Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. september 2019

Scroll to top

Top

11 kommentarer

En kogebog til træet? Løgismose VINTER

Webmasteren

Julen nærmer sig og det betyder højsæson for kogebøger, så i denne uge må opskrifterne vige pladsen for et par bøger, når vi kigger dem efter i sømmene – så ved du nemlig hvad der skal under træet!

Familien Grønlykke der står bag Løgismose udvider endnu en gang – denne gang med en kogebog. Familien har gennem adskillige år drevet det succesfulde mejeri, delikatesse- og vinimport, samt ikke mindst fyrtårnene Falsled Kro og Kong Hans Kælder. Nu er 80 af imperiets bedste opskrifter så samlet i en ny kogebog med fokus på vinterhalvårets råvarer.

Kedelig forside på min kedelige bordplade…

Udseende og førstehåndsindtryk

Jeg vil ikke kalde bogens omslag for kedelig – eller jo det vil jeg faktisk. Udover at der er tale om en hardback er der ikke meget positivt at sige om bogens omslag. Lur mig iøvrigt om ikke ryggens røvsyge udtryk lægger op til en hel serie af Løgismose bøger.

More to come…?

Men nu er det jo som bekendt det indvendige det kommer an på…

Struktur

Bogen er bygget op over følgende kapitler: Vintermorgern, Frokostbordet, Middagsbordet, Vinter på Falsled Kro, Vinter på Kong Hans Kælder og Den søde vinter. Ikke den mest logiske og intuitive opbygning. Et nærmere kig afslører da også eksempelvis søde sager i såvel Vintermorgen, Vinter på Falsled Kro, Vinter på Kong Hans og naturligvis Den søde vinter – ikke just nemt som opslagsværk når man skal finde eksempelvis en dessert.

Billeder

Hvad Løgismose VINTER ikke har i omslag og struktur, har den til fulde i billedkvalitet. Man skulle næsten tro at bogens billeder var taget for at appellere til en gastromand. Knivskarpe og med lækre mørke baggrunde – ligesom vi kan li’ det! Respekt til fotograf Anders Schønnemann. Hvis vi nogensinde skulle udgive en kogebog ved vi nu hvem vi skal ringe til.

Opskrifter

På samme måde som billederne appellerer til min indre gastromand, gør opskrifterne – overvejende lettilgængelige retter med udspring i det franske køkken og dertilhørende fokus på de dybe smage. Bagt kalvemarv på ben, Foie gras terrine, Anderillette, Braisserede svinekæber og Côte de boeuf. Garneret med de mere opskruede retter som Stegt fasanbryst og Hummer “Tiger Lee” fra henholdsvis Falsled Kro og Kong Hans Kælder. Jeg har lyst til at lave retterne fra ende til anden. Og det er vel i bund og grund et af hovedformålene med en kogebog? Derudover er opskrifterne simpelt stillet op med en kort intro, ingrediensliste til venstre, fremgangsmåde til højre og sidst men ikke mindst et forslag til matchende drikke en rar detalje som heldigvis vinder frem.

Dommen

Løgismose VINTER har meget af det jeg leder efter i en kogebog: Go’ kvalitet, billeder der får mundvandet til at løbe, inspirerende og overvejende maskuline opskrifter. Sproget mangler dog lige den sidste “friskhed” og strukturen kunne som skitseret være skarpere for at vi kommer helt op og ringe. Alt i alt har vi dog fat i en super kogebog, som du roligt kan ønske dig til jul (eller gå ud og købe allerede nu:-).

 

Fakta:
Forfatter: Anders Vald
Fotograf: Anders Schønnemann
Vejl. pris: 250,- men kan købes billigere i Netto
Sideantal: 166
Forlag: Politikens Forlag

Hvilke kogebøger regner du med skal under dit træ i år?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Og så er det værd at bemærke at Netto har den på tilbud til den latterlige lave sum af 95kr. i denne her uge

    • I så fald er det et kanon køb IMO! Jeg tillader mig at tilføje til anmeldelsen:)

  2. Halvamerikaneren

    Seneste skud på stammen af mine projekter er at lave ost så jeg har satte denne her på ønskesedlen i år, så jeg kan bevæge mig videre fra feta og brie:
    http://www.amazon.co.uk/gp/product/1607740087/ref=ox_sc_act_title_1?ie=UTF8&smid=A3P5ROKL5A1OLE

    • Respekt Halvamerikaneren!

      Efterfølgende indlæg er velkomment, hvis du får taget nogle billeder;)

      • Halvamerikaneren

        Har et par brier der ligger og modner som skulle være klar i løbet af et par dage men fik desværre ikke taget billeder af processen. Men regner med at lave blåskimmelost inden længe – skal prøve at huske kameraet så :)

  3. JH

    Købte den for nogen uger siden i netto, sommer udgaven er allerede planlagt og står indtil videre til at udkomme den 15 marts. Er helt enig i at forsiden er lidt kedelig, men har ellers ikke fået kigget så meget i den endnu.

  4. Martin

    Købte den i netto i går til 40,-

    • Ja det er sgu da et decideret kup!

    • Christian Skoven

      #Martin: Hvor? ;) Vel ikke i københavnsområdet?

    • Christian Skoven

      #Martin: Hvor? Vel ikke i københavnsområdet? Jeg har været på jagt i dag, men har ikke kunnet finde den.

Smid en kommentar