Oksehaleragout møder Winefamly
Du kender det sikkert, at du har helt tjek på maden til dit middagsselskab, men hvad skal du servere til af vin? Selvom man er god til at lave mad, er man ikke nødvendigvis den store vinekspert. Det vil Winefamly gerne råde bod på.
Indlægget er skrevet i samarbejde med Winefamly, der har hjulpet med at finde vin til retten.
De har faktisk lavet en online wine pairing til dig, så du kan finde frem til den rigtige type og drue til din middag. Indtast ingredienserne og Winefamly vil hurtigt og enkelt pege dig i den rigtige retning i deres sortiment.
PRØV OGSÅ: Kartoffelmos – fed og cremet
Ingredienser
- 1,5 kg oksehaler tempererede, når du bruger dem
- 200 g bacon pluspoint for selv at lave det, men et godt stykke i store strimler kan bruges
- 2 løg
- 5 gulerødder
- 3 stængler bladselleri
- 5 fed hvidløg
- 2 dåser hakkede tomater
- 2 spsk tomatpuré svarende til en lille dåse
- ½ flaske rødvin
- 200 g markchampignoner
- Timian
- Rosmarin
- Salt & peber
- Hvedemel
- Smør eller olie til stegning
Sådan gør du
Bruning
- Skær bacon i store strimler og steg dem af. De skal ikke være brune eller sprøde men bare smide lidt fedt og smag til den videre færd. Stil dem til side, når de er klar.
- Vend oksehalerne i mel og brun dem af i baconfedtet plus lidt ekstra smør/olie.Steg dem i mindre portioner, så temperaturen på panden ikke falder for meget.Når de er blevet brunet godt, placeres de i en større gryde/slowcooker/trykkoger/stegeso eller lignende. Hæld baconstrimlerne over kødet.
- Hak løg, gulerødder, bladselleri og hvidløg fint, og sauter dem hurtigt på panden i alt fedtet fra før. Gerne i mindre portioner, så det hele får smag.Hæld alle grøntsagerne over kødet i gryden, efterhånden som det bliver klar.
- Steg tomatpureéen godt af på panden og hæld rødvinen på, så panden deglaceres og alt smag kommer med. Hæld det op i gryden.
- Hæld de hakkede tomater i gryden.
- Hæld oksefond i gryden, så det lige akkurat når op til fyldet. Kødet skal være helt dækket i hvert fald.
Simring
- Hvis du simrer retten i en gryde, skal den have 3-4 timer under låg.I ovnen skal den have 3-4 timer ved 140 grader.I en slowcooker skal den have 6 timer på High.I en trykkoger skal den have 1 time på fuld knald.
Afslutning
- Når tiden er gået, skal sovsen jævnes og knoglerne pilles.
- Begynd med at hælde sovsen over i en gryde igennem en sigte.
- Tag halerne op af gryden, pil alt kødet fra knoglerne og hæld det ned til grøntsagerne igen.
- Hvis sovsen er for tynd, så reducér den lidt. Det er også en god idé at jævne den med en smørbolle.
- Imens ordnes champignoner, som skæres i kvarte og steges gyldne i en gavmild portion smør.
- Når sovsen er reduceret og/eller jævnet, hældes grøntsager og kød ned, og det hele blandes godt.
- Servér oksehaleragouten med en solid kartoffelmos, champignoner på toppen og et solidt glas rødvin. Eller tre! 😁
Vi kastede os ud i at lave en oksehaleragout, og pairingen gav tre forslag – alt efter hvilke ingredienser, der blev indtastet – det er jo ikke altid let at bestemme sig for en opskrift 😁
Værktøjet foreslog en Marchesato degli Aleramici Il Galampio Rosso IGT fra 2018, en Bodegas Peñafiel, Miros de Ribera Reserva Colleccion Privada fra 2015 og en Canonica A Cerreto, Chianti Classico Riserva fra 2014. Tre flotte vine som bliver spændende at prøve til retten.
Men først skal vi lige have lavet noget mad! Retten kan laves på mange måder, men her er kødet pillet fra knoglerne, så det er lige til at spise.
Og hvordan gik det så med vinen til?
Først smagte jeg Canonica A Cerreto, Chianti Classico Riserva fra 2014 til retten. Et saftigt og læskende glas med masser af røde bær, peber og lidt fad. Den lå tæt op ad rettens smagsprofil, så den var et fornuftigt bud.
Så gik turen til Bodegas Peñafiel, Miros de Ribera Reserva Colleccion Privada fra 2015. Virkelig en potent herre (eller kvinde om du vil), som gav ragouten masser af konkurrence om smagen. Det gik op i en højere enhed, fordi den i modsætning til den første havde mere tyngde, som klædte retten forbilledligt. Hvis ens ragout har en kraftigt reduceret oksesmag, kan den blive for kraftig, men her matchede den perfekt.
Til sidst drak jeg Marchesato degli Aleramici Il Galampio Rosso IGT fra 2018. Den var ekstra kraftig med både solbær og lakrids, og den lå i den tunge ende smagsmæssigt.
Konklusionen på de to første vine var, at de røde bær matchede retten bedre end sorte. Derefter er den endelige anbefaling den spanske vin, Bodegas Peñafiel, Miros de Ribera Reserva Colleccion Privada. En rigtig fornuftig anbefaling fra Winefamly!
Når man elsker vin og elsker mad men egentlig ikke har den store erfaring med parring af de to, er det rart at få hjælp. Om ikke andet kan man blive peget i den rigtige retning og så finde sin favorit.
Stik os en kommentar
Smid en kommentar