Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 15. august 2026

Scroll to top

Top

192 kommentarer

Frikadeller: Opskriften på perfekte frikadeller

Frikadeller: Opskriften på perfekte frikadeller
Gastromand

Dellen, Dunserne eller blot Frikadeller – kært barn mange navne, og i stort set alle danske hjem findes der er en “Frikadellemester”. Du tænker allerede på en bestemt person – formentlig en af familiens ældre medlemmer. Dette indlæg har til formål, at gøre dig til Frikadellemesteren!

Titlen har stort set altid har ligget hos vores ældre generation, som sidder på flæsket, ja ikke bogstaveligt talt, men de har sgu magten hvad angår de gamle danske klassiske retter. Frikadellerne er ingen undtagelse. På Gastromand har vi gennem de sidste måneder fra sidste jul og frem til den sommer som aldrig rigtig kom, været på en mission hos vores nærmeste Frikadellemestre.

Missionen har været hemmelig men enkel – stjæl så mange tips og tricks som muligt, kog dem sammen til en række “Greatest Hits” og bliv Frikadellemester.

Almost done...

Almost done…

Her er hvad vi har erfaret fra vores mission. Fejl som alt for ofte er blevet begået, men som en Frikadellemester ikke laver:

  1. Du bruger olie i stedet for smør eller du bruger for lidt smør. Der skal virkelig smides noget smør på panden – op mod en halv pakke. Der skal være så meget smør, at det syder op ad siderne på frikadellerne når de steges.
  2. Du overfylder panden med deller. Det betyder nemlig, at smørret ikke kan syde og stege ordentlig omkring dellerne, som istedet bliver kogte!
  3. Din saltning af dunserne er upræcis. Der skal 5 gram salt pr. 500 gram fars – ikke mere og ikke mindre!
  4. Du rører farsen for voldsomt sammen, hvilket resulterer i bastante frikadeller. Rør istedet alle ingredienserne hurtigt sammen med en grydeske 
  5. Du lader ikke farsen hvile længe nok. Mindst 30 min. på køl for at være sikker.

Frikadellemesterens opskrift på de perfekte frikadeller:

Frikadeller: Undgå disse 5 fejl og få opskriften på perfekte frikadeller

3.88 fra 186 stemmer
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk
Servings: 4
Author: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 500 gram hakke svine og kalvefars - det er vigtigt det ikke er ren svinefars! Giver 10 store deller!
  • 5 gram salt
  • 2 økologiske æg
  • 1,5 dl sødmælk
  • 1 stort løg
  • 0,5 dl danskvand
  • 2 spsk. rasp - det bedste du kan opdrive!
  • 1 spsk. hvedemel
  • 0,5 tsk. friskrevet muskat
  • 0,5 tsk. allehånde
  • Masser af friskkværnet peber
  • Min. 100 gram smør

Sådan gør du

  • Riv løget på et rivehjern
  • Rør alle ingredienserne hurtigt sammen med en grydeske
  • Lad farsen hvile 30 min i køleskab
  • Frem med en stor pande, på blusset med den og smid smørret på - all of it! Lad det bruse af og form nogle store deller med en ske. De må gerne se hjemmelavede ud og være uens - det er nærmest et krav
  • Steg dem nu ved middelsvag varme i ca. 10 min på hver side

Video

Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Give em the chop, men de skal være finthakket!

Give em the chop, men de skal være finthakket!

Det er lidt underligt men danskvand gør dem faktisk mere bløde...

Det er lidt underligt men danskvand gør dem faktisk mere bløde…

Friskrevet muskat...

Friskrevet muskat…

Det burde på alle måder være lige til og bare rolig – de skal nok få roser når du serverer dem. Hvis nogen skulle nævne en anden Frikadellermesters værk, så responderer du bare hurtigt – “Jeg tror ikke de kan være bedre, jeg har fået tip fra en 5. generations Frikadellemester” – det er der ingen som tør at udfordre…

Så er der snart deller...

Så er der snart deller…

Hvis du tilfældigvis har en lille bajer ved hånden, så gør det ingenting...

