Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 1. oktober 2023

Scroll to top

Top

176 kommentarer

Frikadeller: Opskriften på perfekte frikadeller

Frikadeller: Opskriften på perfekte frikadeller
Gastromand

Dellen, Dunserne eller blot Frikadeller – kært barn mange navne, og i stort set alle danske hjem findes der er en “Frikadellemester”. Du tænker allerede på en bestemt person – formentlig en af familiens ældre medlemmer. Dette indlæg har til formål, at gøre dig til Frikadellemesteren!

Titlen har stort set altid har ligget hos vores ældre generation, som sidder på flæsket, ja ikke bogstaveligt talt, men de har sgu magten hvad angår de gamle danske klassiske retter. Frikadellerne er ingen undtagelse. På Gastromand har vi gennem de sidste måneder fra sidste jul og frem til den sommer som aldrig rigtig kom, været på en mission hos vores nærmeste Frikadellemestre.

Missionen har været hemmelig men enkel – stjæl så mange tips og tricks som muligt, kog dem sammen til en række “Greatest Hits” og bliv Frikadellemester.

Almost done...

Almost done…

Her er hvad vi har erfaret fra vores mission. Fejl som alt for ofte er blevet begået, men som en Frikadellemester ikke laver:

  1. Du bruger olie i stedet for smør eller du bruger for lidt smør. Der skal virkelig smides noget smør på panden – op mod en halv pakke. Der skal være så meget smør, at det syder op ad siderne på frikadellerne når de steges.
  2. Du overfylder panden med deller. Det betyder nemlig, at smørret ikke kan syde og stege ordentlig omkring dellerne, som istedet bliver kogte!
  3. Din saltning af dunserne er upræcis. Der skal 5 gram salt pr. 500 gram fars – ikke mere og ikke mindre!
  4. Du rører farsen for voldsomt sammen, hvilket resulterer i bastante frikadeller. Rør istedet alle ingredienserne hurtigt sammen med en grydeske 
  5. Du lader ikke farsen hvile længe nok. Mindst 30 min. på køl for at være sikker.

Frikadellemesterens opskrift på de perfekte frikadeller:

Frikadeller: Undgå disse 5 fejl og få opskriften på perfekte frikadeller

3.96 fra 166 stemmer
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 500 gram hakke svine og kalvefars - det er vigtigt det ikke er ren svinefars! Giver 10 store deller!
  • 5 gram salt
  • 2 økologiske æg
  • 1,5 dl sødmælk
  • 1 stort løg
  • 0,5 dl danskvand
  • 2 spsk. rasp - det bedste du kan opdrive!
  • 1 spsk. hvedemel
  • 0,5 tsk. friskrevet muskat
  • 0,5 tsk. allehånde
  • Masser af friskkværnet peber
  • Min. 100 gram smør

Sådan gør du

  • Riv løget på et rivehjern
  • Rør alle ingredienserne hurtigt sammen med en grydeske
  • Lad farsen hvile 30 min i køleskab
  • Frem med en stor pande, på blusset med den og smid smørret på - all of it! Lad det bruse af og form nogle store deller med en ske. De må gerne se hjemmelavede ud og være uens - det er nærmest et krav
  • Steg dem nu ved middelsvag varme i ca. 10 min på hver side

Video

Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Give em the chop, men de skal være finthakket!

Give em the chop, men de skal være finthakket!

Det er lidt underligt men danskvand gør dem faktisk mere bløde...

Det er lidt underligt men danskvand gør dem faktisk mere bløde…

Friskrevet muskat...

Friskrevet muskat…

Det burde på alle måder være lige til og bare rolig – de skal nok få roser når du serverer dem. Hvis nogen skulle nævne en anden Frikadellermesters værk, så responderer du bare hurtigt – “Jeg tror ikke de kan være bedre, jeg har fået tip fra en 5. generations Frikadellemester” – det er der ingen som tør at udfordre…

Så er der snart deller...

Så er der snart deller…

Hvis du tilfældigvis har en lille bajer ved hånden, så gør det ingenting...

Hvis du tilfældigvis har en lille bajer ved hånden, så gør det ingenting…

Normalt skal du nok ud i en brun pandesovs og servere nogle hvide kartofler til. Jeg lavede en hurtig hvidkålssalat med langtidsbagte mandler til – det ville min mormor dog aldrig have gjort, men skidt nu med det – næste gang laver vi sgu sovs!

Inden du nu for lov til at overtage titlen – hvem er så “Frikadellemester” i din familie?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Louise

    Man læser mange steder, at farsen først skal røres sej med salt for at kunne binde væsken. Men jeg synes, mine frikadeller bliver kompakte på en træls måde, hvis jeg gør det. I skriver også, at man skal røre hurtigt sammen, hvilket svarer til min erfaring. Så hvad handler det egentlig om, at man møder anbefalingen med at røre sej så mange steder?

  2. Kasper nyhuus

    5 stars
    Super opskrift. Min fars blev perfekt så den virker for mig havde dog ingen rasp så jeg brugte havergryn i stedet for. Dufter herligt og de 5 fejl blev kun til en, kunne ikke vente en halv time på at lave dem, så nu få vi se om de kan spises 😀 det ku de

  3. Kit Cardel

    De er jo nærmest flyende og det er på trods af jeg har kommet ekstra mel.
    Øv.

