Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

Øl
36 kommentarer

TEST: 21 påskeøl – den her skal du købe

TEST: 21 påskeøl – den her skal du købe
Gastromand

Det er forårstid og påsketid! Indledningsvis har jeg en bekendtgørelse, som jeg har båret på alt for længe: Jeg har altid lidt naivt forbundet en “rigtig” påskeøl med Tuborgs Påskebryg (Webmasteren: Den står sgu for egen regning…), måske fordi at det var den øl, som min mor indkøbte i OBS (Det hed det altså engang) ved påsketid, og i vores hus var det lidt noget særligt og en form for luksus.

Men efter at have smagt intet mindre end 21 påskeøl, så er jeg blevet en kende klogere og meget mere erfaren på det store udvalg, som vores mange herlige bryggerier i Danmark udbyder.

 

“det lugter ærligt talt lidt at pis eller svømmehal, og smager som en doven Corona”

Missionen

Faste læsere af bloggen har sikkert fulgt med i vores tradition med at kåre årets julevin, hvor vi mødes til en omgang solid julemad og smager de mange bud op mod maden. Denne tradition har nu fået tvillinger – kåringen af årets påskeøl og kåringen af årets påskesnaps. De gode herrer bag henholdsvis Madfar og Grillkokkerier stod os som sædvanlig bi i jagten på en forårsfrisk øl med saft og kraft til at kunne stille op med det alsidige påskebord!

 

Sæt igang!, foto: Grillkokkerier.dk

Sæt igang!, foto: Grillkokkerier.dk

 

Maden

Webmasteren bød på stenbiderrogn med ristet rugbrød og ramsløgsmayo, små hapsere med vildsvine-pate og fasan-pate, sild fra Christiansø med en stærk hjemmelaver karrysalat, frisk-paneret fiskefillet stegt i urimelig mængder smør, tatar på ristet rugbrød, rullepølse, leverpostej og afsluttende en række af Arla Unika Oste.

Læs også: Madbloggernes 20 bedste opskrifter til påskefrokosten

 

Påskeøl (5)

Sådan set forretten til en påskefrokost ud hos Webmasteren…

 

Nogle vil måske mene, at det var i overkanten, men ikke for en ægte Gastromand.

 

Rullehakker, foto: Grillkokkerier.dk

Rullehakker, foto: Grillkokkerier.dk

 

Kandidaterne

21 øl og 11 snaps skulle testes! På vanlig vis blev de testet blindt og serveret indpakket. Alle øl og snaps blev smagt sammen med en overvældende påskefrokost, og der blev duftet, smagt, noteret, diskuteret flittigt og kloge betragtninger som “det smager sgu af cykelstyr” og “det lugter ærligt talt lidt at pis eller svømmehal, og smager som en doven Corona” fløj gennem luften.

Til sidst blev der givet point efter vores klassiske Gastromand 6-points skala. Herefter blev de tre højest scorede øl og snaps kåret som vindere.

 

Der blev noteret flittigt, foto: Grillkokkerier.dk

Der blev noteret flittigt, foto: Grillkokkerier.dk

 

En top “3” blev fundet

 

Danmarks 5 bedste påskeøl...

Danmarks 4 bedste påskeøl, foto: Madfar.dk

Carlsberg Easterbrew 6,5 %

Vores første nominerede er fra Danmarks største bryggeri Carlsberg med deres Easterbrew. Denne øl havde jeg selv scoret højt og for min smag er der en rigtig forårsøl. Der har masser af hulme i duften og smagen balancerer nogenlunde mellem det bitre og det søde. Nogle af deltagerne mente  at den søde del første kom snigende til sidst, men vi er ude i detaljer her. Klik her.

Indslev Bryggeri Påske Hvede 6 %

Indtil i weekenden kendte jeg faktisk selv ikke Indslev Bryggeri og måtte lige en tur omkring google for at blive klogere. Det vidste sig så, at bryggerier er mere end 100 år gammel og ligger i Nr. Åby. En herlig hvede øl og den eneste brygget på hvede i top 5. Flot strågul farve, masser af citrus i duft og smag og god bitterhed og sødme. Det gjorde sig særdeles godt til lammerulledrengen! Klik her.

Carlsberg Jacobsen Forårsbryg 6,3 %

Igen afslører staniolen en øl fra Carlsberg. Det var langt fra forventet. Men de kan åbenbart flække en god øl sammen! Jacobsen, som er opkaldt efter Carlsbergs grundlægger er en godt krydret maltøl som passede glimrende til snapsen. Der er muligvis ikke så meget forår over den, men den fungerede glimrende til maden. Klik her.

