To slags fisk med karrysauce og en røvfuld salat

Jeg må nok hellere starte med en disclaimer: Dette indlæg indeholder hovedsageligt fisk og grøntsager! Og hvorfor nu det? Jo, sagen er den, at jeg som den Familiefar jeg jo er, har takket pænt ja til at modtage en ordentlig røvfuld fisk for at teste konceptet fra Skagenfood, da jeg tænkte, at det ville være en god måde, at få mine 3 piger til at spise noget mere fisk (og få nogle flere fiskeopskrifter ud over disken her på Gastromand)!
Pakkerne fra Skagenfood kommer i øvrigt allerede med opskrifter, udviklet af bl.a. Jacob Dahl, tidligere Brøndums Hotel, men det skal jo ikke forhindre en gastromand i at freestyle lidt og sætte sit eget præg på retterne…
Nå, men i disse leverancer fra Skagenfood kommer der altså også en del salat med – det lever vi med. Og nu hvor de lyse nætter stadig er her og grillen alligevel står der – skal vi så ikke bare komme i gang?

Ingredienser
Laks og Lange
- 500 g laksefilet
- 500 g langefilet
- 1 spsk smør
- 2 spsk oliven olie
- Salt/peber
Karrysauce!
- 2 skalotteløg
- 1 æble
- ½ fennikel
- 2 fed hvidløg
- 20 g/1 spsk revet ingefær rod
- 1.2 tsk karry det er meget afhængig af hvor stærk din karry er
- 3 dl god hønsefond
- 2 dl fløde
- Salt/peber
Basquaise:
- 1 rødpeber
- 2 løg
- 3 to mater
- 4 kviste timian
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk smør
- 1 spsk oliven olie
- Saften af en ½ citron
- Salt/peber
Kartoffelsalat
- 500 gram nye kartofler
- 2 modne avokadoer
- 75 gram rygeost
- 1 bundt purløg
- 1 bundt brøndkarse
- 1 citron
- 2 nye løg med top eller forårsløg
- 2 spsk jomfru oliven olie
- Salt/peber
Sådan gør du
Laks og Lange
- Giv begge fisk en omgang salt og peber og lad dem trække i 10 min.
- Lange steges på en pande i en god sjat olie som er varmet godt op. Den skal have ca. 3-4 minutter. Efter 2 min tilsætter du smørret og hældet det over fisken indtil tiden er gået.
- Laksen steges på en grill for fuld hammer på skinsiden. Pensel den med olie inden. Den skal have ca. 4 minutter.
Karrysauce
- Varm en lille gryde op med en god sjat olie. Hak løg, fennikel, æble, hvidløg groft og svits det grundigt i 5 min.
- Tilsæt så karry og giv det yderligere 3 min.
- Tilsæt fond og reducer kraftigt, til ca. 1 dl tilbage. Det tager ca. 20-25 min., går der længere sker der ikke noget, bare pas på det ikke bliver helt tørt.
- Si så skidtet og tilsæt fløden og kog ind til passende konsistens. Lige inden servering kan du give det en god omgang piskning, så det skummer lidt op. Er du til textura, så bank noget Lecite i - så skal du se skum!
Basquaise
- Varm en pande godt op med olie og smør. Tilsæt hvidløggene hele og riv timian-bladene af to af kvisterne og smid dem på. Lad det bruse af.
- Skær grøntsagerne i strimler, forsøg at gøre det nogenlunde ensartet.
- Når smørret er bruset af, så tilsætter du grøntsagerne og svitser dem ved høj varme i 3 min. Tilsæt det sidste timian og citron til sidst.
Kartoffelsalat
- Kog kartoflerne perfekt - altså 7 min., masser af salt og fx en kvist timian i og lad dem trække resten af tiden. Tro mig, det virker!
- Mos avokadoerne og rygeosten sammen med citron, salt og peber.
- Snit løgene og purløg fint og vend det i.
- Når kartoflerne er kølet lidt af vendes det hele sammen.
Hvis I insisterer på at få opskrifter på salaterne, så kan jeg nok godt overtales. Mellem os, så var de faktisk gode, og den med hvide aspages og pære kunne sagtens få et genvalg herhjemme. Hvis sæsonen ikke passer med de hvide aspages, så kunne den sagtens laves med knuste valnødder og forårsløg i stedet.
Du kender sikkert konceptet med leverance til døren af forskellige varer, Skagenfood er blot en af dem, sidste sommer testede vi lidt fra Gris & Ko, som nogle af jer måske husker. Skagenfoods leverance er nu helt i top – jeg undrede mig lidt over en seddel hvor de beklagede, at avokadoerne ikke kunne fås både “ready to eat” og økologiske, da jeg ikke havde forestillet mig, at alt var økologisk – men det er det, og det er indtil videre lækre varer, hele vejen igennem.
Hvilken fisk er i øvrigt din favorit på grillen?!
Stik os en kommentar
-
Jeg ville da mægtig gene tjekke de der salat opskrifter ud. Og kartofler med advokado lyder spændende
-
Hej Karina, dette er vist den første opskrift jeg lavede med Skagenfood, husker den tydeligt, det blev virkelig også godt. Ja det passer glimrende, rygeost er i øvrigt også en god kombinationen til kartoffelsalat…
-
Kommentarer