Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 17. juni 2019

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Weekendrom: Rammstein rocks

Weekendrom: Rammstein rocks
Fynboen

Her på Gastromand er vi glade for både sprit og koncerter, men når tingene sommetider kombineres er det ikke altid en ubetinget succes… på flere måder.

Helt tilbage i 2016, da Tinderbox var det nye sort, besøgte Familiefaren Odense for at kåre årets festivalburger – men også for se flere gode koncerter – deriblandt en med Rammstein.

Rammstein var suveræne dengang, og spørgsmålet er nu om der venter endnu en succesoplevelse, når deres nye rom skal testes.

Etiketten er også udviklet i samarbejde med de legendariske tyske rockband.

Et af verdens største rockbands

De fleste som kender lidt til rockmusik, kender nok også Rammstein, så det kræver næppe den store introduktion. Til gengæld var det måske ikke alle som var klar over at de i samarbejde med en dansk romvirksomhed har sendt denne flaske på markedet.

Selvom man skulle tro at denne flaske bare er endnu en tønde rom, som bare hældt på flaske og fået en fancy etiket med et kendt navn på, så er det faktisk ikke tilfældet.

Rommen er udviklet i tæt samarbejde med Rammstein, og er resultatet af flere testrom sendt fra Danmark til Tyskland, og efter lidt snak frem og tilbage udvalgte Rammstein deres favorit, som skulle være det endelig produkt.

Enorm efterspørgsel – batch nr. 2 på vej

Responsen har været overvældenden og inden vi springer hen til selve testen kan jeg allerede melde at rommen faktisk er udsolgt. Du kan være heldig at finde den til salg på diverse webshops, eller spritbutikker, men der er altså ikke mere på lageret.

Faktisk har salget gået så flot at batch nr. 2 er på vej – så frygt ej. Nåede du ikke første version, så er der mere på vej på markedet.

Rommen er en blend af rom fra Jamaica, Trinidad og Guyana hvor det ældste der er proppet i flasken er 12 år gammelt. Nu er alder jo ikke alt i dette game, så derfor er jo egentlig ikke det det handler om, men snarere det endelig udtryk.

Duften i glasset

Duften er til at starte med præget af vanilje og blommer og en snert sprit. Det er ikke rigtig noget der rigtig kilder nogle steder, så det fleste vil nok finde duften ret behagelig. Lader man glasset stå lidt tid, så udvikler duften sig decideret over i en gang Rittersport med rom og rosin.

Smagen

Smagen er præget af sødme hvor især vaniljenoter og marcipan er til stede. Samtidig fornemmer man også lidt olieret sprittusch, som giver en god kontrast til sødmen. Det er her at de forskellige rom i denne blend kommer til sin ret. Den funky’e smag fra jamaica-stilen går godt i hånd med sødme fra de to andre rom.

Den primære del i denne rom er fra jamaica, og derfor er rommen ikke super sukkeragtig, og det fungerer sgu ret fint.

Både Jamaica og Gyana delen kommer virkelig til live, når rommen får lidt ilt. Så hvis det helt skal op at ringe, så prøv at lade glasset stå i 30-45 min., så sker der noget ekstra med smagen. Vi går fra sprittuschen til en gang labre larver/lakrids med frugtnoter – nærmest helt læskende.

Dommen

Samlet set kommer Rammstein rum ret godt i mål. Det virker som et gennemarbejdet produkt, hvor man har fundet nogle goder smage, som harmonerer sammen.

Til prisen kan man sagtens købe denne flaske, uden at føle sig snydt (hvis man kan finde den). Er man samtidig fan, så bør man købe den straks – bare for gimmickens skyld.

Skulle jeg tage kritikbrillerne på, så kunne jeg personligt godt have ønsket mig lidt mere power både på smagen og alkoholen – for fanden, det er sgu da ikke særlig rock n’ roll at køre 40%.  Jeg krydser fingre for en special edition – signeret og med en alkoholprocent der giver mig sved på panden. Vi ender på 4 gastromæn’ner.

 

 

Stik os en kommentar

Smid en kommentar