Søgaard Bryghus Gækkebryg 5 %

Webmasteren: “Uden at vide det vil jeg gætte på det er noget Thisted Bryghus”, hvor jeg så endnu engang tungt svarer: “Det er 9. gang du siger det!”. Men nej det var faktisk Aalborg Bryghus Søgaard Bryghus’ bud “Gækkebryg”. Af de nominerede var det den mest bitre, men til silden var det fantastisk. Masser af citrus i smagen og en god syre, som kunne give modspil til den fede mad. Klik her.

 

And the winner is…

Vinderen blev ret overraskende Påske Hvede fra Indslev Bryggeri, som sammen med Carlsbergs Jacobsen måtte ud i en gensmagning. Men efter øllene blev smagt op mod hinanden og til en ekstra omgang påskefrokost, så blev vinderen kåret. Stort tillykke til Indslev Bryggeri!

 

det obligatoriske vinderfoto - taget med Madfars telefon...

det obligatoriske vinderfoto – taget med Madfars telefon…

 

Carlsbergs Jacobsen Forårsbryg løb med 2. pladsen, som må siges, at levere varen. En øl som bestemt passer til vores kommende forår. Faktisk var det sådan, at der også var givet ens point en delt 3. plads, hvilket betød endnu en gensmagning. Her måtte vi dog efter nogle timers debat smide håndklædet i ringen og erkende, at begge måtte blive på podiet. Ingen ville rokke sig, og nu når man har to så gode øl, ja så foreslår vi naturligvis, at man køber dem begge. Derfor på en delt 3. plads den (for os) lokale Søgaard Bryghus Gækkebryg ind, som gjorde sig særdeles flot til påskemaden sammen med endnu en Carlsberg øl nemlig Easterbrew. Træerne vokser dog ikke ind i himlen for Calrsberg og deres Nordic (0,5%) skal nok lige en ekstra tur forbi laboratoriet…

Hvem?

Hvad?

Der var påskeøl fra følgende bryghuse, og de blev smag i nedenstående rækkefølge.

 

Klik på billedet for at åbne dokumentet...

Klik på billedet for at åbne dokumentet med smagsnoter…

 

Hvor?

Gastromand Head Quarters, som indtil for ganske nylig var Webmasterens lejlighed på gågaden i Aalborg, men nu er i  i 9000 Happiness eller Hasseris om man vil. Hvis du ikke allerede har set indlægget om tilblivelsen og jagten af det ultimative Gastromand Køkken, så er det på høje tid.

Der debatteres og Familiefaren grifler løs...

Der debatteres og Familiefaren grifler løs…

Stay tuned for kåringen af Årets påskesnaps 2014!

Hvilken påskeøl er din favorit?!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Peter

    Nu ved jeg ikke, hvorvidt føtex fører Skagen Bryghus-øl andetsteds end i Nordjylland, men hvis de gør, så kan jeg så absolut også anbefale deres “Påsketrold”. Et besøg på det smukke bryghus i Skagen er så absolut også anbefalelsesværdigt!

    • Hej Peter – jeg har ikke set den – men den skal da med næste gang vi tester!

  2. Ivan

    Jeg syntes generelt at Jacobsen har et par gode imellem…deres Brown Ale, Golden Naked Christmas Ale (specielt hvis man lader dem ligge et års tid) og ikke mindst deres påskeøl..

    • Hej Ivan – lyder da ret spændende – altså at man lader en øl ligge? Det har jeg aldrig hørt – men det skal da prøves – Jacobsen gør det godt! Der er vi helt enige!

  3. [url=http://paydayloansonlineare.com/]overnight cash advance payday loans[/url] legal payday loan companies in ohio

  4. BiPe

    Mangler helt klart 2 øl på den liste.
    Coisbos Easter Ale og
    Midtfyns Bryghus Påskebryg

    Helt igennem fantastiske øl, der ville ligge top 2

    • Vi kan vist godt begynde at lave listen til næste år :-)

  5. Henrik Rene Christensen

    kæreste venner … Ingen smagning uden Hancock! Deres Påskebeer er anbefalelsesværdig!

    • Hermed noteret Henrik – vi ser lige om vi kan holde en smagning i 2016 – det var jo en stor succes sidste år!

  6. Fynboen

    “Smager og dufter af dåse, ikke behagelig”

    HAHAHAHA!!!

  7. Alex
    • Ahmen Alex – det er slet ikke godt nok, det må vi lige huske til næste år!

  8. øl nissen

    Må give jacob lidt ret. Hovedparten af det i har med er jo ikke engang værd at overveje på en seriøs gastro øl nørds madbord. Prøv ratebeer.com næste gang til at sortere det værste skidt fra først så i kan have nogle flere seriøse contenders med.

