Det skal ikke være nogen hemmelighed, at for os gastromænd, så er nytåret et af årets absolutte gastronomiske højdepunkter. Der skal bare daxvax i håret og så skal den bare have pedalen i bund på den kulinariske front. Vi har jo været igennem den klassiske julemiddag mange gange, så den finder du selvfølgelig også hos os. Men hvor det kan være svært at bryde traditionerne i julen, så er det jo ofte en videreudvikling af vildskaben til nytår. Det vil vi gerne prøve at støtte op om her.
Derfor vil vi gerne give vores bud på hvordan en vild gør-det-selv nytårsmenu kunne se ud. Her skal både være østers til nytårstalen, snacks og godt med retter. Men det udover at være blæret, så er der også tænkt ind, at du lidt skal have overskuddet til at være den gode vært. Så fokus bliver også på hvad du kan lave på forhånd, hvad du måske kan gøre nemmere for dig selv og sådan bare hvordan du kan funkle på aftenen. Vi har forsøgt at lave en sammenhæng, så nogle af komponenterne fra retterne faktisk går igen i snacksne, så du får brugt alt det gode mere end en gang.
…. Jamen du skrev noget om en give-away og det er faktisk det jeg kom for!…
Det er helt ok. Men i bund og grund handler det om, at vi har taget fat i nogle af de mange gode folk i branchen, som vi kender, der leverer de lækreste produkter, for at høre om de ville være med til at forgylde en heldig kartoffel med en MASSE luksus til årets sidste store aften. Altså vi sørger for at en masse lækkert til nytårsmenu til 4 personer. I skal måske selv ud og købe lidt fløde og grønt, men tanken er, at I får de bærende elementer til vores nytårsmenu leveret. Hvordan vinder du så? Ja, det har jeg tænkt mig at trække dig igennem indlægget og menuen før du finder ud af.
Menuen.
Jeg har lavet ret meget mad til selskaber (og en masse andre steder også – men flest selskaber på det seneste), så jeg har lavet en menu ud af de retter som vi nogle gange laver til folk, måske et twist af det og måske bare noget som jeg har gået og haft lyst til at lave længe. Det er forholdsvis enkle retter, så du faktisk kan plukke en eller flere af dem, hvis du har lyst. De er tiltænkt til at skulle have flere retter og man ikke bliver for carb-fyldt, så man stadig kan svinge træbenet senere. Hvis du bare vil lave bøffen, jamen så laver du bare en kartoffel og måske lidt grønt gemüse til, så er du også helt kørende. Så mulighederne er mange.
I takt med at alle opskrifterne ser dagens lys, så vil der også komme links til dem og videodelen i menuen. Vi lægger skinnerne som vi kører, så kom ind og tjek op løbende. Det kunne jo også være at den blev opdateret med andre gode sager.
Champagne og østers til nytårstalen:
To slags østers fra Venø Seafood.
En rå med en brombæreddike og kørvel mignonette – En stegt, som er vendt i rugmel og toppet med grønne tomater og kewpie mayo. Vestergaard Wines står for champagnen. (opskrift / youtube.)
Snacks:
Bagte jordskokker med gammelknas og caviar (Opskrift)
Vi er så heldige, at en flok af vores gastronomiske venner vil hjælpe med at stable denne give-away på benene og de vil til den heldige vinder sørge for en masse guld til maven.
Nobilis Rum– Den ultimative rom – GUYANA UITVLUGT 33 YEARS OLD 1989
Der kan løbende tilgå flere venner. Og sidder du derude med noget der ville kunne være godt for en vinders nytårsaften (vi er alle vindere, men altså af den her giveaway) så hiv fat I os med det samme. Det kunne være alt fra smokinger, champagnesabler og til hård spiritus og beskyttelsesbriller. Måske sågar en god cigar eller en lille sidegevinst til dem der var så tæt på at vinde.
Hvad skal du gøre for at vinde?
Skriv en kommentar HER i tråden. Fortæl os hvem du skal nyde godt af denne omgang lækkerier med og hvordan I skal fejre nytåret, hvis du ikke vinder. Det er nemt.
Derudover – Så klik ind og se hvad vores gode venner kan tilbyde af sager til at forsøde dit liv med. Del opslaget med dine venner, så I har større chance for at vinde, hvis de også deltager. Det er dog ikke et krav. Men lidt kærlighed har aldrig skadet nogen.
Vi trækker en vinder 4. søndag i advent klokken 22og vinderen vil blive kontaktet direkte på mail. SØRG for at din mailadresse er fyldt korrekt ud i feltet, når du skriver kommentaren. Svarer vinderen ikke inden den 24. december klokken 12, trækkes deres en ny vinder. (VINDEREN ER TRUKKET)
Det med småt: Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. De vil blive afsendt i flere pakker, vi ikke selv kan opbevare og sende ferskvarer – Vi klarer logistikken efterfølgende, det bliver ikke noget problem.
Vi skal holde nytår fire voksne og fire børn. Vores gæster er nybagte forældre, og derfor ville det være helt perfekt at kunne overraske dem med en superlækker menu. Tak for muligheden og jeres fantastiske side!
Vil møg gerne dele det med min kammerat Thomas, nytår byder på en stille og rolig aften i gastronomiens tegn, så det her ville være den perfekte pakke til at gøre dette nytår legendarisk!
Hvor er det en lækker menu!
Vi vil i sommerhuset i år og slappe af m dejlig vin og byde 2023 velkommen.
Det vil være skønt at smide termomixeren bag i bilen og så lave disse skønne retter!
Jeg ønsker alle pøj pøj med konkurrencen og en glædelig jul.
Ps vinder vi ikke bliver det jomfruhummer bisque
Oksemørbrad og desserten en baked Alaska
Wauw en lækker menu! Den ville passe helt perfekt til vores nytårsaften som skal være stille og rolig, og hvor vi skal hygge med lækker mad. Det ville være den lækreste præmie at vinde :) krydser sådan fingre :)
Min kæreste og jeg skal holde nytårsaften med et sæt venner :)
Sammen med venner. 🥳😃
Gør altid en dyd af året sidste menu. Elsker at bruge dagen på at hygge i køkkenet med mis en place. 👨🏻🍳
Prunier ville helt klart klæde menuen i år. 😍
Det skal stornydes med gode venner, der endelig er flyttet til DK igen – og med vores fire børn, der på trods af det unge sind ikke er i tvivl om, hvad god mad er, når de får det 🤩Alternativt bliver det ceviche og et par udefinerede retter derefter!
Kommentarer