Hvis du tilfældigvis har en lille bajer ved hånden, så gør det ingenting…

Normalt skal du nok ud i en brun pandesovs og servere nogle hvide kartofler til. Jeg lavede en hurtig hvidkålssalat med langtidsbagte mandler til – det ville min mormor dog aldrig have gjort, men skidt nu med det – næste gang laver vi sgu sovs!

Inden du nu for lov til at overtage titlen – hvem er så “Frikadellemester” i din familie?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Annette

    5 stars
    Hej!
    Kan man bare gange op hvis man skal lave en større portion?
    Skal lave af 2 kg. hk. kød.

    • Det kan du sagtens Annette! Jeg har lige justeret saltningen lidt – det skal du være opmærksom på – du kan også lave en lille “prøve-delle” inden du laver hele molevitten for at være sikker – god påske!

      • Madmoren

        1 star
        5 g salt er alt for lidt! Lavede frikadeller i dag og huskede, at jeg havde brugt begge jeres opskrifter (på henholdvis 12g og 5g) og kom heldigvis i tanke om, at 10g er det rigtige mål. Få det rettet i en fart, det er misvisende og synd for andre, hvis de bruger denne opskrift og får en omgang undersaltede frikadeller!
        Ellers tak for en masse andre gode opskrifter, men det her er sgu en ommer! :-)

  2. Dennis

    Hej med jer.

    Jeg synes det virker mærkeligt hvis jeg er den første der opdager denne “fejl”, men kan det virkelig passe at I mener at der skal 5 g salt per 500 g kød? Hvis man sammenholder med andre opskrifter derude, giver det væsentligt bedre mening hvis det I mener er, 5 g salt per 100 g kød, og dermed 25 g salt til den opskrift i giver her.

    5 g salt per 500 g, det er jo nærmest mindre end jeg bruger i brød.

    Vh Dennis

    • Hej Dennis – I følge familien så skulle det passe, nogle vil måske have dem mere saltede hvilket er helt fair – men jeg tror 25 gram bliver for meget – men for din skyld så laver jeg dem lige igen og ser om den kan trække 10 gram salt – hvordan lyder det?

      • Stonie

        5 stars
        Jeg har læst mig til 12g Salt til 500g kød !
        Og så må farsen kun stå i en 1/2 mens den emulgere…(kun salt og kød)
        Derefter tilsættes resten og røres. Skal derefter stå igen 1 times tid, og røres let, før stegning.

      • Stonie

        5 stars
        12g er for meget.
        Næste gang bruger jeg ca 6-8g/500g Kød

  3. Bella Jinx Jensen

    1 star
    hold da op det er ikke mormor frikadeller det her

    • Så må du hellere lære os hvordan de så skal være? :-)

  4. Stonie

    5 stars
    Mht SOVSEN…
    Når jeg laver hakkedrenge, så laver jeg altid flødesovs til.
    De bløde løg tages af panden, drysses over bøfferne og stegesky fra bøfferne tilsættes sammen med 1 dl bouillon.
    Lad det koge op og tilsæt 1/4 PISKEFLØDE !
    Lad sovsen koge stille og roligt ind. Bøfferne med løg over holdes lune.

    NU TIL FRIKADELLE-SOVS-TRIXET. Overskuds(hakkedrenge)sovs fryses ned og bruge som grundsovs til frikadeller. Tilsæt evt. lidt mælk….. eller fløde.

    I dag tilsatte jeg lidt reven hakket peberrod til farsen…. bare for at prøve :)

    • Hej Stonie… Lyder godt da! Faktisk er det ikke dumt med grundsovs som så kan udbygges… Vi bruger samme trick til julen! Hvordan var det peberrod…?

      • Stonie

        5 stars
        Ser det først her lang tid efter !!!

