Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 27. juni 2019

Scroll to top

Top

10 kommentarer

Crispy Fried Chicken

Crispy Fried Chicken
Eksilsønderjyden

Så er det tid til bros, bold og bajere – Nå ja… og rigelige mængder mad spredt ud over en hel aften og nat!

Endnu et år med et skuffende Cowboys-resultat, endnu et år uden slutspil og endnu et år hvor det næææsten er ligegyldigt når første søndag i februar oprinder. For ovenpå vores nytårskur er det igen tid til… øhh, næh… fortsætter vi denne aften med et kalorieindtag, som vil kunne brødføde samtlige deltagere til modeugen det næste års tid.  Og hér på Gastromand bidrager vi da gerne med et par bud på, hvad du skal servere for drengene i løbet af aftenen.

Aftenen plejer traditionelt at starte med en lidt sen gang aftensmad, gerne i form af en burger! Klassikeren i de danske hjem har været Roethlisburgeren, men et par andre bud kunne være:

Herefter er det tid til pre-game show og den lidt “lettere” del af snacksene, i form af lidt hjemmegjorte nachos og et par fantastiske “baked dips”

Nachos og baked dip! Det er så godt...

Nachos og baked dip! Det er så godt…

Under kampen og når sulten ellers melder sig, er det voldsomt vigtigt at pushe nogle proteiner (og fedt!!) i gæsterne, så du kan hjælpe dem igennem natten uden at de går sukkerkolde.
Du finder et par glimrende eksempler på Super Bowl snacks her:

Hvis ikke du synes at disse snacks ramte plet, er fried chicken måske vejen frem. Saftig kylling gemt under sprød og krydret panering. What’s not to like?

Til dessert skal du i øvrigt have Banana Cream Pie eller Banana Toffee Pie ik’?

Gastromands Fried Chicken

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: Hovedret / Snack
Køkken: Amerikansk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 4 kyllingebryster
  • 8 kyllingelår
  • ¾ l kærnemælk
  • 2 spsk tabasco
  • 1 dl barbeque sauce
  • dl mel
  • 2-3 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 dl pankorasp alternativt alm rasp
  • 1 spsk chilipulver
  • 1 spsk løgpulver
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 2 tsk salt
  • 1 l olie majs eller raps
  • 75 gr smør

Sådan gør du

  • Kyllingebrysterne deles i 2-3 stykker og fjern skindet fra lårene.
  • Bland kærnemælk, tabasco og barbeque sauce i en pose og marinér kyllingestykkerne heri
  • minimum et par timer, gerne natten over
  • I en pose blandes 1 dl mel, bagepulver, rasp og krydderier.
  • Varm olien i en pande med høje sider ved middel varme. Tilsæt smør og lad det bruse af i olien.
  • Fjern kyllingestykkerne fra marinaden og ryst dem i en pose med resten af melet.
  • Pisk æggene og vend kyllingestykkerne heri inden du smider kyllingen i posen med rasp-blandingen.
  • Ryst posen grundigt så kyllingen dækkes med rasp.
  • Er du tosset med et godt sprødt lag, så dobbelt-panerer du: tilbage i æggen og en tur i raspen igen.
  • Så er det tid til frituren: start med lårene. Tilsæt vinger og bryst efter ca. 5-8 minutters stegetid.
  • Sørg for ikke at vende kyllingen for tidligt, da det kan ødelægge paneringen.
  • Når kyllingen er færdig, lægges stykkerne på fedtsugende papir.
  • Kan bl.a. serveres med lidt coleslaw.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

SuperBowl2013_2

 

Dobbeltpanering med Panko

Dobbeltpanering med Panko

Fritering af smør - because you're worth it!

Fritering af smør – because you’re worth it!

Lad kyllingen fritere stille og roligt til det er dejligt gyldent!

Lad kyllingen fritere stille og roligt til det er dejligt gyldent!

Dig in, please!

Dig in, please!

Hvad står den på til Super Bowl hos jer?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Hos os står den på:
    Hotwings med bluecheese dip
    Baby ribs
    Nachos smothered med salsa og guacamole
    Nuggets
    Løgringe
    3 slags chili cheese tops
    bbq kartofler m. salatmayo eller allioli

    Jeg skal dog lige have kigget på jeres Buffalo Chicken Dip og Bacon/Jalapeño Dip for det lyder sgu godt! :)

    • Hej Lars!
      Det lyder fannemer godt :) Respekt herfra!
      De dips er ganske enkelt the shit. Det smagte helt fænomenalt til en gang nachos :D

      Hav en god aften med drengene!

      • Det lyder til de dips er godkendt, så ændrer vores nachos til plain og så med bacon/jalapeño dip’en. Chili, bacon og ost går man aldrig galt i byen med. Så må jeg prøve den med kylling en anden gang.

        I må også have en rigtig god aften/nat :)

  2. Halvamerikaneren

    Hos os er der indtil videre kun en enkelt ret der er fastlagt, nemlig fyldte burgere :)

    • Hej Halvamerikaneren!

      Den må du lige forklare! Er det med osten inde i bøffen eller hvordan?

      • Pablo Myslibar

        Juicy Lucy! Bøf fyldt ost. Det lavede vi til sidste års Super Bowl. Ganske enkelt genialt.

  3. Halvamerikaneren

    Da I holdt konkurrence omkring grej i køkkenet sendte jeg et billede ind af min burger-stuffer.
    Man kan fylde den med hvad man har lyst til – som oftest bruger jeg en eller flere af følgende: stegt bacon, stegte løg, stegte champignon, jalapenos, pebergrugt, soltørrede tomater og så ost – altid ost!
    Check den her: http://www.surlatable.com/product/PRO-16443/Sur-La-Table-Stuff-A-Burger-Press

  4. Christine Johansen

    Nu spørger jeg måske dumt, fordi jeg aldrig har prøvet at frittere noget før, men hvis man dobler opskriften op, skal man så også have tilsvarende meget olie og smør – eller fritterer man det så bare i de ekstra hold?

    På forhånd tak :)

    • Hej Christine,

      Jeg ville helt sikkert bare fritere af flere omgange.

      Good luck :)

      • Christine Johansen

        Tusinde tak, det gør jeg – og går i gang med at lave hjemmelavet panko i løbet af ugen til det ;)

Smid en kommentar