Food on Film – take 1: Big Kahuna Burger
Den anden dag, hvor det regnede af helvede til, og Webmasteren havde indkaldt til et af vores utallige “redaktionsmøder” skulle der tænkes kreativt – det var i hvert fald udgangspunktet, men koncentrationen havde om end det er muligt sat laveste rekord nogensinde – Webmasteren sad og browsede på en eller anden amerikansk hjemmeside, hvor de blender en iPad, Eksilsønderjyden var gang med at bestille vin, Århusianeren ævlede løs om en eller anden ny app, som var i og oh SÅ vigtig og jeg morede mig med at lave film-citat-quiz som de andre skulle gætte (igen).
Men på trods af vores dårlige udgangspunkt, så endte det faktisk med, at jeg midt i min store citatquiz udbrød “hvorfor har vi aldrig lavet film-mad?!” Og så blev der sgu stille!
I present to you, vores nyeste tema: Food on Film.
Vi kan jo lige så godt starte med citatet:
Jules: “Mmm-mmmm. That is a tasty burger. Vincent, ever have a Big Kahuna Burger?” [Vincent shakes his head] Jules: “Wanna bite? They’re real tasty.”
I skyder bare svaret på hvilken film der er tale i en kommentar ik’? :-)
Ingredienser
Bøffer
- 1 kg hakket oksekød af højeste kvalitet! ingen kompromis!
- 1 pakke bacon
- 1 bund bredbladdet persille
- 4 spsk. soya
- 2 spsk engelsk sauce
- 3 løg
- Salt og peber
Tomat relish
- Der er link til denne i indlæget.
Tilbehør og construction
- 1 pakke krydderboller eller dine favoritboller bag evt. selv
- 1 stykke frisk irisk cheddar
- Tomatrelish
- Mayonnaise
- Små syltede agurker
Sådan gør du
Bøffer
- Rist bacon på en tør pande, det behøver ikke fedtstof, steg det færdige og sæt det til side, hæld nu resten af fedtet over løgene (Ohh Yes!)
- Snit løgene i tynde skiver og svits dem i et velvoksent skvæt olie, tilsæt lidt salt, peber og sukker, de skal have 25 minutter ved svag varme.
- Hak persillen, knus dit bacon med hånden og vend begge dele i farsen.
- Når løgene er færdige lader du dem køle godt af og tilsætter dem og resten i farsen
- Nu skal det trække i min. 30 gerne 60 min på køl.
- Efterfølgende former du bøffer som passer til dine burgerboller og steger dem ved middelsvag varme.
Tilbehør og construction
- Skær dine burgerboller igennem og find en pande som du varmer op med lidt olie, tag en serviet og tør pande over så olien bliver fordelt, rist nu bollerne til de er sprøde på indersiderne.
- Så skal der bygges, og du følger blot billederne, mayo på oversiden, bøffen på undersiden, cheddar, syltet agurk og relish til sidst - nu kommer tricket så, som gør at denne burger bliver bare en lille smule bedre!
- Varm panden du stegte bøfferne på op til middelsvag varm, put nu lidt vand på toppen af alle burgerbollerne og sæt dem på panden - der skal gerne være lidt snask og olie tilbage på panden, find så et låg du kan lægge over og giv dem 1 minut, hvor dampen fra panden og bollerne gør, at de bliver bløde og lækre uden på! Det holder! Men pas på de ikke bliver brændt under bunden, det kan godt ske!
Opskriften til Tomat relish finder du her.
Inden nørderne (og det er altså ment positivt) går amok over, at Jules nævner det er en “Hawaiian burger joint” og at der skal ananas i, som de har valgt nogen stedet på nettet, så bare drop det, jeg nægter som Gastromand at smide den slags i min burger – basta, bum, færdig, slut :-)
Det er virkelig længe siden, at jeg har lavet en burger efter en ny opskrift, og denne her er blevet ny stor favorit, jeg valgte, at bede slagteren om at finde et godt stykke inderlår, som han hakkede med noget bov, det blev virkelig lækkert.
Hvad bør man, hvis vi følger filmen drikke til “Big Kahuna Burger”? Og hvad skal være vores næste Food on Film?!