        Peberrod giver en stærkt smag. Brug ikke for meget.
        Jeg har også ind i mellem brugt reven bladselleri. Det er dog besværligt at rive…. så ned i food processoren med dem næste gang. 1 stang selleri pr. 500g kød.
        Gulerødder, Rødbeder, Hakkede Mandler er også gode.
        Samt div. krydderier…. F.eks. Oregano, Timian, Karry og endda Chilli/Cayenne. “Tema Deller” :) dvs…. put ikke alle ovenstående ingredienser i på samme tid/een gang. Skift mellem “smagene”…

        MEN mine egne Mormor-deller (“Neutrale”) er min favorit.
        Jeg bruger i øvrigt 500g Hak Kalv/Flæsk OG 500g Hak Svinekød.
        Så er der deller til Frikadelle Sandwich, Rugbrødsmad med Delle og sennep, Pitabrød med “flækket Delle”….. og som en lille Hånddelle :)
        Bare sådan for at prøve lidt anderledes.

      • Stonie

        5 stars
        Kunne ikke rette i ovenstående…
        Prøv også at bruge deller (evt. gemme-deller genristet på pande) til spaghetti med tomatsovs (hjemmelavet ;))i stedet for rigtige kødboller.
        Anret spaghetti med deller ovenpå og hæld tomatsovsen over… evt. reven ost (hjemmerevet)
        IGEN foretrækker jeg at lave sovsen med fløde :)Men helt klart smag og behag, alle har jo deres helt egen opskrift på Tomatsovs i forskellige udgaver til forskellige retter.

      • Stonie

        5 stars
        HUSKAT:
        Kogevandet fra Hvidkålen (Frikadeller med Stuvet Hvidkål) kan gemmes til dagen efter (2-4 dage) og bruges som væske i en opbagt brun sovs.

      • Stonie

        Uhhh ja…… Andesovs til Dellerene. Evt “udvandet” lidt med fløde til opkogning ;)

    • Stonie

      5 stars
      Jeg bygger videre her ^^
      Mht stegning af Deller….
      Brug enormt meget smør :)
      Tip: (“Bacon Tema”)
      Steger du Bacon, og ved at du skal lave Deller een af de nærmeste dage, så gem et par spiseskefulde baconstegefedt og smid det på panden som start, varm (kraftigt op)og tilsæt derefter smør som bruser op…. skru lidt ned (2/3 power!)
      Smid så Dellerne på og steg ved 2/3 power (varme)…

      • Tak for alle dine kommentarene Stonie – det er rart at se én med så meget iver som dig!

      • Stonie

        5 stars
        SPOT ON…..
        Jeg ER totalt FRIKADELLE FREAK.
        Jeg ÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆLSKER DELLER.
        Og har lavet mange 100. Jeg deler gerne mine erfaringer med “Nybegyndere”. ALLE skal kunne lave en ordentlig DELLE :) :) :)
        Og det er slet ikke svært…..
        Dem der slår emnet op skal kunne regne med af få hjælp. OG inspiration.
        UDRYD FRIKADELLE FORSKRÆKKELSEN….. hehehe. Det er pisse simpelt at lave Deller……. og lege videre. Deller er SÅ taknemmelige… Deller er et GRUNDELEMENT du kan bygge mange retter på ^^
        OG….. Jeg bliver så glad HVER gang jeg laver deller….. En simpel Deller ophøjet til KUNST….. OG man kan smage det, hvis man hygger om de små afhængighedsskabende sataner :)

      • Louise

        5 stars
        Bedste deller.
        Men hvorfor ikke skrive hvor meget peber, nu hvor salt er på gram, og de andre krydderier også er afmålt.
        Men bedre deller findes ikke.

  5. Niels Kubel

    Mange mange tak for denne opskrift. De smagte lige som de skulle. Ja jeg fik helt “tears in my eyes”

    Min familie kalder mig for Frika dunse mester nu.

    Tak tak! Jeg er saa glad.

    Mvh en utrolig glad mand!

    • Hej Niels… Hold da op for en kommentar! Tak – det glæder os virkelig at høre!