  4. Kit Cardel

    VÅD fars

  5. Kit Cardel

    Den er godt nok VÅD

  6. Lulu Nørregaard

    Ups – hvad er langtidsbagte mandler?
    Jeg googler og googler, men finder ingen hjælp :-O

    PS dejlig grundopskrift – den kærer herhjemme, dog justerer jeg væsken lidt efter kød og temperement

    • Logikeren

      Hvorfor søge på google, når du kan søge på gastromand.dk ?

      Havde du gjort det, så var denne side kommet op: https://gastromand.dk/opskrift-perfekt-snacks-der-imponerer/

      Og lidt nede i artikler står der følgende:
      Langtidsbagte mandler
      1. Varm mandler på en bageplade i præcis 2 timer ved 125 grader – ikke mere! På denne måde bliver de perfekte.

  7. Søren

    Der er noget galt….
    I skriver at det er meget vigtigt at lade farsen hvile 2 gange… først rørt med salt, og derefter hvile igen efter resten af ingredienserne er kommet i…
    Men under “Sådan gør du” står det helt anderledes… der røres det hele i på én gang, og hvilet kun 1 gang….

  8. Maya

    Hej, har brugt din opskrift altid! Men nu har du ændret det der med, at den skal hvile over 2 omgange, og jeg er meget nysgerrig på hvorfor du har ændret det?!

    Har lige gjort som din “nye” opskrift siger, og rørt hele møget sammen i første omgang. Glæder mig til at se om/hvilken forskel der er!

  9. jeanette

    3 stars
    De smager jo fantastisk! Men, jeg har lavet dem to gange, ladet den trække ad to omgange osv, men der er utrolig meget væde ved farsen når den tages ud og skal steges?? Den kan sket ikke hænge sammen. :( Gør jeg noget forkert?

    • Har lige opdateret opskriften med 1 spsk. hvedemel – that should do the trick:)

  10. Susanne enevold Jørgensen

    Vi er store fans af disse skønne “ deller “, men de er super svære at stege og de smuldre en del !
    Vi følger opskriften til punkt og prikke, så hvad sker der mon ?
    ,vh
    Susbuhl

  11. Christina Fick

    5 stars
    Det er helt klart mig selv. Jeg gør faktisk næsten alt ift din/Jeres opskrift. Dog 7 gram salt til 500 gr. og så bruger jeg kartoffelmel i stedet for rasp. Bedste deller😋

  12. Daniel

    Men hva med mel?

  13. Med venlig hilsen

    Måske det er blasfemi, men jeg har eksperimenteret med hytteost, og det giver dem en helt ny dimension. De bliver utrolig “saftige” uden at blive våde. Bare en skefuld eller to.

    • Der findes ingen blasfemi på Gastromand! Det skal helt klart prøves:)

    • Lars

      3 stars
      Opskriften er stadig alt for våd. Vil opfordre til at man justere. For at redde den skulle der både mere mel og rasp i – og så var den stadig meget våd. Der er også stadig nævnt saltning i 2 omgange i de første råd, men det er raget ud af opskriften.

  14. CL

    5 stars
    Har fulgt opskriften flere gange og den er bare den bedste frikadelle opskrift.

  15. Per Junker

    Jeg er kommet super meget i tvil om mængden af løg !
    I opskriften står der et stort løg til 500 gram kød/fars
    i kommentarerne nævnes der fra 50-60 gram løg, op til
    300 gram løg pr 500 gram kød !
    Det virker MEGET voldsomt..
    Hvor meget løg anbefales i gram pr 500 gram hakkekød ?
    Mvh Per

  16. John Rixen

    5 stars
    Lækre frikadeller!

    Har eksperimenteret lidt med den:

    Bruger havregryn i stedet for mel eller rasp – det giver lidt mere tekstur (Hvis man kan lide det). Har prøvet Panko-rasp … Ved ikke helt om jeg kan lide det. Kunne tænke mig at prøve med majsmel (fremtidigt projekt). Hvis man bruger havregryn skal der dobbelt så mange skefulde i.

    Har også eksperimenteret med fennikel – det er dog nemmere at dosere med lakridspulver (1/2 tsk). Det smager bragende godt.

    Putter også lidt chili i (Jeg bruger en halv Habanero, men det skal man jo selv docere.

    Da vi elsker hvidløg plejer jeg også at fyre 3-5 fed i af dem.

    Ikke fordi opskriften er dårlig (Den er fantastisk) – jeg har bare rettet den til efter vores smag (Og eksperimenterer stadig).

    OBS: KOM første gang til at røre de 100 g. Smør i farsen … fandt ud af at det er en god idé!

    • Tak for gode tips – og mega sjovt med smøren, rigeligt med smør!! :)

  17. Maria Lund

    5 stars
    Jeg bruger din opskrift hver gang! Super lækker.. når du skriver: kig til farsen og se om den har det godt.. så tænker jeg: eh? ;)

  18. Jette

    Utrolig skuffet over denne opskrift. har ellers prøvet andre af jeres opskrifter, som har været super gode, men ikke denne. disse frikadeller faldt ikke i god jord her, synd og skam for både kød og min tid.

    • Thomas

      5 stars
      Så har du nok lavet dem forkert :-)

  19. Christina

    5 stars
    De bedste frikadeller, ever😄

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering