fejl 😊 Hvad er din erfaring?

    Er forøvrigt stor fan af jeres webside (opskrifter og andre tips)!!

  2. Troels Kaj

    Stadig tilfreds med kogeplade. og emhætte ? Står og skal have nyt og valget er netop iblandt de 3 i har haft til test eller ejer. AEG, witt og miele. Hvad skal man vælge ?

  3. MadsD

    Hvor har du kobberpanden fra? Hvis man må spørger 😉

    • Du må gerne spørge, samt få svar 😊 Kobberpanden er en SCANPAN fra serien Maitre D’ Induction.

  4. Martin

    Lækkert grej!!

    “Hub 2 Hood: Kogepladen har også en sidste fræk detalje, som jeg vil lade være en cliff-hanger til et senere indlæg. Men frækt er det :)”

    Det glemte du vist? :)

Submit a Comment