  6. Jonas

    Dumt spørgsmål, men skal de 100 gram smør i kødet eller er det bare til panden? :-o

    • Niels Kubel

      Det skal paa panden min ven. Til at stege med. :)

  7. Ulrik

    4 stars
    Hej Gastromand.
    Allerførst vil jeg rose jer for nogle gode og velsmagende deller.:-)
    Men hvor der er roser er der som bekendt også ris.
    I jeres video som i har gjort jer nok så umage med begår i den første fejl ved tillavning af frikadellefars. I glemmer at røre salt i den hakkede kød som det første, som i ellers nævner i opskriften.
    En anden fejl er at i kalder det kød i køber hos slagteren for fars. I min verden hedder det hakket kød og først fars når det er blevet rørt med de ingredienser man tilsætter. Dette skaber også lidt forvirring omkring tilsætning af salt, for i nævner 5 g. salt pr. 500 g. fars men her menes jo egentlig 500 g. kød.

    Dette er måske nok lidt i peditesse afdelingen, men da artiklen jo netop drejer sig om IKKE at lave fejl syntes jeg at jeg var tvunget til at korrigere jer.:-)

    • Hej Ulrik,

      Filmen blev skudt før vi satte os ned og lavede vores bibel med vores Mormødre så det kan du ikke helt regne med. Det med kød og fars kan du vist have ret i – mener du at 500 gram kød fylder mere end 500 gram fars? Bare lige for jeg er med :-) tak for rosen og kritikken!

      • Ulrik

        Jeg mener det at farsen er tilsat æg, mel og mælk/vand så ja den må jo fylde mere.

      • Hej Ulrik – nu er jeg med! Jeg har rettet det til 500 gram hakket “kød” så kan det ikke misforstås :-) Tak for feedback!

  8. Nok ikke Moms 😉 men Mums ikke? Hehe… og helt enig! De må ikke være magre så duer det slet ikke! Tak for kommentaren oh tippet!

    • Linda

      Nu skriver Ulrik 5 g salt, så jeg er forvirret. Skal der 5 g salt i pr 500 g kød eller 12 g som der står i opskriften 😱

      • Hej Linda – Ulrik skaber lidt forvirring her – det handler om hvorvidt der er tale om 500 gram hakket kød eller 500 gram fars – men kort svar – opskriften er rigtig 12 gram salt :-)

      • Kristine

        Nu bliver jeg forvirret, fordi der nu står i opskriften at der skal 5g salt i. Hvor meget salt skal der i?

      • Charlotte

        Nu er jeg forvirret. Der står nu 5 g salt begge steder. Er det en fejl eller?

  9. Frikadelle kongen

    4 stars
    Da min mormor døde for 5 år siden stod der i testamentet at jeg skulle arve opskriften på frikadeller.
    I opskriften var det kyllingekød istedet for svin og kalvekød.
    Desuden 2 fede hvidløg, lidt spidskommen og ellers er opskriften magen til den her.
    Det er de bedste frikadeller EVER.

    • Hej Kongen… gode tips, men synes ikke helt kylling duer her, så bliver det lidt noget andet, tror de skulle prøves med noget sommerkål til og måske lidt flere krydderier? Medmindre din Mormor roterer i graven hvis opskriften laves om 🙄

  10. Madfar

    Hej. Gode tips, -og opskriften minder til forveksling om min egen:-)
    Men jeg kan supplere med en 6. Fatal Fejl: Kødet må ikke være for magert, så bliver dellerne tørre! Minimum 10-12% fedt.
    Og, til Julefrokosten steger jeg i Røget Spæk. Samme mængde som smør. Skær spækken i små terninger og steg dem på panden (mens farsen hviler i køleskabet). Fedtegreverne røres i farsen.
    Det er moms!

  11. Aspirant01

    Rigtig fin opskrift. Syntes dog det er synd og et lidt misvisende ‘end-result’.

    Det virker for mig noget useriøst at man skriver: De må gerne se hjemmelavede ud og være uens – det er nærmest et krav.. Ved godt vi er mænd osv, men det ligner jo nærmest noget en uhumsk slagter mester nede fra aldi har lavet og hvis proportionerne er ulige så steger dunserne ved forskellige tider. Det er et big no no for en aspirant som mig.