    • øl nissen den anden

      En god start at kigge på ville have været amager bryghus, beer here, evil twin, Mikkeller og to øl. Alle de danske bryggere der har sneget sig ind på ratebeers top 100 over bedste bryggere (eller bryggerier) i verden. Dog glad for at se Indslev som vandt øl entusiasternes bedste bryggeri sidste år. Kan også se at hornBeers påske har gode reviews med på bagen fra årgang 2011.

      så ville det være en blindtest der var gastromænd værdige.

    • Hej Ølnisser.

      I er langt fra de første med den holdning og det er naturligvis taget til efterretning til næste års smagning. Smagningen i år var lidt af en prøveballon, men jeg er overbevist om at vi vender stærkt tilbage næste år…

      • øl nissen

        Det lyder godt, bliver årets rapportage fra øl sjov i tap 1 lidt mere uddybende end sidste år? (eller tør man drømme om smagninger fra samtlige 4 af copenhagen beer celebrations omgange) :) for lige netop øl lader til at være jeres eneste nogenlunde svage punkt efterhånden. Keep up the good work.

      • Det kan vi vist godt love jer, og ja – øl er et område, som vi ikke har brugt nok tid på, det har mest været vin og spiritus som vi har begået os med, men helt sikkert et område, som vil komme til at fylde noget mere på Gastromand!

  9. Jeg er super tilfreds over at se Nordic klare sig så dårligt. Jeg er efterhånden den eneste der nægter at hælde det alkoholforladte sprøjt i ganen, til fredagsøl. Men dejligt at se nogle gængse øl snige sig med i bedømmelsen – så er der noget jeg kan forholde mig til :-)!

    • Du skal næsten lige tjekke smagsnoterne Nikolaj;)

    • Og husk at alle øl altså blev smagt blindt…

  10. Jacob

    Arh, ok…
    Jeg troede at I hørte sammen med bladet Gastro… My bad..
    Men sgu stadig nogle triste øl I har fundet…

    • Helt fair Jacob. Du er ikke den første der tager fejl:)

      At sige at der ikke er spændende øl imellem er at stramme den, hvis du spørger mig (vi var trods alt igennem 21 øl og skulle jo stoppe et sted), men dine bud er noteret til 2015-udgaven.

      Synes du iøvrigt er gastros bud er mere udtømmende? :) http://www.gastro.dk/shopping/shoppingtips1/det-skal-du-drikke-i-pasken1/

      • Krikken er modtaget og taget til efterretning gutter, til vores forsvar skal jeg dog sige, at vi faktisk havde kontaktet Amager Bryghus og 40 andre, men kun nogle få af dem (10 stk.) valgte af fremsende til os. Flere af dem havde ikke øl klar og var ikke vandt til at deltage i test (hvorfor ved jeg ikke). Så vi valgte lige at indhente en stor portion fra Coop – hvor vi bl.a. også fandt vinderen. Næste år skriver jeg en personlig mail til direktøren for Amager Bryghus og linker til tråden, så skal vi nok få den ged barberet :-)

  11. Jacob

    Meget trist at se, at Gastro som forsøger at være et magasin for den absolutte gourmand både med vin og mad, vælger at gå i den første og bedste Coop butik for at hive de sædvanlige kedelige sortimentsøl øl ned fra hylderne… Ingen Mikkeller, ingen Midtfyns Bryghus, ingen Hornbeer… Intet spændende…

    Spis og drik som en mand… Bare ikke lige hvad øl angår…! :o(

  12. Øl Far

    Hvor er Skovlyst Påske AhornBryg og ikke mindst deres fantastiske Snapse ?

    • Godt spørgsmål Øl Far – den er noteret til næste år! :)

  13. Christian

    Early Bird (Fuglsang) og Påskeale (Thisted) er min top-2, og Carlsbergs er ikke i nærheden af en top-100

    • Lidt sjovt du lige nævner Early Bird Christian, den fik hård kritik på grund af dens bitterhed, men Thisted synes folk godt om. Og nej jeg havde nok aldrig gættet af et stort bryggeri som Carlsberg ville ramme en Top 3 her, men vi blev klogere…

  14. Mattias Hansen

    Der er vist blevet drukket godt igennem… top 5 står der, men er er kun nævnt 4, både på billede og tekst ;-) Anyways, godt at i ofrer jer i den gode sags tjeneste så vi andre ved hvilken vi skal købe!

    • Du har helt ret Mattias – det var en hård omgang! Det er hermed rettet;)

  15. Fynboen

    Fynsk forår, hvordan passer den ind i påskekategorien?

    • Forårsøl min kære Fynbo :-) Vi skrev rundt efter deres bedste bud på Påske eller Forårsøl… Der passer den jo glimrende, det kunne godt stå lidt tydligere…

      • Fynboen

        Jaeh, joeh… men den kan jo købes året rundt.

Smid en kommentar