Snickerskage!

Det er weekend og I har krævet den, så her kommer den selvfølgelig – opskriften på da Snickersbooooooooomb, som Eksilsønderjyden med kæreste fik serveret som en del af en 4-retters i AA.
Jeg er ikke selv den store kagespiser, men synes det er meget sjovt at kaste sig ud i, når vi er ude i ekstremerne, som det er tilfældet med Banana toffee pie, Mississippi Mudpie og nu Snickersbomben. Det er nemt, vanvittigt lækkert og gik rent ind hos damerne.

Ingredienser
Bund
- 200 gr. Smør
- 4 dl. Sukker
- 3 stk. æg
- 4 dl. Mel
- 1,5 tsk. Bagepulver
- 250 g Saltede peanuts
Fyld
- 2 dl. Piskefløde
- 2 dl. Sirup
- 4 spsk. Kakao
- 4 tsk. Vaniliesukker
- 4 dl. Sukker
- 100 gr. Smør
- Alternativt kog en dåse kondenseret mælk i 3 timer og brug det som fyld
Pynt
- 300 gr. Overtrækschokolade
Sådan gør du
- Sukker og smør røres sammen, æggene tilsættes 1 af gangen, mel og bagepul-
- ver tilsættes.
- Dejen smøres ud i en passende form (smurt form) og drysses med
- peanuts
- Bag ved 175 grader i ca. 25 min.
- Ingredienser til fyldet koges sammen i ca. 10 min.
- Fyldet hældes over kagen, når den er færdigbagt.
- Efter afkøling smøres der overtrækschokolade på.
Noter
Vi drak i øvrigt et godt glas portvin til.
Velbekomme!
Stik os en kommentar-
Hej, jeg får besøg af 10 veninder i weekenden, og fik lyst til at lave en Snickerskage med is. Er denne bare den bedste? eller findes der en endnu bedre opskrift et sted? jeg har faktisk aldrig smagt en snickerskage, så jeg ved ikke hvordan den skal smage.
Mon der er nok til 11 piger i denne opskrift til 8 gastromænd? :-)
En sidste ting – jeg kan se, at webmasteren har kommenteret at bunden skal have 10 min mere – er det rettet i opskriften, så de 25 min passer?
Mvh Marlene
-
Glæder mig til at smiden denne på bordet nytårsaften, dog i en lidt mere ‘adskilt’ udgave…:0)
Mht fyld så bliver der spurgt til hvor mange dåser kondenseret mælk der skal bruges, men ingen svar. Har I evt en ide til det….?
-
Hvilke ingredienser er det kondenseret mælk eventuelt kan erstatte?
-
Hej
Så fik jeg lavet kagen, og den blev godt modtaget.
Lidt problemer undervejs, især med at bage bunden. Efter 25 min. var den vokset meget i højden og var nærmest flydende indeni. Så måtte den ind igen, og fik så yderligere 10 min.
En anden ting, selskabet er normalt glade for desserter, vi var 8 men kunne kun cirka spise halvdelen. Men nu har jeg smidt resten i fryseren så må vi se om den stadig er god når jeg en dag får lyst til et stykke mere
-
Hej
Jeg har besluttet mig for at prøve denne kage, den ser jo helt fantastisk ud !
Jeg har lige et par spg. som jeg vil være glad hvis der er nogen der kan hjælpe mig med.
Er der nogen der har prøvet både det komplicerede fyld, eller den kondenceret mælk som kan fortælle hvilket der giver det bedste resultat ?
Jeg kan ikke få billedet til at passe med opskriften. Som jeg læser den ville jeg lave, en bund med peanuts, karamel fyld også chokolade over. På billedet ser det dog ud til der er noget oven på overtrækschokoladen.
Nogen anbefalinger mht. vanilieis ? Er Cartedor fint, eller findes der noget bedre som jeg kan finde i de fleste større supermarkeder :)
Mvh
Christian -
Den røg i køleskabet i går og nu er den 95 % stiv, lækkert :)
-
Virker rigtig lækker, og er i fuld sving med at lave kagen….. Men fyldet bliver ikke “fast”, det er meget tyndt, er det meningen?
Svar gerne nu……… kagen er i ovnen :) -
Lavede den faktisk i går og den ser rigtig lækker ud. Men kan det godt passe stort set hele karamel massen trækker ned i bunden?
På billedet af kagen du viser ser det ud som om der ligger noget oven på bund og fyld, er det korrekt? For min ligner egentlig okay hvis man ser bort fra det der er på toppen af billedet.
Og det er ikke isen i baggrunden jeg tænker på :)
Jeg overvejer og droppe overtrækschokoladen da jeg egentlig er bange for den bliver for kvalm, men ved ikke hvad jeres erfaring siger?Bliver en fin lille dessert oven på en gang pulled pork der står i ovnen og hygger sig nu :)
Mvh Kristian
-
Skal have den lækre ting til dessert i morgen, men skal den tilberedes dagen i forvejen (i dag) eller skal den laves umiddelbart inden servering?
Mvh Kristian
-
Hejsa!
Jeg har i mit køkken fundet en del inspiration fra gastromand.dk – der findes meget godt herinde. Denne her opskrift må jeg dog erkende at være noget frustreret over. Som indlægget herover, så undrede jeg mig noget over hvor stor en passende form er – det er en ret vag reference. Herover står springform som en mulighed, og da de normalt ikke er voldsomt store tog jeg en lille bradepande der trods alt er større i areal. Efter at have bagt “kagedelen” står jeg nu tilbage med en bund der er så høj så jeg tvivler stærkt på mit fyld kan være der, selvom den er relativt højsidet. Nu vi snakker fyld er der desuden angivet et fint alternativ – kondenseret mælk. Jeg forstår bare ikke at én dåse kondenseret mælk skal modsvare alt det fyld jeg har i min gryde.
Ud over det – tak for en god side med lækre opskrifter, inkl. det der forhåbentlig stadig kan blive en lækker snickerskage.
Mvh. Karsten
-
Hej webmaster
Jeg har savlet over denne opskrift i lang tid, og nu oprinder dagen endelig, hvor jeg har en lejlighed til at bage dette overflødighedshorn af en kage. Jeg har dog lige et par spørgsmål. Hvad er en passende form? (springform, tærteform,bradepande?) Hvor tyk skal bunden være?
Svar udbedes asap.
Mvh Anders
-
Måske den også kune tilføjes kondenseret mælk hehe :)
-
EEejj, MUMS!!!
Ikke godt at logge ind på denne side lige før sengetid… Farligt! På den lækre måde!-
Vi må have sat et advarselsskilt op:)
Din blog ser nu heller ikke værst ud (http://mums-filibaba.blogspot.com/).
-
Tak tak :-)
Og ja, advarselsskilt lyder som en god idé!
Noget à la: “Svage sjæle med rygrad som en regnorm og chokolaholiske tendenser bør ikke kigge her. Der kan i dette indlæg forekomme meget stærke billeder”. -
Forslag til formulering er noteret:)
-
-
-
Det kræver uanede mængder selvbeherskelse ikke at savle nu… :-P
-
Hold da op, det er jo et helt måltid i sig selv ;-)
Mange hilsner
Birthe
Kommentarer