    Hvad angår fremgangsmåden så kan man også rive løget fint istedet for at hakke/skære det med kniv. Ydermere kan man give dunserne lidt farve ved svag varme i ovnen skulle de være blege på siderne. Så ligner de ikke kogte frikadeller som (nogle af dem gør) på det sidste billede der fremgår af jeres opskrift.

    • Hejsa – tak for kommentaren – du kan jo sagtens veje dem hvis du vil have dem ens – men sådan gjorde vores ældre generation ikke – ej heller i ovnen, og det var egentlig udgangspunktet for opskriften – men super fint, at du har din egen vej – det er faktisk præcis hensigten med vores blog og opskrifter – godt tip med at rive løget! :-)

  12. Stine S.

    2 stars
    Jeg har fulgt opskriften men måske der alligevel er noget, der er gået galt. Mine frikadeller smager af medisterpølse! Har intet imod medisterpølse, men når nu man laver frikadeller, er det jo ikke så fedt…

  13. Anja Leifs

    Nu står jeg og har indkøbt 3 kg kød og skal lave til en fest i morgen….men jeg har ikke noget alleånde. Kan man bruge andet, evt selv mikse det ??

    • Hej Anja – mja – jeg vil sige noget muskat, nelliker og kanel med klart overvægt af første – men det er lidt noget fusk vi er ude i :-) Til 3 kg ville køre op til 2 g muskat og sammenlagt ½ gram nelliker og kanel… Lad os høre hvordan det blev :-)

  14. Betina

    Jeg troede jeg havde fundet den perfekte frikadelle opskrift. Og valgte at gå all in (dumt) med 1 kg kød.
    Men der var ingen her hjemme der syntes de smagte godt. Og de manglede salt.
    Skal der ikke står hvornår alle ingredienserne skal i? Der står kun salt og løg…….

    • Hej Betina – 1000 gram kød passer til dobbelt op – punkt 2 siger alle skal røres i – du må prøve igen, adskillige har skrevet den virker – ved godt folk har forskellige smag, men jeg vil godt garantere dig, at det fungere. Der står også hvor mange gram salt i punkterne ovenover opskriften :-) Vil du ikke prøve igen og lade os høre? :-)

  15. Eksilsjællænderen

    4 stars
    Min kære oldemor lærte mig, at de skal steges i svinefedt så det bliver de. Det er sateme guf.

    • Lyder bestemt ikke dumt :-) Det må være næste projekt…

  16. Jeanne

    De blev rigtig gode 👍🏻 Havde dog ikke allehånde, men kom også noget persille, purløg og bacon i .. det gjorde dem ikke dårligere 👍🏻

    • Fedt Jeanne! Det kan også undværes og reelt er det jo også bare retninger vi kommer med – der er mange bud på hvordan frikadeller skal laves :-)

  17. Peter

    Begriber ikke hvad alt det mel og rasp (også en slags mel!) og lignende klisterjunk har at gøre i frikadeller…..?
    Stivelse nok får man hvis man tager 1 helt æg plus æggehvide fra 1 æg. Rør så farsen med fløde (h’uttemeier). Om man vil have revet løg i, er en smags sag. Efter min mening er det unødigt. Og upassende. Lad for himlens skyld være med at bruge maskinkraft til at røre farsen. Den bliver for “fin” og for tung.

    • Det var sådan mine forfædre lavede den Peter og som min gamle Mormor siger – “hvis det virkede dengang…” :-) Men der skal løg i – det er ikke til diskussion – ellers er det ikke frikadeller som vi laver dem – Helt enig med røremaskiner, det duer ikke… :-)

  18. John

    5 stars
    Absolut en godkendt opskrift! 😀
    Jeg kan anbefale at stege i (hjemmelavet) ghee.
    Det tåler også højere temperatur.
    – Kæresten foretrækker “lysesort” stegeskorpe. ;-)

    • Tak John… det varmere sgu! Vil du dele din opskrift med os..? 😊

  19. Tina

    5 stars
    Super god opskrift, hvile tiden gør vist også en positiv forskel

    • Hej Tina – tak for rosen da – vil du ikke lige forklare det? :-)

Smid en kommentar

3.88 from 186 votes (119 ratings without comment)

Opskrift Vurdering