Stik os en kommentar-
Hej Niels – jamen så er det jo godt, at vi er klar til at uddybe :-) Jeg kan godt se det måske ikke er helt tydeligt – du steger jo dit bacon af hvor der alt andet lige er en del overskydende fedt – det hælder du over dine løg eller hvis du laver det på samme pande, ja så smider du bare løgene oveni, når du har fjernet dit bacon fra panden og steger dem i fedtet. Håber det gav mening?
-
Hehe, tak!
-
Anytime!
-
-
-
Jeg forstår ikke fremgangsmåden med løgene til bøffen? Hvordan skal det forståes det med og hælde fedtet ud over løgene??
-
Det er da ikke Hellmans, der er på billederne, men Kraft “Salat Mayonaise”?
-
Det kan vist godt passe, jeg bruger begge to, foretrækker dog Hellmans hvis jeg skal vælge!
-
-
Købt og tak for at gøre mit liv simpelt!
Hvad skal jeg lave i aften? Ind på Gastromand, et kvart scroll ned: Der står Sam LJ og guffer en burger. Klik. Et kvart scroll mere: lækre billeder, munden løber i vand. Ctrl+P og afsted på indkøb.
-
Det må vist være månedens kommentar Martin! Tak for det, håber det blev godt!
-
-
Todo filmmads projekt:
Tema aften med de rejeretter som Bubba nævner i Forrest Gump – spist i nævnte rækkefølge:http://www.youtube.com/watch?v=WhfK98f5S00
:-)
-
LOL!!! Morsom scene, måske shrimp-burger, ellers tror jeg vi springer over :-)
-
Super ide
-
-
Lyder som om der er fundet lidt dejlig inspiration på shortlist(http://www.shortlist.com/instant-improver/food/how-to-make-the-big-kahuna-burger-from-pulp-fiction) – når nu man er i den boldgade, så kan man jo skylle den ned med en 5-dollar Shake som der også er et glimrende bud på; http://www.shortlist.com/instant-improver/food/how-to-make-the-5-milkshake-from-pulp-fiction.
-
Hej Simon, ja den har jeg bestemt været forbi og den bidrager også! Jeg anede ikke, at der var “5-dollar-shaken” som jeg er lidt hooked på, det må næsten blive næste projekt! Bare lidt synd, at du ikke kan finde det egentlige “resultat”, det er jo kun gætteri – dog synes jeg, at mængden af bourbon vanilla er for lille – her vil jeg bestemt gå efter en bourbon vanilla icecream, men igen det er jo helt op til kokken :-)
-
-
Pulp Fiction! Elsker den film :)
Jeg tror han drikker sprite til den i scenen, men jeg ville nok vælge den 5-dollar shake som Mia bestiller på Jack Rabbit Slim’sKunne være fedt hvis du gad prøve at lave Cailles en Sarcophague (vagtel i sarkofag) fra Babettes gæstebud, men det er nok lidt avanceret.
-
Den Shake har hjemsøgt mig længe :-) desværre er det ret svært at finde ud af hvad det præcist er hun bestiller! Jeg skal vist lige reseache lidt før jeg kan klare opgaven med vagtel, men bestemt interessant!
-
Jeg kan se flere faktisk har fået samme ide, men ikke mange blogs, så måske skulle vi være den første :-) – http://www.smag-behag.dk/2012/04/tag-med-til-babettes-gaestebud/
-
-
-
Mega gode burgere! Det der trick med lige og dampe dem lidt har jeg ikke prøvet før, men damn det virker godt.-og så skal der selvfølgelig tømmes en halv liter Sprite efter man har taget de første par bidder…
-
Fuldstændig korrekt svar med Sprite, netop som Jules lige skyller ned med og tak for rosen da. Dampningen fungerer helt fint og “samler” lige brugeren til sidst!
-
-
Ah, det er jo vores alle sammens Polle Fiktion, er det ikke ;-)
Skal I så ikke også lave den der tomatsauce fra Godfather?
-
Korrekt Mikkel – fantastisk film! Jo det må vi nok hellere, hvis altså kan slå Webmasterens mesterværk: http://gastromand.dk/opskrift-verdens-bedste-tomatsauce-hjemmelavet/
-
Comments