Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. august 2019

Scroll to top

Top

4 kommentarer

Vildt- og vinaften på sans

Gastromand

6 retter, ingen forret, ingen dessert, kun vildt – det er sgu da ren gastromand! 

Så da invitationen til denne aften landede på redaktionsbordet, var den dynamiske duo bestående af undertegnede og min bedre halvdel (denne gang den kære Webmaster) ikke langsomme om at få svaret “ja tak!”. Restaurant Sans og den spanske vinforhandler D’Wine havde allieret sig for en aften, hvor de havde banket dette særlige arrangement sammenI øvrigt er der jo stadigvæk jagtsæson, og det nyder vi godt af her på Gastromand, så hvis du ikke allerede har været forbi nogle af vores seneste vildtretter, så er det på høje tid – nå tilbage til vores aften!

Aftenens line up!

Kristian som er indehaver af D’Wine bød alle pænt velkomne selskabslokalet over Restaurant Sans, hvor Webmasteren og jeg dumpede ind et par minutter i syv en frysende kold lørdag aften.

Kristian og assistent…

Kristian præsenterede kort efter velkomsten den første vin, som man let kunne narres til at tro var en Cava uden brus – det var det også, lavet på samme drue xarel-lo, så det var tæt på! En flot strågul vin med skøn duft af vanilje og fløde – spændende start, og som Kristian selv sagde, det er ikke en vin, som man smager særlig tit – bestemt ikke!

Les Cerveres, Caves Oriol Rossell, Penedés – bemærk farven!

Kort efter kom vores første ret, og muligvis har jeg sagt det her før, men nu siger jeg det igen, det var himmelsk! Sprængt agerhønebryst med gulerodspuré, brunet smør, brøndkarse og trøffelolie. Nu er det meget længe siden jeg har spist agerhøne, så jeg havde glemte hvilken gudespise det er – og det at vores tjener efter præsentationen gør opmærksom på, at vi skal passe på hagl, gør det jo bare endnu mere autentisk og går lige i hjertet på en jæger!

Imens kunne vi lytte lidt til Kristian, som lystigt øste af sin viden om spansk vin, som blandt kommer fra den tid, hvor han selv boede i Spanien.

Webmasteren smider en Priorat op!

Jeg var virkelig i godt humør efter sådan en start, og det skulle vise sige at fortsætte – Stegt foie gras med xp sherry sauce tilsmagt med vanilje, perleløg, syltede bøgehatte, karse og kørvel. Her var xp sherry saucen yderst velsmagende og var bare perfekt til den næste vin – en Priorat Clos Los Fites 2006 på en skøn blanding af Garnacha, Cariñena og Cabernet Sauvignon. Forstil dig denne her tanninrige, markante og fyldige vin med duft af vanilje og mørke bær, som satte retten i særklasse!

Webmasteren og jeg blev dog  enige om, at foie gras’en havde fået rigeligt, men nok passede glimrende til førstegangsspisere af denne delikatesse.

Stegt foie gras med en vanvittig lækker xp sherry sauce…!

Til næste ret skulle vi nyde en Viña Selleccionado 2006, Senorie de Nevada på Cabernet Sauvignon, Merlot og Tempranillo en virkelig lækker vin, som jeg efterfølgende udpegede som værende aftens bedste vin til prisen. Endnu engang skal kokkene på sans have  ros for retten dertil (bortset fra gengangeren karse), som i øvrigt bare gjorde vinen bedre og var spot-on – endnu engang – Vildsvinragout med smørstegte svampe, estragon og karse.

Vildsvine ragout med smørstegte svampe…

Så bad Kristian om ordet og fortalte en lille historie om en drue kaldet Mencía og et sted (muligvis er de gale derover) kaldet Bierzo. Det er det eneste sted i Spanien, hvor de laver vin 100 % på denne drue – om det er godt eller skidt har jeg svært ved at forklare. En ting er sikkert – det er sjældent der kommer danskere på disse egne!

Undervejs delte Kristian sin store viden om spansk vin…

Vi fik så vinen serveret, og jeg har aldrig i mit liv smagt en vin så bizar og underlig som denne! Forstå mig ret, det smagte ikke dårligt, det var bare – specielt! Duften var nærmest i alle retninger – kokus, tang, salt, vanilje, brombær, balsamico og smagen var syreholdig men også salt, havde tanniner, fede men var også mineralsk…

Den mest bizarre vin vi nogensinde har smagt!

Som Kristian fortalte, så sælges der stort set ingen af disse vine i Danmark, hvilket jo primært skyldes at det er ukendt, smager mærkværdigt og så ligger på en ca. 500 kr. flasken. Ikke desto mindre takker vi for en oplevelse vi sent vil glemme.

Hertil fik vi en lille rilette af krondyrkølle med kartoffelpure og karse – ja karsen igen, og denne gang passede det faktisk meget fint, men ikke nødvendigt hvis du spørger mig. Det skal dog ikke stjæle opmærksomheden fra retten som igen var velsmagende – Den fede kartoffelpuré var et smukt match til krondyret – mad som vi kan li’ det!

