Stenalderbrød
Som nævnt i min anmeldelse af Thomas Rodes Stenalderkost er fænomenet pæleo svært at komme uden om for tiden og jeg er da også hoppet delvist med på vognen – vi er jo nysgerrig sjæle på Gastromand og mener bestemt ikke vi mange for at kaste os ud i nye projekter.
En tur i mit lokale supermarked, og efter at have spurgt ca. 16 gange efter forskellige nødder, kerner og var blevet små 100 kr. fattigere var jeg i gang.
- 100 g valnødder
- 100 g hasselnødder
- 100 g mandler
- 100 g hvide sesamfrø
- 100 g hørfrø
- 100 g solsikkekerner
- 100 g græskarkerner
- 100 g pinjekerner
- 6 øko æg
- 1 dl oliven olie
- 1 tsk salt
- Forvarm din ovn til 160 grader.
- Blend alle nødderne/kerne, men ved nogle af dem, fx græskarkerner, mandler eller hasselnødder skal du ikke blende det helt til mel, lad dem beholde lidt struktur. Det bliver pænere og mere indbydende at se på.
- Tilsæt så æg, salt og olien og rør det hele godt sammen.
- Find en rugbrødsform og beklæd den med bagepapir.
- Bag "brødet" i en time.
Jeg må så tilstå, at dette “brød” smager fremragende – specielt med et godt lag saltet smør, som eksempelvis Thises med Læsøsalt. Brødet bliver sprødt med masser af smag og en smule sødme, som sikkert kommer fra mandlerne. Jeg synes bestemt det fungerer.
Læs også: Parmesanblanquette a la Thomas Rode
Som sagt forsøger jeg mig lidt med livet som stenaldermand, så det er nok ikke den sidste pæleo-inspirerede opskrift fra min side. Jeg er med på tankegangen bag, men kosten kommer nok ikke til at stå helt alene, så bliver det sgu for kedeligt – vi skal jo have vores håndskårne hjemmelavede tripple cooked frites ik?
Velbekomme!
Hvad synes du om Stenalderkost/Palæo-diæten? Og har du evt. forsøgt dig med nogle brugbare opskrifter?!
-
Ja, Palæo er s.. for kedeligt… Hvordan er brødet i konsistens? Smuldrer det?
-
Det holder overraskende godt sammen pga. æggene.
– Kun palæo er for kedeligt i sig selv og alt med måde.
– Ps: gastromænd, prøv at rist “brødet” i brødristeren. ;) (hvis man ikke allerede har bagt det alt for sprødt)
-
-
Har selv leget stenaldermand det sidste halve år, men har dog “syndet” enkelte gange, da jeg ikke mener at man skal være fuldstændig fanatisk omkring det!
– Med hensyn til brødet, så kan jeg også anbefale at begrænse sig til fx tre forskellige nødder(så er det noget billigere), smagsmæssigt er det stadig i top.
Nu da du roder med Thomas Rode’s bog, kan jeg klart anbefale fortolkningen af bolognese, har virkelig fået smag for indmad efter den ret! Desuden er de grøntsags-spaghetti, specielt hvis det er stegt på panden, en langt større smagsoplevelse end almindelig spaghetti :P -
Prisen for brødet er nok lige i den høje ende, selv om ideen er god. Er du fortsat på Palæo? Og hvordan virker det f.eks., at få lavet mad til frokost?
/Søren-
Nej, men er lidt inspireret af min stedsøn, som har været på den de sidste tre år og er samtidig Crossfit træner.
Det der afholder mig er den tid jeg evt. skal bruge til, at lave frokost til næste dag. Dog kunne jeg være fristet til, at købe Rodes bog.
-
Kommentarer