Rilette af krondyrkølle med kartoffelpure – vi bøjer os!

Så en lille kunstpause, hvor gæsterne som Kristian faktisk formået at gøre til et samlet selskab, fik sludret lidt. Nu deltager Webmasteren og jeg til en del vinarrangementer, og sjældent ser man, at gæsterne taler så meget sammen som vi gjorde her. Det skal værten have en lille ekstra rose for (eller også skal vinenes høje alkoholprocenter:-)!

Stemningen var god under aftenens arrangement…

Men nu var vi jo kommer for at drikke og spise, så næste ret var på trapperne. Sprængt confiteret duebryst med enebær, timian, rødkål og sprødt skind, måske ikke den aftenens flotteste ret, men smagte ganske fint. Due kan godt blive en smule “lever-agtig” i smagen, men i denne sammenhæng hvor rødkålen var sødelig og lækker fungerede det godt. Et rigtig godt bud på en alternativ juleret hvis du spørger mig.

Sprængt confiteret duebryst…

Hertil fik vi noget af en sværvægter – ren Tempranillo, enkelt mark og 100 år gamle stokke – BUM! A & M 2006, Bodegas Asenjo & Manso, Ribera del Duero som var en intens vin med duft af jord, sorte bær, fennikel, lakrids og karamel eller farin, ingen tvivl om at dette var en vin hvor der var lagt arbejde i – masser af smag, kraft og krop men bestemt med elegance og velintegrerede tanniner. En ægte gastromand-vin med en kampvægt på langt over et par kilo – jeg tager gerne et par flasker til nytårsaften!

Et af aftenens højdepunkter – A & M, Bodegas Asenjo&Manso…

Kronen på værket var vores afsluttende vin Ethos, Bodegas Vinícola Real, Rioja og på dette tidspunkt var der ingen tvivl om, at vores kære vært havde nået sin absolut favorit. For mit vedkommende, så tror jeg, at man skal forstå Rioja og områdets fremstilling af vine. Jeg blev dog overrasket, men for mig havde vi set aftenens bedste vin tidligere. Denne havde en meget potent duft af vanilje og balsamiske toner, og smag af lag på lag af moden frugt. Til dato den dyreste Rioja jeg har smagt til diskrete 1000,- – der skulle jo ikke mangle noget!

Sværvægteren Ethos, Vinicola Real

Til afslutning eller dessert om man vil serverede køkkenet rosa stegt rådyrfilet med svampe, brombær og mild peber sauce. Igen sender vi roser i deres retning, de kan bestemt deres fag og tilsyneladende mestre de vildtretter – vi var i hvert fald imponeret denne aften!

Rosa stegt rådyrfilet med svampe, brombær og mild peber sauce

Jeg synes det er skønt at se, at en restauratør og vinforhandler sætter et utraditionelt arrangement sammen, hvor man bryder de vante rammer en smule. Selve forarbejdet ved denne aften havde bestået af, at Kristian havde leveret vinen til køkkenet, som havde lavet retterne og så havde de samme smagt det og tilpasset dem – det tager vi hatten af for, velforberedt og gennemtænkt.

For at være ærlig havde jeg hørt blandede meninger om Restaurant Sans, men efter denne aften er jeg ikke bange for at anbefale dig, at lægge vejen forbi. Du kan finde deres hjemmeside her.

Skulle du få lyst til mere spansk, så er D’Wine uundgåelig.

Skål og velbekomme!

Hvad drikker du i øvrigt til vildt?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Mattias Hansen

    Lyder som et fantastisk arrangement, og spændende med utraditionelle (på disse kanter) vine til maden. Selv er jeg glad for god Brunello Di Montalcino til vildt retter, meget gerne fra den sydlige del af Montalcino nær Saint’ Angelo hvor vinen har fået mere sol og lidt mere varme, som giver en frugtrig, fyldig, og tilgængelig BDM..

    • Det var virkelig også godt, mest – som jeg også skriver fordi, at det var lidt anderledes, end de efterhånden “normale 5-6 retter” med vine til, ingen tvivl om, at Kristian fra Dwine havde lagt sig i selen for at levere en god omgang mad til gæsterne. Videre er det jo bare fedt, at få 6 retter hvor det kun er vildt og ikke andet, lad os få flere af dem.

      Jeg har det svært med Brunello, ikke at jeg ikke kan lide sangiovese, men den forekommer mig alt for ofte for tør og varm, måske har jeg ikke ramt den rigtige producent. Det samme gælder Barolo, hvor jeg slet ikke forstår druen eller den kærlighed nogen kan smide efter den :-) Her vil jeg til enhver tid foretrække fx Pinot fra endte det franske eller oversøiske, som naturligvis også er en helt anden boldgade.

  2. Tom Larsen

    Jeg må sige en fantastisk flot sammensat vildt menu og vinenene taler jo for sig selv, som vildthandler kan jeg kun blive imponeret meget flot.

    • Det var også “vildt” lækket Tom – lidt Gastrohumor der :-) Må man spørge hvor du forhandler vildt?

Smid en kommentar